BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.
Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes. Et rigtigt godt blad, der udfylder et formidlingstomrum mellem forskere og interesserede i naturvidenskab, skriver en læser. "Et af de eneste 'organer', der er brugbart til at følge med og holde sig i faglig form", skriver en anden læser. Endnu en læser skriver: "Bladet udfylder en meget vigtig rolle ved at bygge bro mellem forskning og resten af samfundet, der kan have svært med at følge med i det hæsblæsende tempo, der præger forskningen i disse år. Bladet burde findes på bibliotekshylderne på alle skoler og gymnasier i Danmark." En folkeskolelærer skriver: "dybt forklarende til detaljen".
Bladet støttes af Tipsmidlerne.
Hvad er BioNyt Videnskabens Verden?
(vis/skjul).
Emner i BioNyt Videnskabens Verden?
(vis/skjul).
Pris for BioNyt Videnskabens Verden?
(vis/skjul).
BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.
Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes. Et rigtigt godt blad, der udfylder et formidlingstomrum mellem forskere og interesserede i naturvidenskab, skriver en læser. "Et af de eneste 'organer', der er brugbart til at følge med og holde sig i faglig form", skriver en anden læser. Endnu en læser skriver: "Bladet udfylder en meget vigtig rolle ved at bygge bro mellem forskning og resten af samfundet, der kan have svært med at følge med i det hæsblæsende tempo, der præger forskningen i disse år. Bladet burde findes på bibliotekshylderne på alle skoler og gymnasier i Danmark." En folkeskolelærer skriver: "dybt forklarende til detaljen".
Bladet støttes af Tipsmidlerne.
Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.
Bladet sælges i abonnement: 485 kr/år (studerende 385 kr), 585 kr/år for institutioner. Bladet udkommer ca. 4 gange årligt samt med artikler på www.bionyt.dk. Index til alle artikler: www.bionyt.dk. Alle tidligere numre kan købes.
Vidste du det?
Latter og lettelsens suk er vi født med - men vi skal lære at græde som andre
For at finde ud af, hvilke lyde, der er instinktive, har en forskergruppe under ledelse af Disa Sauter fra Max Planck Instituttet for Psykolingvistik i Nijmegen, Holland, bedt otte døve og otte ikke-døve personer give udtryk for ni forskellige følelser med lyde uden ord, bl.a. frygt, lettelse, vrede, munterhed, triumf, afsky og sorg.
Bagefter afspillede Disa Sauter og hendes kolleger optagelserne for 25 ikke-døve personer, og bad dem matche hver ytring til en følelse.
Det viste sig, at kun to følelsesmæssige lyd-afgivelser fra de døve personer var lette at identificere for de ikke-døve personer. Det var latter og suk af lettelse. "Disse lyde synes at være de stærkeste," siger Disa Sauter.
Imidlertid fandt de ikke-døve personer det lettere at gætte de øvrige følelser, hvis ikke-døve personer afgav lydudtryk for disse følelser. Selv rædselsskrig var langt mindre indlysende, når de blev afgivet af døve personer.
For mange slags følelsesmæssige lyd-afgivelser gælder det åbenbart, at det er en vigtig forudsætning for, at vi udvikler evnen til at afgive lydene på en måde,så de kan forstås af andre, at vi har hørt det pågældende lyd-udtryk fra andre mennesker, siger Disa Sauter. De foreløbige resultater af denne forskning blev præsenteret som et posteropslag på en konference afholdt af Acoustical Society of America i Cancun, Mexico, i 2010.
Disa Sauter foreslår, at latter og smil formentlig begge udviklede sig som vigtige kommunikationssignaler for at undgå konfrontation med andre individer ved at give øget mulighed for indlevelse i, hvordan det andet individs humør var. Også andre primater ler, f.eks. når man kilder en gorilla eller orangutang, siger hun.
"Jeg synes, at det er en virkelig ny måde at studere følelsesmæssige udtryk på, når man således undersøger, hvordan lyd-afgivelser udvikler sig, når der mangler feedback fra hørelsen" siger Sophie Scott fra Londons Institute of Neuroscience. "Resultatet af denne forskning af latter giver god mening. Latter er blevet beskrevet som i højere grad at være en anden måde at trække vejret på end en måde at tale på", siger hun
David Ostry, som studerer lyd-afgivelser hos døve mennesker, og som arbejder på McGill University i Montreal, Canada, siger, at døve mennesker kan lære at grine ved at se, hvordan ikke-døve mennesker gør det. Disa Sauter er enig med David Ostry i, at dette er muligt, og hun har nu lagt planer for et eksperiment for at undersøge dette fænomen.
Ved at få større viden om, hvornår døve afgiver lyde på instinktiv måde, og hvornår vi mennesker har brug for at lære lydene fra andre mennesker, kan man måske blive bedre til at fortolke nødråb fra døve spædbørn, siger Disa Sauter.
Forskel på mænd og kvinder Når det gælder vittigheder, så opfatter kvinder dem som morsomst, hvis de kan mærke dem på en følelsesbetonet måde og opfatte dem i højre hjernehalvdel (dvs. høre dem gennem venstre øre). Dette er særlig tydeligt for de mest feminine kvinder.
Mænd vurderer vittigheder som morsomst, hvis de kan opfatte dem på en analytisk måde i venstre hjernehalvdel (dvs. høre dem gennem højre øre). Dette er særlig tydeligt for de mindst maskuline mænd.
Man kan altså med fordel fortælle kvinder vittigheder i venstre øre, og mænd i højre øre. Kilde: Howard Leventhal & Gerald Cupchik: "A process model of humor judgmen". Journal of Communication bd.26, nr.3, side 190-204, år 1976.
Senere undersøgelser viser ved hjælp af hjerneskanninger, at vittigheder og humor medfører aktivitet i begge hjernehalvdele, men personer med skader i bestemte centre i højre hjernehalvdel kan ikke forstå humor.
Camera tager billedet, når du smiler Et camera fra Canon tager først billedet, når du smiler. Dets "kunstige intelligens" sporer alle bevægelige ansigter i billedet, og tager billedet, når ansigterne smiler. Cameraet blev markedsført i Danmark i 2008, men allerede vist på en udstilling 4 år tidligere.
Latterfugl
Kilde til optimisme fundet i hjernen.
Man har fundet to hjerneområder, som signalerer positiv tænkning.De amerikanske forskere bag opdagelsen mener, at tanken om en fremtidig positiv begivenhed (f.eks. at få ros og hæder) aktiverer to midthjerneområder, amygdala og "rostral anterior cingulated cortex" (rACC).
Netop disse to områder er kendt for at fungere dårligt under depression.
Elizabeth Phelps fra New York University målte ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse, hvor optimistiske 15 frivillige generelt var, hvorefter de blev hjernescannet under forskellige forhold.
I et forsøg skulle de prøve at erindre noget negativt, der tidligere var sket dem (f.eks. en begravelse). I et andet forsøg skulle de prøve at se sig involveret i et biluheld i nær fremtid.
I andre forsøg skulle de tænke på positive ting, som når de havde fået ros, eller forestille sig noget positivt i fremtiden.
Funktionel magnetisk resonans-billedscanning (fMRI) af hjernen viste, at amygdala og (rACC) områderne aktiveredes ved både fortidige og fremtidige forestillinger, men især var der stor aktivitet ved positive tanker.
Jo mere pessimistisk personen generelt var, jo mindre var aktiviteten i disse hjerneområder.
Depressive mennesker har mindre aktivitet i amygdala og rACC, og alvorligt depressive har ligefrem færre celler i amygdala og rACC ifølge obduktioner.
Kilde: Nature (DOI: 10.1038/nature06280)[omtalt her: 24 okt. 2007 New Scientist (af Roxanne Khamsi)]
Aber ler også:
Et forskerhold under ledelse af Marina Davila Ross fra universitetet i Portsmouth i England har lavet biologiske latterstudier ved at kilde mennesker og aber. Det er 3 forskere fra USA, England og Tyskland, som har kildet 22 aber (unger af orangutanger, chimpanser, gorillaer og bonober) samt tre menneskebørn og analyseret latterlydene akustisk.Resultaterne bringes som en videnskabelig artikel i det amerikanske tidsskrift Current Biologi. Konklusionen på undersøgelserne er, at vi griner som aberne, og aberne griner som os.
Latter har tidligere været studeret, men ikke tidligere med udgangspunkt i arternes afstamning (dvs. som et fylogenetisk studie) ved at måle lydene og sammenligne dem. Vores nærmeste genetiske og evolutionære slægtninge, chimpanser og bonoboer - har latter, der ligesom menneskets er karakteriseret ved lange serier afbrudt af kortere ophold. Menneskets latter er dog speciel ved at bruge stemmebåndet - under udånding. Chimpanser ler derimod både, mens de ånder ud, og når de ånder ind, - hvilket frembringer deres stødagtige latterlyde, der for os lyder, som om de er ophidsede. Vi mennesker udsender latterlydene regelmæssigt, og altså kun ved udåndingen.
Latteren hos mennesker og aber kan føres tilbage til en fælles biologisk oprindelse for over 10-16 millioner år siden. Den menneskelige latter er altså dybt rodfæstet i den menneskelige biologi, og optræder da også i alle kulturer samt hos døve og blinde børn.
Gorillaer og andre aber ler også, og latteren hos de forskellige abearter følger udviklingen, så menneskets latter mest ligner chimpansernes og bonoboernes latter, - de abegrupper, som vi som omtalt er tættest beslægtede med.
Orangutangens latter har lange, langsomme, konstante lyde - og lyder formentlig som latteren må have lydt hos menneskeabernes fælles forfader.
Latter signalerer glæde, leg, samhørighed med andre, velvilje og ufarlighed, og latter er et signal til artsfæller om velbefindende og livslyst, hvilket er grundliggende for et positivt socialt samvær.
Nogle forskere mener, at latteren opstod meget tidligere. Rotter, som bliver kildet eller som leger med hinanden, piber og kvidrer ekstatisk på så høje lydfrekvenser, at det menneskelige øre ikke kan opfatte lydene, men lydene kan naturligvis indfanges med følsomme mikrofoner. Disse lydafgivelser sker under samtidig aktivering af bestemte nervebaner i hjernen, og det er de samme nervebaner, som aktiveres hos os mennesker, når vi ler. Blandt andet derfor mener man, at rotteungerne faktisk ler. Når rotterne bliver voksne ler de sjældent, og dette svarer jo bemærkelsesværdigt godt til, at voksne mennesker ler meget mindre end børn.
Hos mennesket kan latter også markere nervøsitet og statusmæssig underlegenhed - som når alle ler af chefens vittigheder. Men denne anstrengte latter er næppe det samme som den uhæmmede glade latter, som kommer fra børn, når de bliver kildet eller løber pjattende rundt om et bord.
[7086]
link 1
link 2
link 3
Marina Davila Ross, Michael J Owren, Elke Zimmermann:
"Reconstructing the Evolution of Laughter in Great Apes and Humans"
Human emotional expressions, such as laughter, are argued to have their origins in ancestral nonhuman primate displays [1,2,3,4,5,6]. To test this hypothesis, the current work examined the acoustics of tickle-induced vocalizations from infant and juvenile orangutans, gorillas, chimpanzees, and bonobos, as well as tickle-induced laughter produced by human infants. Resulting acoustic data were then coded as character states and submitted to quantitative phylogenetic analysis. Acoustic outcomes revealed both important similarities and differences among the five species. Furthermore, phylogenetic trees reconstructed from the acoustic data matched the well-established trees based on comparative genetics. Taken together, the results provide strong evidence that tickling-induced laughter is homologous in great apes and humans and support the more general postulation of phylogenetic continuity from nonhuman displays to human emotional expressions. Findings also show that distinctively human laughter characteristics such as predominantly regular, stable voicing and consistently egressive airflow are nonetheless traceable to characteristics of shared ancestors with great apes.
Current Biology, 04 June 2009 doi:10.1016/j.cub.2009.05.028
Forfatterne:
Marina Davila Ross fra Centre for the Study of Emotion, Psychology Department, University of Portsmouth, Portsmouth PO1 2DY, UK
Michael J Owren fra Institute of Zoology, University of Veterinary Medicine Hannover, Hannover 30559, Germany
Elke Zimmermann fra Department of Psychology, Georgia State University, Atlanta, GA 30302-5010, USA
Køb artiklen her.
Latter, lykke, fedme mv. smitter socialt over flere kontaktled:
I 2007 offentgjorde to sociologer, Nicolas Christakis og James Fowler, en undersøgelse, som viste at fedme smitter. De undersøgte et stort netværk af flere generationer af amerikanere, som var blevet fuldt siden 2. verdenskrig. Netværket bestod oprindelig af 5000 mennesker, som nu med børn var blevet til 12.000 mennesker i tre generationer. Oprindelig havde man fulgt dem for at finde årsager til hjertesygdomme, og man havde derfor noteret forhold som kost, motion, levestandard, familierelationer, sociale kontakter mv. men de to sociologer brugte netværket til at studere noget andet, end det var tænkt anvendt til: De undersøgte, hvordan man påvirkes af mennesker, som man ikke kender. De kunne derved påvise, at fedme og overvægt påvirkes statistisk set af andre mennesker, som en slags social smitte. Hvis der i ens omgivelser er mange fede mennesker, er man selv mere tilbøjelig til at acceptere at blive fed. Omvendt, hvis man er en del af en klynge af slanke mennesker. Vaner spreder sig. Man kan altså blive fed, hvis ens venners venner begynder at blive fede. Det spredes i hvert fald til tredie led i følge undersøgelsen. Man kan som fed påvirke mennesker i tredie led, som man slet ikke kender eksistensen af. Man kan også vise, at dette gælder for oplevelsen af lykke. Hvis man bliver medlem af en klynge af lykkelige mennesker spredes lykkefølelsen til andre mennesker, som man også har kontakt til. Hvis man gør noget godt, spredes dette positive budskab via flere led. Måske har samværd under latter også sådanne smittende virkninger over flere led.
Falkonergårdsvej 4,
1959 Frederiksberg C.
Email: frederiksberglatterklub@gmail.com .
Telefon nr. 35376408
(sms: 21729908).
Sted · Aftal en latterevent · Aprilsnar · Avisomtale · Babylatter · Bestil latterevent · CD-latter · Digte · Firmalatter · Fjollet forskning · Folkekultur · Fri latter · Gråd · Humor · Husketeknik · Hvad vil du opnå? · Hvordan virker latter? · Kom på mailliste · Kommende latteraftener · Konfliktløsende latter · Kulturelle arrangementer · Kunst · Latteranfald · Latterens verdensdag · Latterevent i firma · Latterinstruktør til din fest · Latterklubber · Latterterapi · Latterweekend · Latterøvelser · Linksamarbejde · Litteratur · Lyt til latter · Marianne Florman · Modtag email · Morgenlatter · Morsomme foto · Morsomme videoklip · Morsomme oversættelsesfejl · Peter Qvortrup Geisling · Polterabend · PR-arbejde · Roman · Sang · Selskabslege · Skjult kamera · Stress · Teatersport · Terapi ved brug af latter · TV om latter · Vidste du det? · Viljestyrke · Virkninger · Årets bøffer ·
Latterklubberne i Danmark dyrker latteren - det er god medicin mod stress og ubehag og giver et lysere sind. Den gode latter skaber glæde ved sin smittende virkning. Det var en læge i Mombay, som i 1995 opfandt metoden, hvorved man kan le uden vittigheder. Metoden har været praktiseret i Danmark siden 1999.
I latterklubberne er alle velkomne, hvad enten de bidrager med deres latter eller ej. Nogle skal øve sig over nogle gange, andre kan le med fra første gang. Mød op i en af Danmarks latterklubber. Kom alene eller tag familie, venner og kolleger med.
Frederiksberg Latterklub blev oprettet d. 8. okt. 2007 af biolog Ole Terney, der er redaktør af tidsskriftet BioNyt - Videnskabens Verden (se spalten her til højre).
Klubben afholder latteraftener ca. en gang hver måned i Den Gule Villa og Metronomen [Byggeriets Hus] samt laver kulturelle arrangementer for alle, som tilmelder sig klubbens email-liste.
Det er gratis at deltage og at få oplysninger om kulturelle arrangementer på email. Email: frederiksberglatterklub@gmail.com. Tlf.: 21729908 eller 35376408. .
Se oversættelser af denne side til andre sprog
Mød den smittende latter - kan du holde masken?
KLIK PÅ BILLEDET.
Frederiksberg Latterklub udsendte for nogen tid siden en pressemeddelelse om en Telefonlatter-linie, hvor man gratis kan ringe til et telefonnummer, og få 1 minuts latter med en af instruktørerne fra Frederiksberg Latterklub. På grund af successen er tjenesten dog stoppet. Men du kan høre disciplinen "fri latter" udført af Frederiksberg Latterklub - optagelsen slutter med deltagernes samtale om latterens virkninger. Brug hovedtelefoner til at høre optagelsen, da det giver meget bedre lyd. Fri latter udføres ofte kun i 5-10 minutter, men i dette tilfælde begynder latteren først at ebbe ud efter 17 minutter, så er du advaret. Tryk HER!!! for at høre fri latter. Hent evt. program til at høre optagelsen.
Du kan også bestille din egen private latterevent på samme email-adresse. Beregn f.eks. 1-2 timer til polterabend-latter eller firmalatter eller skolelatter.
Latter kan også bruges terapeutisk: Latterterapi eller Konfliktløsende latter
Du modtager en email før hvert gratisarrangement.
Send din email til frederiksberglatterklub@gmail.com (ikke dk!).
TV beviser latterens
stress-dæmpende virkning
7. april 2009 kl. 20.50 i programmet "Praxis" satte lattercoach Thomas Flindt gang i lattermusklerne hos kokkene på Søllerød Kro. Se video: Kokkene på Søllerød Kro får besøg af lattercoach Thomas Flint
Programmet giver os et indblik i, hvor stor en betydning latteren egentlig har på psyken og helbredet. Den indiske læge Madan Kataria (latterbevægelsens grundlægger) sagde engang; Lægevidenskaben kan ikke fremstille en pille der er lige så sund, som 5 minutters daglig latter. Dette udsagn bliver nu prøvet af. I uge 12 (16. – 22. marts 2009) blev recepten, 1 uges morgenlatter, udskrevet til den travle og anerkendte Michelinstjerne-restaurant i Søllerød. Kameraet følger Køkkenchefen Jakob De Neergaard, Kokken Brian og eleven Mathias, der sammen med hele køkkenpersonalet må smide knive, skeer og gafler og overgive sig til latterens univers i en uge. Efter en uge med morgenlatter må lægen i programmet konstatere, at blodtrykket er faldet drastisk, og at hvilepulsen faktisk er halveret hos de 3 fokuspersoner.
At have det sjovt er altafgørende for vores trivsel på arbejdet og faktisk er der nærmest en garanti for at få succes.
Thomas Flindt opfordrer alle til at have fokus på at have det sjovt, også i arbejdstiden: "Vi har så travlt, at vi glemmer at være til stede i vores eget liv. Vores tanker fortæller os, at vi skal have styr på i morgen og i går - og det kan også være sandt - men mange har så travlt, at de glemmer øjeblikket. "De glemmer at leve, le og lege i nuet, og det skaber stress" siger den danske lattercoach.
Se her DR1's tv-udsendelse om latter. DR1-TV "Ha' det godt" om latteryoga. Marianne Florman deltager:
(se her)
TRYK PÅ 2008
TRYK PÅ 25/11 OG "SE PROGRAM"
(DR1-TV "Ha' det godt" om latteryoga. Marianne Florman deltager.)
(DR1-TV "Ha' det godt": læge Peter Qvortrup Geisling om latter)
Hent evt. software til at se videoen.::::DR1-TV om latteryoga.:::: Læs her, hvad der siges i udsendelsen.
HELE UDSENDELSEN (LATTERAFSNITTET ER MIDT I UDSENDELSEN) EFTER AFSNITTENE OM (1) MEDITATION OG (2) TØMMERMÆND)
Morgenlatter
Morgenlatter kl. 9.30. Kort over stedet*:
*Du skal være medlem af morgenlattergruppen for at deltage. Tilmelding er gratis og åben for alle. Send en mail til frederiksberglatterklub@gmail.com hvis du vil deltage i morgenlatter.
Gå til latterøvelser:
Hvis du gerne vil være mindre stresset
Hvis du gerne vil være mere afslappet
Hvis du gerne vil være mindre aggressiv
Hvis du gerne vil have et bedre arbejdsklima
Hvis du gerne vil undgå dårligt humør
Hvis du gerne vil forbedre dine evner
Hvis du gerne vil forbedre dit fokus
Hvis du gerne vil hæve din grundstemning
Hvis du gerne vil have mere mod
Hvis du gerne vil turde mere
Hvis du gerne vil turde overskride dine grænser
Hvis du gerne vil blive mere handlekraftig
Hvis du gerne vil have stimuleret din humor
Hvis du gerne vil øge din indlæringsevne
Hvis du gerne vil øge din koncentration
Hvis du gerne vil have lettere ved at kontakte andre
Hvis du gerne vil blive mere kreativ
Hvis du gerne vil blive mere legende
Hvis du gerne vil blive mere levende
Hvis du gerne vil kunne give udtryk for dine meninger
Hvis du gerne vil blive mere morsom
Hvis du gerne vil blive mere munter
Hvis du gerne vil kunne lide dine medmennesker bedre
Hvis du gerne vil have bedre nattesøvn
Hvis du gerne vil have sjovere drømme
Hvis du gerne vil blive mere naturlig
Hvis du gerne vil blive mindre negativ
Hvis du gerne vil blive mindre nervøs
Hvis du gerne vil blive mere opmærksom
Hvis du gerne vil blive mere positiv
Hvis du gerne vil blive i stand til at tage en risiko
Hvis du gerne vil blive mere rolig
Hvis du gerne vil blive mindre selvhøjtidelig
Hvis du gerne vil have mere selvkontrol
Hvis du gerne vil have mere selvtillid
Hvis du gerne vil have at livet er sjovere
Hvis du gerne vil blive mere smilende
Hvis du gerne vil blive smukkere
Hvis du gerne vil blive mere social
Hvis du gerne vil blive mindre sur
Hvis du gerne vil blive mere tiltrækkende
Hvis du gerne vil kunne tænke klarere
Hvis du gerne vil have mere udholdenhed
Hvis du gerne vil udvikle dig
Hvis du gerne vil have større velvære
Hvis du gerne vil blive mere åben
Hvis du gerne vil have kønnere øjne
Hvis du gerne vil ... (listen kan fortsættes).
Latter reducerer udskillelsen af stresshormoner og afslapper derved sind og muskler.
Latter styrker immunforsvaret, fordi latter øger antallet af hvide blodlegemer, som bekæmper sygdomsbakterier. Derfor er kroppen mindre udsat for infektioner, når vi ler.
Latter virker som en naturlig smertestiller ved at øge niveauet af endorfiner, som er kroppens naturlige morfin.
Latter øger lungekapaciteten og iltmængden i blodet øges når man ler. Astma og bronkitis afhjælpes med latter.
Latter forbedrer fordøjelsen og giver massage til de indre organer og øger blodtilførslen til mavemuskler og organer. Latter forbedrer indlæringsevnen, fordi latter virker afspændende på krop og sind og da latter gør os udadvendte og fyldt med energi bliver vi bedre i stand til at koncentrere os.
Latter løfter humøret og er derfor godt mod angst, depression og søvnløshed, fordi latter gør dig mere positiv og mindre irritabel.
Latter gør dig yngre, fordi blodgennemstrømningen øges i de fine blodkar i ansigtshuden, og muskulaturen i ansigtet strammes, og det bevirker en naturlig ansigtsløftning.
Latter afhjælper også snorken. Latteren strammer bækkenbunden op. Latter fugter øjnene.
Latter øger kærlighedsevnen. Det bliver nemmere at elske uden forbehold, fordi latteren gør dig mindre kritisk og åbner hjertet, og fordi latter hjælper til at opnå indre ro.
Latter gør dig rigere på tid og penge, fordi den er gratis, og latterøvelser er god workout-motion.
Latterweekend
Afholdes hvert år i november i Fredericia/Middelfart-området. To overnatninger, ca. 1100 kr incl. kost.
Latterens verdensdag
Første søndag i maj - afholdes hvert årBakken (Dyrehaven ved Klampenborg)
Søndag fra kl. 14-16
Friluftsscenen kl. 14.00 (gratis adgang).
Download plakat fra 2008
Download plakat fra 2009
Se video fra Latterens verdensdag 2010 på Bakken
Frederiksberg Latterklubs kulturelle arrangementer her.
Frederiksberg Latterklub
i Lokalavisen Frederiksberg KLIK PÅ BILLEDET.
Latterøvelser her.
TV-udsendelsen "Ha' det godt" om latteryoga her. Hent evt. program til at høre optagelsen.
Fri latter (latter uden instruktion, lydoptagelse) her. Hent evt. program til at høre optagelsen.
Virkninger af latter her.
TV-udsendelsen "Ha' det godt" om latterens virkninger her. Hent evt. program til at høre optagelsen.
CD-latter (anvendelse af en latter-CD til at grine) her.
Spædbørns og babyers latter her.
Roman. Frederiksberg Latterklub har indbudt hjemmesidens interesserede til at være med til at skrive en fælles roman om en latterklub. Læs romanen her.
Digte. Hjemmesidens brugere inviteres også til at skrive digte om latter. Læs digte her.
Brug humor som afslapningsmiddel her.
Morsomheder her.
Toilethumor her.
Faldehumor her.
Seksuelhumor her.
Sprogforbistringer her.
Politisk humor her.
Skjult kamera her.
Morsomme videoklip her.
Morsomme foto her.
Morsomme figurer af frugt og brød her.
Morsomme foto fra dyreriget her.
Morsomme foto fra Rusland her.
Humor bananas her.
Selskabslege her.
Folkekultur her.
Fjollet forskning her.
Aprilsnar her.
Årets bøffer her.
Det legende menneskes kunst her.
Danmarks morsomste maler her.
Morsom sang her.
Undersættelser - morsomme oversætterfejl her.
Vidste du det? Forunderlige oplysninger.
Brug humor til at huske (Hør interview i Danmarks Radio).
Litteratur om latter og humor her. (2746 bøger og artikler, heraf 2139 på engelsk; listen medtager 954 artikler) - oplys gerne om mangler på listen.
Artikel om at viljestyrke kan trænes her.
Er det sundt at græde? her.
PR-arbejde for latterklubber her.
Tilpasset søgning
Tilmeld din email til
frederiksberglatterklub@gmail.comså får du løbende tilsendt oplysninger om
Frederiksberg Latterklubs arrangementer
og forslag til kulturelle begivenheder.
Andre latterklubbers aktiviteter se "Latterkalenderen": her.
Linksamarbejde med andre latterklubber:
Albertslund Latterklub
Teatersport.
Vi er aktivt publikum til teatersport:
Vi mødes til LAMA's teatersport, i Salen i Kulturhuset, Islands Brygge 18. (gratis adgang).
Se om Lama-teatersport her: www.lamaimpro.dk.
Vi mødes til Det Hvide Snit's teatersport, den anden tirsdag i hver måned kl. 20.30 i Christianhavns beboerhus. (gratis adgang).
Se her: www.dethvidesnit.dk .
Her er hvad teatersport er:. Music Box: Publikum vælger 3 sang-genrer, som en scene skal spilles/synges på. Space Jump: Hurtige sted- og skuespiller-skift; til steder valgt af publikum. Een taler for alle: Een skuespiller fører stemme for alle andre. Scener med følelser bestemt af publikum. Scene med genrer: Samme scene spilles overlagt med forskellige genrer. Forfatter-scene med publikumsvalgt bog-titel. Fortsat historie på linie. Syng hvad du tænker: Scenen stoppes midt i handlingen, og en spiller bliver bedt om at synge hvad han/hun tænker lige nu. Tre døde: En long-form inspireret disciplin. Long-form: En længere historie, der improviseres frem med publikums hjælp.
Se oversigt over forskellige improteater-grupper: her .
Aftale en latterevent
Latterterapi
Afskedigelse-latterterapi
Kærestesorg-latterterapi
Dødsfald-latterterapi
Indbrud-latterterapi
Alkoholisme-latterterapi
Traume-latterterapi
Ensomhed-latterterapi
Depression-latterterapi
Overvægt-latterterapi
Abonnér på latter
Anvendt latter
Konfliktløsende latter
Latterevent i firma
SEO
Booking af latterevent via Frederiksberg Latterklub
Bookingbureau
Lav et tandsmil-foto
Tilpasset søgning
Metronomen [Byggeriets Hus], Godthåbsvej 33 (Aksel Møllers Have, overfor Café den Blå Hund)
KLIK PÅ BILLEDET.Den Gule Villa, DIRCH PASSERS ALLE 2 (Finsensvej ved Lidl)
(Tidligere: Flintholm Boulevard).
(Den sidevej ved Finsensvej 78, hvor supermarkedet Lidl ligger) (Metro: Lindevang, gå under jernbanebroen mod Finsensvej (5 min), og derefter til højre ad Finsensvej (igen 5 min).
Alternativt: Fra Flintholm station, gå via gangbroen over skinnerne mod Flintholm Alle, og til venstre ved Finsensvej, ca. 10 min. ialt. (Eller via byggepladsen, som går direkte ind i enden af Dirch Passers Alle).
Dirch Passers Alle kan findes på www.krak.dk, men hedder stadig Flintholm Boulevard på www.eniro.dk.
Frederiksberg Laughterclub: Next laugh - see top of this page.