BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.
Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes. Et rigtigt godt blad, der udfylder et formidlingstomrum mellem forskere og interesserede i naturvidenskab, skriver en læser. "Et af de eneste 'organer', der er brugbart til at følge med og holde sig i faglig form", skriver en anden læser. Endnu en læser skriver: "Bladet udfylder en meget vigtig rolle ved at bygge bro mellem forskning og resten af samfundet, der kan have svært med at følge med i det hæsblæsende tempo, der præger forskningen i disse år. Bladet burde findes på bibliotekshylderne på alle skoler og gymnasier i Danmark." En folkeskolelærer skriver: "dybt forklarende til detaljen".
Bladet støttes af Tipsmidlerne.
BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.
Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes. Et rigtigt godt blad, der udfylder et formidlingstomrum mellem forskere og interesserede i naturvidenskab, skriver en læser. "Et af de eneste 'organer', der er brugbart til at følge med og holde sig i faglig form", skriver en anden læser. Endnu en læser skriver: "Bladet udfylder en meget vigtig rolle ved at bygge bro mellem forskning og resten af samfundet, der kan have svært med at følge med i det hæsblæsende tempo, der præger forskningen i disse år. Bladet burde findes på bibliotekshylderne på alle skoler og gymnasier i Danmark." En folkeskolelærer skriver: "dybt forklarende til detaljen".
Bladet støttes af Tipsmidlerne.
Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.
Bladet sælges i abonnement: 485 kr/år (studerende 385 kr), 585 kr/år for institutioner. Bladet udkommer ca. 4 gange årligt samt med artikler på www.bionyt.dk. Index til alle artikler: www.bionyt.dk. Alle tidligere numre kan købes.
Latterrus
(roman, påbegyndt 1. november 2007)
Det var efterår, bladene var allerede gule og orange, og de gav byens parker og stier et gyldent skær. Lo kikkede ud af vinduet fra sit soveværelse, og så en musvit sprede de store visne vinblade i søgning efter noget føde. Det var et mildt efterår.
Tankerne gik til Grønland, hvor brødrene nu formentlig legede i den første sne til langt ud på natten, - og faldt i søvn næste dage i skolen. Der var mange minder fra tiden i Grønland, også mange dårlige. En del af vennerne var ikke mere...
Det var ved at være tiden at tage afsted til latterklubben nu. Det var halloween-latter denne gang, og det var skægt sidste år. Det småregnede, og cykelturen blev lidt kold. Efterårets fugtige luft føltes kold, sådan var det ikke i Grønland. tænkte Lo.
Der var mødt 13 frem, og de to instruktører var i vældig godt humør. Alle stillede sig i en rundkreds, og lo, hver gang nogen kom ind, fordi de kom for sent. Instruktøren startede med at spørge, om der var nogen nye. Det var der stort set hver gang. "Ja, vi ler jo altså kunstigt", begyndte instruktøren. "Og hvis I synes, at det er lidt svært, så skal I bare tænke på, at det virker, selv om I ikke ler rigtigt". "Bare det, at vi trækker læberne opad i et smil får hjernen til at tro, at vi er glade". Flere at de fremmødte smilede. "Vi kan jo prøve at sætte et stort smil op, ligesom det, der er på en halloween-græskar", sagde instruktøren, og satte et stort græskarsmil på ansigtet. De fremmødte forsøgte det samme, og alle så pludselig glade og tilfredse ud. Instruktøren holdt smilet en tid.
Lo stod mellem to piger, som ikke havde været i en latterklub før. De skulle skrive en opgave om latter, og nu stod de og lavede fniseøjne til hinanden. De så ud til at være søde....
Situationen mindede om noget, - noget som skete engang i Nuuk. De havde stået nogenlunde på samme måde i et lille rum, og gjort øjne til hinanden. Der havde ellers ikke været så meget at le af, men de fandt altid på noget. Som dengang politiet kom og hentede den lille datter fra hende ovenpå. Moderen var fuld, og en af naboerne på samme etage havde ringet og sagt, at hun misrygtede barnet. Betjentene havde forventet noget værre, men denne gang var der kun tale om druk. En kvinde kom og tog barnet med. "Du kan komme og hente hende, når du bliver ædru", sagde kvinden. Vi stod og fnisede. Det var tit, det skete.
"Det er hårdt", sagde moderen til betjentene. Pludselig slog hun løs på kvinden, som havde anmeldt hende, og betjentede greb fat i hende. "Jeg kaster dig ud fra 5. sal!", råbte moderen, medens hun baksede med betjentene. Vi gjorde øjne til hinanden, og fnisede igen. Det sagde hun hver gang...
"Vi har et pauseklap", sagde instruktøren. Lo bøjede armene, og stod parat. "Det lyder sådan her, I kan bare gøre det efter mig". Ho-ho Ha-ha-ha sagde alle i kor, medens de klappede to gange til den ene side, og tre gange til den anden. Ho-ho Ha-ha-ha gentog de igen, og de nye faldt hurtigt ind i rytmen. Efter endnu 3-4 gange rakte instruktøren armen i vejret. "Nu er det jo halloween, og så laver vi halloweenlatter". Det er jo der, hvor de døde kommer frem...
Lo tænkte på de døde. Der var så mange, som var væk. Begravelserne var det værste. Når man stod sammen med de andre, kom man altid til at tænke på, hvem der ville blive den næste. En gang var det sket igen bare en uge efter en begravelse. Det var en nær ven. Det havde været særligt svært.
Det havde været en flot dag omkring den tid, hvor solen var ved at få magt over vinterens lange grålige tusmørke. Man skulle tro, at lysets tilbagevenden ville medføre glæde og forventning, men der var altid nogen, som tværtimod blev deprimerede - og nogen som det lykkedes for at begå selvmord i netop denne tid. Det var det, som skete denne dag.
Lo pjækkede som så ofte før fra skolen, og pjattede i stedet med nogen af de andre, som også pjækkede denne dag. De gik rundt mellem husblokkene i Nuuk, og sparkede til øldåser. En af dem fandt en gammel fodbold, og de spillede en tid mellem nogle skure. En af boligblokkens beboere var vågnet, og kom vaklende ned af trappen på sin morgentur ned i butikken. Senere kom han tilbage med en plastikpose med 3 øl. Hans ansigt var rynket og øjnene var små. Han smilede næsten tandløst til de unge. I kommer på landsholdet!, råbte han. Ja, ja, svarede de tilbage.
Fodbold er en nationalsport i Grønland. Der er et Vestmesterskab og et Østmesterskab, for dem i Angmassalik og andre steder på østsiden af Grønland. Engang havde Lo været i Angmassalik, netop som der var mesterskabsturnering. Der var både pigefodbold og mandefodbold. Især pigefodbold tiltrak mange tilskuere. Folk havde fordelt sig rundt på klipperne omkring grusbanen. Alle spillerne gik energisk til den, selv om var hårdt, hvis man var så uheldig at falde i gruset.
Om aftenen og natten var der fest. Dengang vagte det især begejstring, at pigerne fra Kulusuk havde vundet over pigerne fra Angmassalik. Kulusuk er en lille bygd på en ø ud for Angmassalik, som er østkystens hovedstad. Lo blev gode venner med både nogle af pigerne og nogle af drengene fra Kulusuk. De var sjove at høre på, for de havde så mange historier om turisterne. Angmassaliks lufthavn ligger ved Kulusuk, og de rige turister fra hele verden kom derfor ofte kun til Kulusuk, når de ville besøge Grønland.
Nogle af turisterne var særlig rige, og så fik de en privat helikoptertur fra lufthavnen til bygden, selv om det kun var en mindre gåtur. De kunne så lige nå at købe en tupilak for 3000 kr på stedets souvenirbutik, før de vendte tilbage til hotellet. Lo var kommet fra Angmassalik til Kulusuk sammen med nogle turister, som i to små både skulle sejles til Kulusuk. På vejen så de en ung remmesæl ligge oppe på en isflage. Da båden kom tæt på den, lod den sig glide i vandet. "Vi venter lige lidt, - den kommer op igen, den er nysgerrig", sagde bådejeren. Det varede også kun få sekunder, så kom den op ret tæt på båden og kikkede på dem med sine store mørke øjne.
Der var en del drikkeri i Kulusuk, men det var ikke så slemt som i Nuuk, havde Lo tænkt. Det var nok, fordi det var en mindre bygd. Børnene havde det i hvert fald sjovere her end i Nuuk.
"Så skruer vi hovedet af og tager det under armen", sagde instruktøren. Alle "drejede" på hovedet med en knirkende lyd, og viste med armene, hvordan de bar det på siden, medens de gik rundt mellem hinanden og udstødte syge latterlyde. En "tabte" hovedet, og kom til at "sparke" til det. Nej, det bliver nærmest for meget splatter for mig, sagde instruktøren. Lo lo.
----
"Latterforsker i Grønland", stod der i avisen. Gelotologen David Gaffal var ankommet til Nuuk et år i juni måned. Gelotologi er forskning i latter, og den unge amerikanske forsker havde valgt Grønland til sine studier, fordi han havde læst, at grønlændere har let til smilet og latteren.
Davids interesse for Grønland stammede fra en historie, som han engang havde læst. Det var en historie om to grønlandske mænd, der var blevet uvenner og som skulle afgøre uoverensstemmelsen ved at trække fingerkrog. Taberen blev så vred, at han ville slå den anden ihjel, men så begyndte hele forsamlingen at grine af ham, der var så vred. De grinede ham ud af fællesskabet, og fordi han ikke var i stand til at slippe sin vrede og le sammen med dem, endte han på en isflage, hvor han drev til havs og formodentlig druknede.
David havde ofte brugt denne historie i sin undervisning på universitetet. "Det er et flot billede på den ensomhed, man kan opleve, når man ikke ler med, når andre ler", plejede han at sige. "Det er også et billede på, hvor destruktiv vreden er, når den forsvarer et tabt ansigt - eller som man siger, man kan tabe hovedet", plejede han at tilføje.
...........(kom gerne med forslag til en fortsættelse).......
Programmet giver os et indblik i, hvor stor en betydning latteren egentlig har på psyken og helbredet. Den indiske læge Madan Kataria (latterbevægelsens grundlægger) sagde engang; Lægevidenskaben kan ikke fremstille en pille der er lige så sund, som 5 minutters daglig latter.
Dette udsagn bliver nu prøvet af. I uge 12 (16. – 22. marts 2009) blev recepten, 1 uges morgenlatter, udskrevet til den travle og anerkendte Michelinstjerne-restaurant i Søllerød.
Kameraet følger Køkkenchefen Jakob De Neergaard, Kokken Brian og eleven Mathias, der sammen med hele køkkenpersonalet må smide knive, skeer og gafler og overgive sig til latterens univers i en uge.
Efter en uge med morgenlatter må lægen i programmet konstatere, at blodtrykket er faldet drastisk, og at hvilepulsen faktisk er halveret hos de 3 fokuspersoner.
At have det sjovt er altafgørende for vores trivsel på arbejdet og faktisk er der nærmest en garanti for at få succes.
Thomas Flindt opfordrer alle til at have fokus på at have det sjovt, også i arbejdstiden: "Vi har så travlt, at vi glemmer at være til stede i vores eget liv.
Vores tanker fortæller os, at vi skal have styr på i morgen og i går - og det kan også være sandt - men mange har så travlt, at de glemmer øjeblikket.
"De glemmer at leve, le og lege i nuet, og det skaber stress" siger den danske lattercoach.
Se
her DR1's tv-udsendelse om latter.
DR1-TV "Ha' det godt" om latteryoga. Marianne Florman deltager: (se her)
TRYK PÅ 2008
TRYK PÅ 25/11 OG "SE PROGRAM"
frederiksberglatterklub@gmail.com
så får du løbende tilsendt oplysninger om
Frederiksberg Latterklubs arrangementer
og forslag til kulturelle begivenheder.
Teatersport.
Vi er aktivt publikum til teatersport:
Vi mødes til LAMA's teatersport,
i Salen i Kulturhuset, Islands Brygge 18. (gratis adgang).
Se om Lama-teatersport her:
www.lamaimpro.dk.
Vi mødes til Det Hvide Snit's teatersport, den anden tirsdag i hver måned kl. 20.30 i Christianhavns beboerhus. (gratis adgang).
Se her:
www.dethvidesnit.dk
.
Her er hvad teatersport er:. Music Box: Publikum vælger 3 sang-genrer, som en scene skal spilles/synges på. Space Jump: Hurtige sted- og skuespiller-skift; til steder valgt af publikum.
Een taler for alle: Een skuespiller fører stemme for alle andre.
Scener med følelser bestemt af publikum.
Scene med genrer: Samme scene spilles overlagt med forskellige genrer.
Forfatter-scene med publikumsvalgt bog-titel.
Fortsat historie på linie.
Syng hvad du tænker: Scenen stoppes midt i handlingen, og en spiller bliver bedt om at synge hvad han/hun tænker lige nu.
Tre døde: En long-form inspireret disciplin.
Long-form: En længere historie, der improviseres frem med publikums hjælp.
Se oversigt over forskellige improteater-grupper:
her
.
Den Gule Villa, DIRCH PASSERS ALLE 2 (Finsensvej ved Lidl)
(Tidligere: Flintholm Boulevard).
(Den sidevej ved Finsensvej 78, hvor supermarkedet Lidl ligger)
(Metro: Lindevang, gå under jernbanebroen mod Finsensvej (5 min), og derefter til højre ad Finsensvej (igen 5 min).
Alternativt: Fra Flintholm station, gå via gangbroen over skinnerne mod Flintholm Alle, og til venstre ved Finsensvej, ca. 10 min. ialt. (Eller via byggepladsen, som går direkte ind i enden af Dirch Passers Alle).
Dirch Passers Alle kan findes på www.krak.dk, men hedder stadig Flintholm Boulevard på www.eniro.dk.
Frederiksberg Laughterclub: Next laugh - see top of this page.