BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.
Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes. Et rigtigt godt blad, der udfylder et formidlingstomrum mellem forskere og interesserede i naturvidenskab, skriver en læser. "Et af de eneste 'organer', der er brugbart til at følge med og holde sig i faglig form", skriver en anden læser. Endnu en læser skriver: "Bladet udfylder en meget vigtig rolle ved at bygge bro mellem forskning og resten af samfundet, der kan have svært med at følge med i det hæsblæsende tempo, der præger forskningen i disse år. Bladet burde findes på bibliotekshylderne på alle skoler og gymnasier i Danmark." En folkeskolelærer skriver: "dybt forklarende til detaljen".
Bladet støttes af Tipsmidlerne.
BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.
Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes. Et rigtigt godt blad, der udfylder et formidlingstomrum mellem forskere og interesserede i naturvidenskab, skriver en læser. "Et af de eneste 'organer', der er brugbart til at følge med og holde sig i faglig form", skriver en anden læser. Endnu en læser skriver: "Bladet udfylder en meget vigtig rolle ved at bygge bro mellem forskning og resten af samfundet, der kan have svært med at følge med i det hæsblæsende tempo, der præger forskningen i disse år. Bladet burde findes på bibliotekshylderne på alle skoler og gymnasier i Danmark." En folkeskolelærer skriver: "dybt forklarende til detaljen".
Bladet støttes af Tipsmidlerne.
Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.
Bladet sælges i abonnement: 485 kr/år (studerende 385 kr), 585 kr/år for institutioner. Bladet udkommer ca. 4 gange årligt samt med artikler på www.bionyt.dk. Index til alle artikler: www.bionyt.dk. Alle tidligere numre kan købes.
Viljestyrke
Viljestyrke kan trænes
Viljestyrke kan indlæres. Det er konklusionen på det længstvarende studie i selvkontrol. Metoden hedder ”planlægning”. Hvis man lægger en konkret plan, f.eks. at gå til motion kl. 17 hver tirsdag, så bliver det en vane, og så har man lettere ved også at lægge andre planer. Viljestyrken øges, jo flere sådanne konkrete planer man lægger og faktisk gennemfører.
Der er en stor forskel på den generelle plan ”jeg vil gå til motion en gang om ugen” og den konkrete plan ”jeg vil gå til motion kl. 17 hver tirsdag”. Den sidste plan kræver mindre hjernekraft, da den kan blive til en vane.
Anbefalingerne er: Vælg et specifikt mål (ikke et uklart, generelt mål), vælg et tidspunkt eller en anden ydre trigger (så der ikke hver gang kræves en bevidst beslutning), styrk viljen ved træning (ved at holde planerne), gør planerne detaljerede (nedskriv tidspunkt, sted og andre krav), fokusér på positive mål (ikke på at undgå noget), gør målene realistiske (viljestyrken har sine begrænsninger og er energiforbrugende).
Psykologen Walter Mischel begyndte sine studier af viljestyrke i 1960’erne. Han målte 4-åriges viljestyrke til at modstå at tage et stykke slik, mens han var ude af værelset, når de var lovet to stykker, hvis de ikke havde taget det ene stykke, imens han var væk. Han gav 650 børn denne test. Børnenes fremtid blev fulgt, og det viste sig, at de børn, som havde viljestyrken som 4-årige, havde større sandsynlighed for universitetsuddannelse, godt betalt job, vellykket ægteskab og bedre helbred!
Vores evne til at styre vores impulser grundlægges altså meget tidligt i livet, og denne impulskontrol er nøglen til senere trivsel. Den gode nyhed er, at impulskontrol kan opøves.
Forsøget, hvor barnet skulle modstå slik-fristelsen, afhang af ventetidens længde og om fristelsen kunne ses. Nogle børn var dog altid bedre, især de intelligente, mere velstillede og mere sprogligt dygtige børn. Smarte børn undgik fristelsen ved at udføre bevidste tricks, så de undgik at tænke på fristelsen (noget, som selv chimpanser undertiden gør). Impulskontrollen udføres i høj grad af hjernens pandelapper, især højre pandelap. Hvis denne aktivitet nedsættes i en periode ved magnetisk påvirkning forringes impulskontrollen. Pandelapperne udvikles senest, og er mere udviklede hos den voksne i forhold til teenageren og barnet. Hos ældre mennesker bliver impulskontrollen igen mindre effektiv, idet der nu kræves flere hjerneområder for funktionen.
Man har påvist, at hvis centrene for hjernens arbejdshukommelse hæmmes, falder vores viljestyrke og selvkontrol. Man har også påvist, at kønnet har betydning: Piger og kvinder har bedre kontrol over deres impulser, allerede i 4-års alderen. Drenge har større risiko for impulskontrol-svigt (raseri, ADHD, narkomani, antisocial adfærd). Kønshormoner har her betydning, og impulskontrollen svinger netop også gennem kvindernes hormoncyklus.
Og så til den gode nyhed: Viljestyrke kan trænes. Impulskontrollen er nemlig ikke kun underlagt biologiske hjerne-begrænsninger, men påvirkes også fysiologisk og dermed psykologisk. Når vi bruger vores viljestyrke sker der små fysiologiske ændringer. F.eks. ændres vores følelsestilstand (målt som pulsslaget), når vi vælger guleroden i stedet for slikket. Størst ændring i pulsen ses hos dem, som bedst kan modstå en fristelse. Dette kan være tegn på en fysiologisk ”hold-pause-og-læg-en-plan” situation, hvor fristelsen modstås. Nogle er bedre til dette end andre, men alle kan tappes for viljestyrke, viser forsøg. Blodsukkeret er her vigtigt: Hvis det falder tappes viljestyrken (bevidst impulskontrol koster energi). Men det kan trænes: Hvis man udøver impulskontrol på ét område bliver man bedre til at udøve impulskontrol på andre områder også. Da en psykolog bad forsøgspersoner rette sig op, hver gang de tænkte over det, i en periode på 2 uger, blev de bedre til at holde ved i lang tid under løsning af puslespil og andre selvkontrol-øvelser. Den samme styrkelse af viljestyrken sås, hvis folk blev bedt om at gennemføre en motionsplan. Det styrker altså viljestyrken og selvkontrollen at holde sig til en plan, uanset hvilken type af plan.
Psykologer har også vist, at hvis forsøgspersonen bliver bedt om detaljeret at gøre rede for en plan - f.eks. skrive tid, sted, omstændigheder osv. ned - så har personen tre gange større chance for faktisk at holde sig til planen.
Man kan påvise denne positive virkning af planlægning på mange områder:
Planlægning gør det lettere at indlede en aktivitet, som man er mindre tilbøjelig til at få startet på.
Planlægning ændrer den følelsesmæssige reaktion.
Planlægning kan bruges til at kontrollere voldelig adfærd og til at overvinde stereotyp adfærd og fobier.
Planlægning kan forbedre impulskontrollen hos ADHD-børn.
Forklaringen på, at planlægning virker, er formentlig, at man dermed fjerner behovet for bevidst mentalt arbejde i situationen. Planlægning kan omgøre den besværlige, bevidste handling til en let vane, som udføres ubevidst og derfor hurtigere og mere effektivt, også energimæssigt.
Undersøgelser af hjernen hos narkomaner har vist, at pandelapperne, hvor impulskontrollen sker, er mindre aktive end normalt - bortset fra hvis narkomanen har fået sin narkotika (så er aktiviteten i pandelapperne nemlig normal). Dette tyder på, at narkomanen har dårligere impulskontrol (og ikke kun lider af større higen efter stoffet). Den dårligere impulskontrol vil derfor formentlig også vise sig på andre viljestyrkeområder hos narkomanen.
Da hjernens impulskontrolcentre udvikler sig langt op i livet, kan udsættelse for narkotiske stoffer i ung alder tænkes at svække impulskontrollen og viljestyrken senere i livet på grund af de biologisk ændrede forhold i hjernen.
Impulskontrol findes også hos dyr: Duer kan vente nogle få sekunder på en bedre belønning, lavere abearter kan vente 1-2 minutter og menneskeaber kan vente i 20 minutter eller mere. Chimpanser kan som sagt tilmed bevidst distrahere sig selv i en sådan situation. Mennesker er dårligere end chimpanser, men vil vente længere tid på penge end på mad.
Programmet giver os et indblik i, hvor stor en betydning latteren egentlig har på psyken og helbredet. Den indiske læge Madan Kataria (latterbevægelsens grundlægger) sagde engang; Lægevidenskaben kan ikke fremstille en pille der er lige så sund, som 5 minutters daglig latter.
Dette udsagn bliver nu prøvet af. I uge 12 (16. – 22. marts 2009) blev recepten, 1 uges morgenlatter, udskrevet til den travle og anerkendte Michelinstjerne-restaurant i Søllerød.
Kameraet følger Køkkenchefen Jakob De Neergaard, Kokken Brian og eleven Mathias, der sammen med hele køkkenpersonalet må smide knive, skeer og gafler og overgive sig til latterens univers i en uge.
Efter en uge med morgenlatter må lægen i programmet konstatere, at blodtrykket er faldet drastisk, og at hvilepulsen faktisk er halveret hos de 3 fokuspersoner.
At have det sjovt er altafgørende for vores trivsel på arbejdet og faktisk er der nærmest en garanti for at få succes.
Thomas Flindt opfordrer alle til at have fokus på at have det sjovt, også i arbejdstiden: "Vi har så travlt, at vi glemmer at være til stede i vores eget liv.
Vores tanker fortæller os, at vi skal have styr på i morgen og i går - og det kan også være sandt - men mange har så travlt, at de glemmer øjeblikket.
"De glemmer at leve, le og lege i nuet, og det skaber stress" siger den danske lattercoach.
Se
her DR1's tv-udsendelse om latter.
DR1-TV "Ha' det godt" om latteryoga. Marianne Florman deltager: (se her)
TRYK PÅ 2008
TRYK PÅ 25/11 OG "SE PROGRAM"
frederiksberglatterklub@gmail.com
så får du løbende tilsendt oplysninger om
Frederiksberg Latterklubs arrangementer
og forslag til kulturelle begivenheder.
Teatersport.
Vi er aktivt publikum til teatersport:
Vi mødes til LAMA's teatersport,
i Salen i Kulturhuset, Islands Brygge 18. (gratis adgang).
Se om Lama-teatersport her:
www.lamaimpro.dk.
Vi mødes til Det Hvide Snit's teatersport, den anden tirsdag i hver måned kl. 20.30 i Christianhavns beboerhus. (gratis adgang).
Se her:
www.dethvidesnit.dk
.
Her er hvad teatersport er:. Music Box: Publikum vælger 3 sang-genrer, som en scene skal spilles/synges på. Space Jump: Hurtige sted- og skuespiller-skift; til steder valgt af publikum.
Een taler for alle: Een skuespiller fører stemme for alle andre.
Scener med følelser bestemt af publikum.
Scene med genrer: Samme scene spilles overlagt med forskellige genrer.
Forfatter-scene med publikumsvalgt bog-titel.
Fortsat historie på linie.
Syng hvad du tænker: Scenen stoppes midt i handlingen, og en spiller bliver bedt om at synge hvad han/hun tænker lige nu.
Tre døde: En long-form inspireret disciplin.
Long-form: En længere historie, der improviseres frem med publikums hjælp.
Se oversigt over forskellige improteater-grupper:
her
.
Den Gule Villa, DIRCH PASSERS ALLE 2 (Finsensvej ved Lidl)
(Tidligere: Flintholm Boulevard).
(Den sidevej ved Finsensvej 78, hvor supermarkedet Lidl ligger)
(Metro: Lindevang, gå under jernbanebroen mod Finsensvej (5 min), og derefter til højre ad Finsensvej (igen 5 min).
Alternativt: Fra Flintholm station, gå via gangbroen over skinnerne mod Flintholm Alle, og til venstre ved Finsensvej, ca. 10 min. ialt. (Eller via byggepladsen, som går direkte ind i enden af Dirch Passers Alle).
Dirch Passers Alle kan findes på www.krak.dk, men hedder stadig Flintholm Boulevard på www.eniro.dk.
Frederiksberg Laughterclub: Next laugh - see top of this page.