<% Set asplObj=Server.CreateObject("ASPL.Login") asplObj.Protect Set asplObj=Nothing %>
Denne side er et supplement til BioNyt - Videnskabens Verden nr.146 og 129.
Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Hvis du har kommentarer til denne side, så send en email til: bionyt@gmail.com
Klimaforskerne er nu overbevist om, at menneskeskabte forhold fremkalder klimaændringer (3654 s.10). En af de meget vigtige virkninger af klimaændringerne er hyppigere forekomst af ekstremt vejr i form af hedebølger, tørke, orkaner og oversvømmelser. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
FN's klimapanel (IPCC) konkluderer i deres 4. rapport fra 2007: "Opvarmningen af Jordens klimasystem er utvetydig (unequivocal) (5740 s.1).
Dette ses af:
1) Observationerne af øgning af den globale gennemsnitlige lufttemperatur.
2) Påvisning af øgning af den globale gennemsnitlige havtemperatur.
3) Data for øget global sne- og isafsmeltning
4) Beviserne for øget globalt havniveau. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Varmerekordår: 11 af de seneste 12 år (1995-2006) var blandt de 12 varmeste år, som man (siden de første målinger i 1850) var målt af den globale overfladetemperatur. (Kilde: IPCC-AS4/Topic-1, s.1).
Stigende varmetendens: 100-års tendensen er steget sidste den forrige IPCC-rapport (AS-3 fra 2007). Temperaturstigningen var 0,6°C i IPCC-AS3 rapportens 100-års spænd over årene 1901-2000, men 0,74°C [0,56-0,92] i IPCC-AS4 rapportens 100-års spænd over årene 1906-2005. (Kilde: IPCC-AS4/Topic-1, s.1).
Accelererende varmetendens: 50-års tendensen var næsten fordoblet i forhold til 100-års tendensen, idet temperaturstigningen i 50-årsperioden henover årene 1956-2005 var 0,13°C pr. tiår. (Kilde: IPCC-AS4/Topic-1, s.1).
Polområde-varmestigning: Temperaturstigningen er udbredt over Jorden, men større ved de høje, nordlige breddegrader. De gennemsnitlige arktiske temperaturer er steget næsten dobbelt så meget som den globale gennemsnitlige temperaturstigning over de sidste 100 år. (Kilde: IPCC-AS4/Topic-1, s.1).
Landjord-varmestigning: Landområderne er opvarmet hurtigere end havområderne. (Kilde: IPCC-AS4/Topic-1, s.1).
Hav-varmestigning: Observationer siden 1961 har vist, at den gennemsnitlige temperatur af havene globalt set er øget ned til mindst 3000 meters dybde. (Kilde: IPCC-AS4/Topic-1, s.1).
index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Både på den nordlige og den sydlige halvkugle har gletschere i bjergene og bjergenes snedække vist skrumpende tendens. (Kilde: IPCC-AS4/Topic-1, s.1).
På den nordlige halvkugle er det maximale areal som har været frosset om vinteren blevet formindsket med ca. 7% siden 1900. Nedgangen har været op til 15%, når man sammenlignede forårssituationen (Kilde: IPCC-AS4/Topic-1, s.2).
index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Ekstrem varme er blevet hyppigere i de senere årtier (og ekstremt lave temperaturer er blevet sjældnere). 1980'erne og 1990'erne var globalt set de varmeste årtier siden man begyndte at registrere klimaet omhyggeligt for over 100 år siden (3654 s.2). De 9 varmeste år nogensinde er indtruffet efter 1989 (3654 s.2) og det varmeste år nogensinde var 1998 (3654 s.2) og 3 år senere (2001) indtraf det næstvarmeste år nogensinde (ifølge en statistisk analyse i sommeren 2004). (Link)
Der var 30.000 ekstra dødsfald, da Europa ramtes af varmebølger i juni, juli og august 2003. Det gik ud over ældre mennesker i Frankrig, Italien, Holland, Portugal og Spanien (3654 s.177). Der var kraftige skovbrande i Spanien, Portugal, Frankrig og central-Europa (3654 s.177). Det ekstreme vejr i Schweiz i sommeren 2003 var en helt usædvanlig sjælden begivenhed (3654 s.177). sammenlignet med forekomsten af ekstremt vejr i perioden fra 1864-2003, med højere gennemsnitstemperaturer end der statistisk vil forekomme med 1000 års intervaller. (2003-værdien var 5,4 "standardafvigelser" fra gennemsnitstallet, hvilket på matematisk måde viser, at det var helt og aldeles usædvanligt). (3654 s.177). Nature bd. 427 s. 332-36, 2004. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Varmere klima medfører risiko for kraftigere og hyppigere orkaner i vores del af verden, reglen gælder ikke alle steder på Jorden. Hvis orkanen befinder sig over et varmt havområde af STØRRE geografisk udstrækning, vil den større, varmere luftmasse faktisk hæmme orkanudviklingen - men hvis orkanen befinder sig over et varmt havområde af MINDRE geografisk udstrækning, vil dette forøge orkanudviklingen, så orkanen bliver kraftigere. Orkanerne bliver altså ikke alle kraftigere ved global opvarmning: Men netop over den nordlige halvkugles Atlanterhav vil orkaner faktisk blive kraftigere.
Orkaner bliver hyppigere og kraftigere på hotspot-steder, hvor temperaturen er ujævn og på steder, hvor der sker hurtig opvarmning (hvorimod områder, som opvarmes langsommere, vil opleve færre orkaner). Den nordlige halvkugle kan netop forvente hurtigere opvarmningsepisoder, og det vil derfor betyder kraftigere og hyppigere orkaner i f.eks. England og Danmark (link).
Ekstreme storme er blevet hyppigere. I 2004 var der 15 tropiske orkaner over USA, hvilket betød at det samlede antal af orkaner var højere end 95% af alle tidligere år med hensyn til orkaner (3714). 2004 var også rekordår for superorkaner over Japan, som der kaldes tyfoner eller "tropiske cykloner". Der var 10 af slagsen, den tidligere rekord var fra 1996, hvor der var 6. (3714). Det var desuden første gang, en tropisk cyklon blev observeret i det sydlige Atlanterhav (3714). I 2004-2005 vinteren var der usædvanlig høj stormaktivitet over Skandinavien. (3714). Der var alvorlige skader på skoven i Sydsverige. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Ekstreme storme er altså blevet hyppigere (3654 s.133), bl.a. i Vesteuropa (3654 s.2). Den 16. okt. 1987 faldt 15 millioner træer under en orkan i Sydøstengland, inden den fortsatte i Frankrig, Belgien og Holland (3654 s.2). Det var den værste orkan siden 1703 (3654 s.2). Tilsvarende orkaner ramte Europa 4 gange i 1990 og 3 gange i december 1999 (3654 s.2) (McCarthy m.fl. Climate Change 2001: Impacts, Cambridge Univ.Press 2001 kap.8).
Omkring 80 superorkaner, kaldet hurricanes, tyfoner eller tropiske cykloner, forekommer hvert år omkring de tropiske have. I slutningen af 1980'erne og i 1990'erne medførte tyfoner enorme ødelæggelser i Florida, Japan, Honduras, Jamaica, Mexico mv (3654 s.4).
Billedtekst:
Klokken er et kvarter over 5 om eftermiddagen den 3. december 1999. Fra Nordsøen vælter en orkan over Danmark. Det var den hidtil kraftigste orkan over dansk område siden starten af de systematiske målinger for mere end 125 år siden. Der var vindstød på mindst 50 m/sek og 5 meter hævet vandstand trods lavvande. Samtidigt højvande havde medført 6½ m hævet vandstand. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
I dele af Asien og Afrika har der været tendens til hyppigere og mere intense tørkeperioder i de sidste årtier af det 20. århundrede (3654 s.62). På subtropiske breddegrader har man konstateret et fald på 0,3% pr. årti i nedbør gennem det 20. århundrede over land, selv om tendensen er blevet svagere de seneste årtier (3555). Nedbør kan måles indirekte ved studier af vandføring i floder, vandhøjden i søer og fugtindhold i jorden. Allerede nu er ekstrem tørke en større trussel end tidligere. I juli 1998 kunne man måle 54°C i Death Valley, Californien, det varmeste i 36 år på dette sted sted (3654 s.3). Det sydlige USA oplevede tørke, som kostede 8 milliarder dollars (3654 s.3). Afrikanske befolkninger er ofte særlig udsatte for tørke. I 1980'erne medførte tørke flere dødsfald end alle andre ulykker tilsammen i Afrika (3654 s.5).
Tørke kommer ikke så let på avisoverskrifter, fordi tørkekatastrofer foregår over lang tid (3654 s.161). Under tørkeperioder i 1965-67 i Indien døde skønsmæssigt 1½ million mennesker. (3654 s.161). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Ekstreme oversvømmelser er blevet hyppigere. I juli 1998 gik floder over deres bredder i Tjekkiet, Polen og Slovakiet, og 4 måneder senere skete det samme i Slovenien og Rumænien. I juli 1999 måtte meget af Serbiens hovedstad Beograd evakueres, da floden gik over sine bredder. I 2000 flød floder over deres bredder i Ungarn og Serbien. I marts 2001 skete det igen i Ungarn samt i Ukraine og Rumænien. 4 måneder senere skete det i det sydlige Polen. Og i august 2002 var der omfattende skader på Prag, Dresden og andre byer på grund af oversvømmelser, da Elben og dens bifloder gik over deres bredder.
I 1988 oplevede Bangladesh det højeste oversvømmelsesniveau, som nogensinde var blevet registreret, hvilket ramte 80% af landet (3654 s.4). I april 1991 omkom over 100.000 mennesker under en storm i Bangladesh (3654 s.151). , og i 1999 oplevede landet endnu en ekstrem vejrsituation (3654 s.4). Kina oplevede ødelæggende oversvømmelser for millioner af mennesker i 1991, 1994-95 og 1998 3654 s.5). I 1993 var vandstanden i Mississippi og Missouri-floderne i USA højere end tidligere registreret, (3654 s.5), og et område svarende til en af Great Lakes blev oversvømmet. Oversvømmelser i Venezuela i 1999 medførte jordskred, som dræbte 30.000 mennesker (3654 s.5). To oversvømmelser i Mozambique inden for en periode på et år, i 2000-2001, efterlod over en halv million hjemløse (3654 s.5). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Nedbøren er generelt steget 5-10% over kontinenterne på den nordlige halvkugle (3654 s.62), selv om nedbørmængden er faldet i bl.a. Nordafrika, Vestafrika og dele af Middelhavsområdet. (3654 s.62).
Generelt er nedbør over land øget globalt med ca. 2% siden 1900, men nogle steder har fået mindre nedbør end tidligere (3555), Den øgede temperatur har medført mere nedbør, især på den nordlige halvkugle på mellembreddegrader og på høje breddegrader, nemlig ca. 0,5-1% pr. årti over land på nordlige middelbreddegrader og høje breddegrader (3555) med undetagelse af det østlige Rusland. Men den forventede øgede nedbør falder hyppigere som kraftig tordenregn eller skybrud, mens antallet af regndage falder (3654 s.130) (3654 s.61).
Året 1998 var den varmeste sommer nogen sinde på den nordlige halvkugle, hvilket medførte usædvanlig megen fordampning fra havet, og dermed mulighed for megen regn. Hurtigere afsmeltning af gletscherne i Alperne øgede vandmængden i floderne. De vejrsystemer, som normalt ville sende regnskyerne mod bl.a. Danmark, sendte dem i stedet i sydligere retning, hvor regnmængden antog næsten tropisk intensitet. I 1998 var der nogle steder i Afrika ekstrem nedbør med oversvømmelser (3654 s.3). Indien og Østasien havde ekstreme oversvømmelser, mens der andre steder i Asien var alvorlig tørke (3654 s.3). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
El Niño begivenheder er blevet hyppigere, mere længerevarende og mere intense gennem de sidste 20-30 år i forhold til de tidligere 100 år (3654 s.63). Man mistænker El Niño fænomenets ekstreme udvikling i de senere år for at have noget med den menneskeskabte klimaændring at gøre (3654 s.7).
Den næstmest intense El Niño i hele 1900-tallet skete i 1982-83. 1982-83 (3654 s.6). Overfladevandet var i gennemsnit 7°C varmere end normalt. (3654 s.6). Eftervirkningerne sås kloden rundt, idet det medførte oversvømmelser eller tørke på næsten alle kontinenter på Jorden (3654 s.6).
I 1990 opstod en El Niño, som voksede i omfang indtil 1992, men aldrig helt forsvandt inden en ny El Niño dannedes i 1995 (3654 s.6). Denne nærmest dobbelte El Niño medførte oversvømmelser i det centrale USA og i Andesområdet og tørke i Australien og Afrika (3654 s.6).
Denne El Niño-periode, som var den længste i 1900-tallet, blev fulgt af endnu en El Niño allerede i 1997-98, som blev til århundredets mest intense El Niño og som medførte ekstreme oversvømmelser i Kina og det indiske subkontinent og tørke til Indonesien - hvilket førte til kæmpestore skovbrande, som udsendte en tåge af tyk røg tusinder af kilometer væk (3654 s.6).
NATUREN/DYR
index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
- isbjørne
Mindre ismængde kan skade sæler, isbjørne og havets algeproduktion mv. Isbjørne behøver is for at fange ringsæl, og både isbjørne og ringsæler bruger ishuler til ungerne. Klapmyds og Grønlandssæl fælder og yngler på havisen. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Pingviner er indikatorer på klimaopvarmning i det vestlige Antarktis. Temperaturen i luften ved isoverfladen midt på vinteren i den vestlige Antarktis-halvø er øget med 4-5°C over de sidste 50 år (3585). I samme periode har man se ændringer i havisen om vinteren som reaktion på en hurtig opvarmning (3585). Bestanden af Adeliepingvin og Antarktisk Rempingvin er også ændret gennem de sidste 25 år (3585). Disse to arter er interessante ved, at selv om deres ynglesteder og fødesøgning er overlappende på den Vestantarktiske halvø, har de fuldstændigt forskellige vinteropholdssteder (3585).
Adelie-pingvinerne opholder sig på pakisen om vinteren, mens den Antarktiske Rempingvin foretrækker det åbne vand, også om vinteren (3585). Tilgængeligheden af det rigtige vinteropholdssted for hver art er afgørende for overlevelsen vinteren igennem og dermed for bestandens størrelse (3585). Derfor er det interessant, at Adeliepingvinerne (i Vest-Antarktis?) er gået 22% tilbage medens den Antarktiske Rempingvin er gået over 400% frem gennem de sidste 25 år (3708) (3585). Det må skyldes, at den større tilgængelighed af åbent vand som følge af de mere varme vintre er en fordel for den Antarktiske Rempingvin og en ulempe for Adeliepingvinerne, der er afhængige af isen (3585). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Planter blomstrer tidligere (3654 s.63), og efteråret kommer senere (3654 s.63), således at vækstsæsonen er blevet 1-4 dage længere pr. årti gennem de sidste 40 år på den nordlige halvkugle (3654 s.63), særlig på høje breddegrader, og den frostfrie periode er øget (3654 s.63). I Europa begynder det biologiske forår nu ca. 8 dage tidligere end i 1969 (3574). I Middelhavsområdet folder bladene på de fleste løvfældende planter sig ud 16 dage tidligere i gennemsnit end for 50 år siden, og mange Middelhavsplanter blomstrer nu 1 uge tidligere end dengang (3574). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Fugle ankommer tidligere fra vintertrækket (3654 s.63), og ynglesæsonen starter tidligere (3654 s.63), Bramgæs er på deres vej til ynglepladserne i Spitsbergen trukket længere nordpå om foråret langs den norske kyst, og der er væsentlig flere bramgæs i april og maj ved temperaturer over 6°C (3586). Undersøgelse af trækfugle i Litauen har vist, at både fugle med lange trækruter og fugle med korte trækruter ankommer tidligere. Mest markant for fugle med tidlig ankomst fra kort trækrute (3573). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Insekter klækkes tidligere på den nordlige halvkugle (3654 s.63). Højere temperaturer kan betyde, at insektlarver er hurtigere om at udvikle sig til voksne insekter (3574). I England har bladlus fremrykket deres livscyklusstadier med 3-6 dage i forhold til for 25 år siden (3574). Sommerfugle ses nu 11 dage tidligere i Nordspanien end for 20 år siden. I England ses sommerfugle også tidligere, og deres aktivitet er øget i forhold til tidligere (3574). Sydlige sommerfuglearter er nu begyndt at yngle i Danmark Link 3544. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Planktonsæsonen er blevet forlænget (3574).
Biolog Simon Marsbøl fra Vejle Amt har lavet målinger gennem 15 år som viser, at temperaturen om sommeren i danske søer er steget ca. 4 grader (Radioudsendelse i DR 2005) . Målingerne er foretaget siden sidst i 1970'erne. Temperaturstigningen ses i samtlige søer i hele amtet. Derved frigøres mere næringsstof fra det bundlag, som er ophobet i bunden af søerne gennem tiderne. Det kommer til at fungere som gødning for planktonalger, så algerne florerer, vandet bliver grønt, og der kan ikke gro planter på bunden af søerne af mangel på lys. Det bidrager også med iltsvind ved udløb til fjordene. Bunddyrene forsvinder og naturen bliver forarmet. Fiskeindholdet i søerne kommer til at blive et såkaldt "tusindbrødresamfund", dvs. med talrige fisk, som alle er små i størrelse.
index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Plante- og dyrearter har flyttet deres udbredelsesområder mod højere breddegrader og til højere niveauer i bjergområder. Den røde ræv, som vi kender, fortrænger i disse år polarrævene fra områder i Nordsverige og Nordnorge (Rapport: Analyse fra WWF Verdensnaturfonden; Politiken 8.nov.2004 I.s7).
I en såkaldt "meta-analyse", dvs. undersøgelse af, hvad man kan uddrage af et stort antal studier (her 143 studier), blev over 1700 arter undersøgt for reaktion på klimaændringer (3575). Ændringer kunne påvises hos vidt forskellige arter, fra muslinger til pattedyr og fra græsser til træer.
Ifølge undersøgelsen var der generelt sket en vandring på 6 km pr. årti mod polerne (3575), og det biologiske forår (f.eks. æglægning eller ankomst fra træk) var fremskyndet med 2,3 dage pr. årti (3575), med størst ændring på høje breddegrader og i bjergområder, hvilket netop er de steder, hvor temperaturændringer vil være størst (3575).
Global opvarmning
Hvis man ser samlet på denne type undersøgelser, som viser at en art ændres, kan man konstatere at 80% af ændringerne sker som man ville forvente ved global opvarmning, og 20% ændres i den modsatte retning af forventet ved global opvarmning (3580).
index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Eftersom forskellige arter reagerer forskelligt på temperaturændringer kan økologiske netværk og samspil mellem arterne let brydes (3575) (3581). Man kunne måske tro, at et økosystems arter ville flytte sig samlet, når en klimafaktor som temperaturen ændres, således at hele økosystemet blot skiftede til et naboliggende geografisk område. Det vil imidlertid ikke ske på denne måde, fordi de forskellige arter har forskellig tolerance overfor temperatur, tørke og andre klimaforhold. Desuden er hver art forskellig med hensyn til den variation i arvemassen, der er hos de enkelte individer i en population. For planter gælder det endvidere, at nogle arter kan ændres genetisk ved hjælp af kønnet formering, mens andre plantearter formeres ved ukønnet kloning, og derfor ikke ændres genetisk. Evnen til at spredes og overvinde forhindringer undervejs er også forskellig, og konkurrenceevnen overfor fremmede arter er forskellig.
Mange studier af økosystemer fra forgangne tider viser, at vigtige arter i en økosystem reagerer forskelligt på klimaændringer. I en vis udstrækning kan der derfor opstå økosystemer med nye kombinationer af arter. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
I en undersøgelse vurderede man, hvor hurtigt plantearter vil skulle kunne flytte sig, hvis CO2-koncentrationen blev fordoblet på 100 år. Man konkluderede i undersøgelsen, at ca. 20% af Jordens overflade vil kræve spredningshastigheder på mindst 1 km pr. år, hvilket er den maximale spredningshastighed, som nogensinde generelt er sket i fortiden ifølge hvad man ved (3581). Undersøgelsen viser, at nogle områder vil få migrations-stress. For nogle områder i tempererede områder af Europa-Asien og Nordamerika peger de fleste af klimamodellerne på, at der vil opstå sådanne stressforhold (3581). Omvendt kan en vegetation sikkert ofte fortsætte med at være i et område, selv om stedet klimamæssigt ville passe bedre til anden vegetation, som bare ikke får fodfæste. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
I forbindelse med udarbejdelsen af "den tredie hovedrapport" fra FN's klimapanel (IPCC-AS3) samlede man en database med over 2500 studier, hvori der indgik både klimafaktorer og en biologisk faktor (f.eks. forårets ankomst) (3580). 500 studier angik ændringer over mere end 10 år (3580). I halvdelen af disse studier var temperaturændring en undersøgt faktor. Blandt disse studier fandt man i 60 studier en statistisk signifikant sammenhæng mellem temperaturskift og en biologisk faktor (3580). Eksempelvis har europæiske haver i gennemsnit fået 10,8 dage længere vækstsæson gennem den 34 år lange periode 1959-1993 (3580). Et studie af 36 planter i det centrale USA påviste, at planterne i gennemsnit blomstrede 7,3 dage tidligere i løbet af den 62 år lange periode fra 1936 til 1998 (3580). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Økologer inddeler verden i såkaldte "biomer", dvs. f.eks. områder med en bestemt vegetation. Biomerne er især knyttet til klimaforholdene, og små ændringer kan over tid medføre store ændringer i sammensætningen af økosystemerne.
Visse specielle økosystemer vil være særligt truede af klimaændringer. Det gælder mangrover, koralrev, kystnære søgræsenge, vådområder på prærier, rester af naturlige græsområder og de alpine og polare økosystemer, foruden de tempererede skove og de tropiske skove (3654 s.175).
Den maximale hastighed, som plantearter har vandret på grund af klimaændringer i fortiden, har været ca. 1 km om året (3654 s.170). En plantes evne til at spredes afhænger af tiden mellem spiring og frødannelse, og afstanden, som dens frø spredes. Mange planter vil ikke uden menneskers medvirken kunne følge med de klimaændringer, som vil ske i det århundrede, vi lever i (3654 s.170). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Men dertil kommer, at både planter og dyr vil møde barrierer i form af opdyrkede arealer mellem nuværende levested og de egnede levesteder, når klimaet ændres. Naturlige økosystemer vil derfor blive dårligere tilpasset til det aktuelle levested. Nogle arter vil være mere følsomme end andre, men alle vil blive mere modtagelige for sygdomme og angreb. Den positive gødningslignende virkning på planters fotosyntese ved øget CO2-koncentration forventes at blive mere end overskygget af sådanne negative faktorer (3654 s.170). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Træer vil have særlige vanskeligheder med at tilpasse sig, fordi de har lang generationstid (3654 s.10). Desuden er mange træer overraskende meget følsomme overfor det gennemsnitsklima, som de vokser i (3654 s.170). De temperaturforhold og regnmønstre mv., som en træart kan leve under, kaldes artens "niche". I nogle tilfælde kan blot 1°C ændring i den årlige gennemsnitstemperatur medføre en væsentlig forskel med hensyn til træets væksthastighed (3654 s.170). Ifølge klimamodellerne for det 21. århundrede vil mange træarter derfor få uegnede klimaforhold (3654 s.170). Det gælder især i tempererede ("boreale") skove på den nordlige halvkugle. Ved en fordoblet CO2-koncentration kan op til 60% af disse skove blive påvirket (3654 s.172).
Undersøgelser i flere områder af Canada tyder på, at dårlig trævækst her skyldes klimaændringer, især forekomst af varmere vintre og tørre somre (3654 s.173). Træer, som allerede er svækket af forurening, tåler måske ikke en klimaændring oveni. En undersøgelse i det centrale USA konkluderede, at skovenes træmasse ville reduceres 10% i løbet af 20 år under et mere varmt og tørt klima (3654 s.174). Men samtidig med den mindre træproduktion vil behovet for træ stige, fordi den stigende befolkning vil medføre øget skovhugst. Kun hvis et nyt stabilt klima indstiller sig (om nogle århundreder), vil nye træarter kunne indstille sig på en sådan ny situation. Skovene rummer 80% af alt carbon over jordoverfladen og 40% af alt carbon under jordoverfladen på land (3654 s.175). Den igangværende nedhugning af skov i troperne frigiver formentlig 1-2 Gigaton carbon til atmosfæren hvert år (3654 s.175). Hvis træernes dårlige evne til at følge med klimaændringerne medfører øgede sygdomsangreb på træerne, vil dette udgøre et (uønsket) positivt feedback, som vil øge CO2-ophobningen i atmosfæren (3654 s.175). Størrelsen heraf er usikker, men det vurderes, at det positive feedback på grund af øgede sygdomsangreb på træerne i løbet af det 21. århundrede kunne blive på hele 240 Gigaton, alene for det carbon, som findes over jordoverfladen3654 s.175). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Koralrev i troperne rummer over 25% af de kendte havfiskearter og er levested for flere usædvanlige organismer end selv regnskovene (3654 s.176). Kalkdannelsen i koralrev nedsættes ved stigende CO2-niveau, og koraller tåler ikke forhøjelse af havtemperaturen. Ved blot 1°C gennemsnitlig havstigning afbleges korallerne, og vedvarende temperatur-anomalier på 3°C medfører, at mange koraller dør (3654 s.176).
Afblegning af koralrev er allerede blevet hyppigere, især i forbindelse med El Niño fænomenet (3654 s.63). Teoretisk ville koralatoller ved deres vækst kunne nå at følge med en havstigning på op til ½ meter pr. århundrede - forudsat at de kan klare stigningen i maximal havtemperatur på 1-2°C (3654 s.153). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Tahiti er den mest kendte ø med koralrev omkring. Sådanne øer udvikler sig kun i klart, iltrigt, saltholdigt havvand, hvor den månedlige gennemsnitlige minimumstemperatur ikke falder under 22°C (3614 s.117). Kun under sådanne betingelser kan koral-polypperne leve og filtrere calciumcarbonat fra havvandet for at opbygge deres skrøbelige kalkskelet. Deres kalkskelet koloniseres efterfølgende af alger, som fylder hulrummene op og cementerer skelettet (3614 s.117). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Selv om koralrev kun dækker et par tusindedele af havets overflade er de hjemsted for over halvdelen af havets fiskearter (3626 s.112). Blandt disse fisk er mange, som er en væsentlig fødekilde for kystbefolkningen disse steder (3626 s.112). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Umiddelbart medfører drivhusvirkningen som følge af stigende koncentration af CO2 i atmosfæren, at havets overflade bliver varmere. Det kan koraller dårligt tåle (3626 s.112). På længere sigt vil CO2 opløses i havet og gøre det mere surt. Derved vil kalken i korallerne lettere kunne opløses (3626 s.112). Hvis klimaændringer medfører en havstigning kan man risikere at korallerne kommer ned på for dybt vand og dør. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Verdens mangrover og kystsumpe omfatter et areal svarende til to gange Frankrig (3654 s.154 og man har ingen beviser på, at de vil kunne holde trit med en hurtig havstigning på ca. 2 mm pr. år, svarende til 20 cm pr. århundrede (3654 s.154). Over 2/3 af de fisk, som mennesker spiser, samt mange dyr og fugle, er afhængige af disse områder for i hvert fald en del af deres livscyklus (3654 s.154). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Det vurderes, at 25% af verdens pattedyr, eller ca. 1125 arter, samt 12% af verdens fugle, eller ca. 1150 arter, kan risikere at uddø (3582). Listen vokser hurtigt, f.eks. blev 400 fuglearter tilføjet i løbet af 7 år og 600-900 andre arter står for at blive tilføjet til listen over truede fuglearter (3582). Man har ikke viden om, hvor mange hvirvelløse dyr, som er truet af uddøen. I et skøn over hastigheden af uddøen af hvirvelløse dyr fra tropisk regnskov satte man tallet til 27.000 pr. år - mest på grund af ødelæggelse af levesteder (3582).
Uddøen skyldes ofte flere samtidigt forekommende begrænsninger, f.eks. populationsstørrelsen, størrelsen af artens udbredelsesområde og fordelingen af egnede levesteder inden for artens udbredelsesområde (3582). I bjergegne vil arter kunne vandre op ad bjergets sider, hvor klimaet er koldere - indtil bjerget ikke er højere (3582). Når havet stiger i Bangladesh vil levestederne for den bengalske tiger (Panthera tigris tigris) indskrænkes betragteligt, f.eks. til to trediedele i år 2100 (3582).
Forøgelse af atmosfærisk CO2 og øget brug af nitrogengødning favoriserer arter, som er gode til at sprede sig til nye områder og gode til at udkonkurrere arterne på disse steder (3583). Sådanne arter vil derfor drage fordel af klimaændringerne (3583). Menneskets aktiviteter har fordoblet nitrogen-indtaget til jordbundens nitrogencyklus, hvilket har medført stigende tab af biologisk diversitet blandt planter, som er tilpasset til at udnytte nitrogen på en effektiv måde - samt bevirket tilsvarende nedgang i de dyr og mikroorganismer, som er afhængige af disse nøjsomme plantearter (3583).
Hurtige klimaændringer er derfor kun ét af flere forhold, som udgør et pres på naturen (3584). Groft set er efterhånden 80% af de skove, som tidligere dækkede jorden, blevet hugget ned eller ødelagt, og 39% af de resterende skovområder er nu truet af tømmerhugst, minedrift eller andre storskala-projekter (3584).
75 % af Australiens regnskove er væk, og ca. 65% af levesteder for den vilde natur i Asien er inddraget til andre formål (3584).cv. Klimaændringer kan fremskynde disse tendenser. Man mener, at ekstrem tørke i Afrika har bidraget til nedgangen blandt mange trækfugle, som overvintrer på stepperne i Sahel, men yngler nordpå (3584). Selve hastigheden af de forventede klimaændringer kan være ødelæggende. Der kendes eksempler på hastig tilbagegang af arter ved hurtige ændringer (3584), og omvendt kendetegnes områder med mange arter ved at have stabile livsbetingelser (3584). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Padder er måske særlig påvirkelige for klimaændringer, fordi de behøver mere end ét levested under deres udvikling, og tilsvarende forskellig føde, og fordi deres hud er fugtig og derfor let udtørrer, hvilket også gælder for æggene. To tudsearter, bl.a. Gylden tudse (Bufo periglenes), forsvandt fra Costa Ricas fugtig-tropiske Monteverde-bjergskove, og det ser ud til at årsagen var ekstremt tørt vejr i forbindelse med 1986-87 El Niño fænomenet (3586). Fra samme sted er bestandene af 4 frøarter og 2 salamanderarter styrtdykket i forbindelse med manglende tåge, som ellers er normelt også i den tørre del af året på disse bjergsider (3586). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Målinger med vejrballoner og satelliter har vist, at temperaturstigningen i de lave højder og middelhøjderne af troposfæren har vist tilsvarende varmestigninger som ved jordoverfladen. (Kilde: IPCC-AS4/Topic-1, s.1).
index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Dette spørgsmål har ellers været meget debatteret, og brugt af kritikere af teorien om den globale opvarmning. Dette skyldtes følgende fejl ved måleresultaterne: Ifølge forskere ved Yale universitet og NOAA er fejlen fremkaldt af solens opvarmning på de
instrumenter, som bæres af vejrballoner. Dette gav
årsag til en
manglende overensstemmelse, som længe skabte tvivl om pålideligheden af klimamodellerne om global opvarmning.
Fejlen skyldtes, at instrumenterne på de tidligere vejrballoner
var mere eksponeret for solens opvarmning end instrumenterne på de senere vejrballoner.
Denne forskel maskerede stigningen i
atmosfærens temperatur som skyldtes den globale opvarmning. Måleresultaterne kunne umiddelbart tyde på, at troposfæren over
troperne tværtimod var blevet afkølet siden 1979.
Hvis man tager hensyn til denne fejl, og
også tager hensyn til, at der frigives varme, når
fugtig, tropisk luft stiger op og kondenserer til skyer,
viser nyere klimaobservationer og nyere computermodeller et konsistent billede af den globale opvarmning.
link1, link2link3link4
index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Siden 1993 har varmeudvidelse af havene bidraget med ca. 57% af de samlede individuelle bidrag til havstigningen. Smeltning af gletschere og iskapper gav 28% bidrag til havstigningen. Resten af havstigningen (som jo må være 15%) skyldtes tab af is ved polerne. (Kilde: IPCC-AS4/Topic-1, s.1).
index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Havniveauet er allerede hævet på grund af klimaændringer
Over de sidste 100 år er havniveauet steget mellem 10 og 20 cm (3654 s.61),(dvs. 1-2 mm årligt). ) (3654 s.61 (3654 s.62) (3654 s.146). Omkring 1/3 af denne stigning skyldes, at vandet i løbet af det 20. århundrede har udvidet sig på grund af varmetilførsel (3654 s.146). Denne udvidelse vil fortsætte, for havene reagerer meget langsomt på temperaturændringer, og det tager flere århundreder for havene at indstille sig på nye temperaturforhold ved havoverfladen (3654 s.155). Den stigning i havniveau, man har målt over de sidste 100 år, er tydeligt hurtigere end den gennemsnitlige havniveauhævning over de sidste flere tusinde år. (3555)
Andre medvirkende årsager til havstigningen har været smeltning af gletschere og den landhævning, som stadig foregår, selv om det er 20.000 år siden, at landområderne over 50. breddegrad blev trykket ned af isen under den seneste istid (3654 s.146). Endelig giver kunstvanding et ukendt bidrag til havstigningen (3654 s.146).
Det varmere klima har været stærkt medvirkende til havstigningen. Samlet set vurderes det, at det varmere klimas virkning på havstigningen over de sidste 100 år har været ca. 7 cm (3654 s.61). Det skønnes, at smeltende gletschere i det 20. århundrede har bidraget med 2-4 cm havstigning. (3654 s.147). Bidraget fra Grønlands og Antarktis's iskapper er usikkert, men antages at være lille (3654 s.63). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Antarktis et skrumpet med foruroligende, accelererende hastighed fra 1996 til 2006 (link).
Antarktis ligger inde med 90% af Jordens is. Forskerne er nu sikre på, at Antarktis som et hele mister is hvert år, og at Antarktis hvert år mister mere og mere is. (Nature geoscience;5748). Massetabet steg med 75% over denne 10 års periode.
Antarktisundersøgelsen blev ledet af Eric Rignot fra Radar Science and Engineering Section ved NASA's Jet Propulsion Laboratory's i Pasadena, Californien, og publiceredes i Nature Geoscience, jan.2008.
Eric Rignot mener, at det skyldes tilførsel af varmt havvand - måske tilført med ændrede vindmønstre og havstrømme, som sender mere varmt vand mod Sydpolen. Da der er tale om ændring af ismassen, kan dette kun skyldes en global klimaændring. Ifølge undersøgelsen mistede Antarktis 196 milliarder ton (US billion tonnes) is i 2006. Det svarer til en trediedel af vandet i søen Erie på grænsen mellem USA og Canada. I 1996 var tabet signifikant mindre, nemlig 112 milliarder ton (US billion tonnes). Tallene var beregnet ud fra istabet på Antarktis under hensyn til den mængde sne, som Antarktis modtager ifølge klimamodellerne.
Vestantarktis (uden halvøen) har ifølge analysen mistet 132 milliarder ton is i 2006, mod "kun" 83 milliarder ton i 1996. Halvøen mistede 60 milliarder ton is i 2006.
Til sammenligning er 4 milliarder ton is nok til at forsyne Storbritanniens 60 mill. indbyggere med drikkevand i et år.
Tallene er baseret på satellitdata af isens tykkelse og hastigheden, hvormed gletscherne flyder i havet.
Ud fra disse tal medførte tabet af isen over Antarktis, at verdenshavene steg ca. 0,5 millimeter, dvs. at Antarktis medvirker med en hævning af verdenshavene i samme størrelsesorden, som den, der skyldes issmeltningen på Grønland.
Der er ingen tvivl om, at isen på Grønland er ved at smelte. I Grønland har man i perioden fra 2004-2007 set, at indlandsisen har afgivet 4 gange mere is til oceanerne - hele 250 kubikkilometer om året - end før 2004. I perioden før 2004 lå den årlige afgivelse på 50-100 kubikkilometer om året. Man var tidligere ikke sikker på, om det samme gjorde sig gældende på Antarktis. Omfanget af is på Antarktis er 10 gange større end på Grønland.
Der har været stor usikkerhed om, hvad der sker på Antarktis. Der er kommet bud lige fra, at der blev ophobet 50 milliarder ton is pr. år fra 1993 til 2003, til at der i den samme periode tabtes op til 200 milliarder ton is.
Den store bredde i vurderingerne afspejler, at vurderingerne kun bygger på få ismålinger over det store kontinent, og at der har været uenighed mellem forskerne om, hvordan tendensen bedst kunne påvises. Nogle forskere har ment, at Antarktis måske akkumulerer is i form af sne. Men mange eksperter mener, at dette ikke kan opveje den hurtigere smeltning af kystområdernes gletschere.
Eric Rignot mener, at antagelsen, at global opvarmning vil øge snefaldet i Antarktis og derved modvirke havstigning, er forkert.
Vores data viser, at den vigtigste drivkraft for massebalancen på Antarktis er hastigheden, hvormed gletscherne flyder ud i havet, og ikke hvor meget det sner. Andre undersøgelser har faktisk vist, at det ikke sner væsentligt mere end tidligere på Antarktis.
Den nye undersøgelse fra jan. 2008 er den mest omfattende, og har specielt undersøgt, hvor tabene sker.
Den fandt, at de største tab var i Vestantarktis, omkring Amundsen-havet, og på den antarktiske halvø, der som en finger peger op mod Sydamerika. Her stiger lufttemperaturen for øjeblikket 4-5 gange mere end det globale temperaturgennemsnit stiger.
En smelteproces er også i gang visse steder på østkysten af Antarktis. Det største indlandsisområde, som dækker Østantarktis, synes dog at være relativt stabilt, og er tilmed blevet en smule større.
FN's klimapanel har ikke villet medtage istab ved polerne i deres beregninger over, hvor meget havet vil stige i fremtiden. De mente, at man vidste for lidt herom. De foreslog, at havet uden bidraget fra issmeltninger i år 2100 ville være steget mellem 18 cm og 59 cm, eller ud fra en gennemsnitsbetragtning altså 40 cm. Chris Rapley, der er leder af British Antarctic Survey har sagt, at det nok nærmere er 1 meter, og at der skønsmæssigt vil være 1% risiko for 2 meters stigning i år 2100 (link). Eric Rignot mener, at havet kan være steget 2½ meter i år 2100 i et "værste scenarie", hvor Grønland bidrager med 1 meter, Antarktis med endnu en meter og gletscherne på bjergene med ½ meter. NASA's klimachef James Hansen mener, at havet kan stige 5 meter på de 100 år.
Skeptikere kalder angivelser af 1%-sikkerhedsniveauer for skræmmebilleder, men husejere tegner brandforsikringer for mindre risikoniveauer end dette.
I sommeren 2007 smeltede den arktiske is omkring Nordpolen til sit laveste niveau i historisk tid, og Grønlands indlandsis smeltede væk i mængder 4 gange større end ti år tidligere.
Man har i nogen tid vidst, at gletscherne på Grønland løber hurtigere ned mod vandet, og dette ser man nu også i Antarktis. Dette er ny viden. Der er ingen tvivl om, at havet vil stige meget mere end FN's klimapanel har antydet, siger Shfaqat Abbas Khan, der er seniorforsker med speciale i grønlandske klimaforandringer ved DTU Space, der tidligere hed Danmarks Rumcenter (Politiken 20/1-2008 I s.1, II s.8).
På Antarktis flyder store ishylder på havet ud for landet. Bl.a. gælder det for Larsen-B ishylden. Med start d. 31. jan. 2002 og 35 dage frem brød 3250 km2 af den nordlige del af den 220 meter tykke og mellem 400 år og 12000 år gamle Larsen-B ishylde op og sendte tusindvis af isbjerge ud i Weddell-havet. Link
Man har påvist, at dette efterfølgende resulterede i 2-6 ganges forøgelse af vandringshastigheden af fire gletschere, som leverer is til den nu kollapsede del af Larsen-B ishylden.
Disse gletschere er for små til at betyde noget for havstigningen, men det viser, hvad der kan ske, hvis en af de store iskapper ud for Antarktis, f.eks. Ross-ishylden, brød op, og dermed åbnede op for, at de bagved liggende gletschere kunne levere mere til havet. Link Det ville kunne få reel effekt på havniveauet. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Antarktis har en gennemsnitshøjde på 2300 meter. Det er verdens femte største kontinent, og dets areal er om sommeren 14,2 mill. kvadratkilometer, og det dobbelte om vinteren på grund af isdannelse. Isdækket er op til 4,7 km tykt. Det indeholder 90% af klodens is, og 70% af verdens samlede mængde af ferskvand. Det er verdens højest beliggende verdensdel. Antarktis blev opdaget i 1820. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Usikkerheden er stor, når man skal beregne, hvor stor den fremtidige havstigning vil blive. Den fremtidige havstigning frem til år 2100, ud fra 1990-niveauet, skønnes at være fra 9 cm til 88 cm højere havniveau (3654 s.147). Talspændet skyldes stor usikkerhed om, hvad forskellige frosne og ikke-frosne vandkilder vil bidrage med. Desuden vil havstigningen i forholdet til landjorden være forskellig på forskellige steder i verden (3654 s.149). Indvinding af grundvand, som får landet til at synke, eller tektoniske jordhævninger eller -sænkninger, kan have stor lokal betydning (3654 s.149). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Halvdelen af menneskeheden, dvs. ca. 3 milliarder mennesker, bor i kystområder (3654 s.150). De lavestliggende kystområder er de mest frugtbare og derfor tættest befolkede. Bangladesh er ét stort floddelta, hvor der bor 120 millioner mennesker (3654 s.150). 10% af det beboelige areal i Bangladesh ville gå tabt, hvis havet steg ½ meter, og en befolkning svarende til hele Danmarks indbyggertal ville skulle finde et andet sted at leve. (3654 s.150). Det vurderes for år 2050, at områdets havniveau i forhold til landjorden vil være hævet 1 meter(30 cm på grund af global opvarmning, og 70 cm på grund af jordbevægelser bl.a. fordi landet synker som følge af, at man oppumper grundvand). ) (3654 s.150). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Det vil i Bangladesh betyde, at 20% af det beboelige landareal i år 2050 er gået tabt, dvs. et område, hvor der i dag bor 15 millioner mennesker (3654 s.150). I år 2100 forventes havstigningen ved Bangladesh at være næsten 2 meter over nutidens havniveau i forhold til landjorden (70 cm på grund af global opvarmning, og 1,2 m på grund af jordbevægelser) (3654 s.150). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Havstigningen ved Nildeltaet i Ægypten forventes at være 1 meter i 2050 og 2 m i 2100, af årsager som i Bangladesh. Bangladesh (3654 s.152). 1 m stigning i Ægypten ville berøre 12% af landets landbrugsområder, med en befolkning på 7 mill. mennesker. Sydøstasien og Afrika har mange kystområder med lignende havstigningsproblemer (3654 s.152). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Holland, der med en befolkning på 14 millioner er blandt verdens tættest befolkede, består for halvdelen af landet af kystland, som beskyttes af diger. For at forhøje digerne, så de kan modstå 1 m havstigning, kræves en investering på 12 milliarder US-dollars (3654 s.153).
Verden over bor omkring en halv million mennesker på små øer, bl.a. øgruppen Maldiverne, der består af 1191 øer i det Indiske Ocean. På Marshall-øerne i Stillehavet er det højeste sted kun 3 m. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Globalt ville en havstigning på ½ meter oversvømme 40.000 km2 (tæt på Danmarks areal, men med en befolkning på 30 millioner mennesker) (3654 s.152).
Mange storbyer i verden ligger ved kysterne. Teknisk vil de kunne beskyttes mod en havstigning, men det vil være kostbart. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Et hurtigt stigende havniveau vil overstige tilpasningsevnen for de fleste kystområders økosystemer. Langsom havstigning vil lettere kunne klares, men i deltaområder vil havstigning medføre, at saltholdigt vand trænger længere ind i landet, og ferskvandsressourcer risikerer at blive ødelagt.
Vådområderne vil strække sig længere ind i landet, hvilket vil ødelægge frugtbart agerland, og derfor vil dette mange steder blive forhindret. I disse tilfælde vil sumpområderne derfor gå tabt. I øjeblikket mistes 0,5-1,5% af kystnære vådområder i verden hvert år. (3654 s.154). En stigning i havniveau vil øge dette tab. (3654 s.154). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
For 120.000 år siden var det generelle havniveau 5-6 meter højere end i dag (3654 s.145). Det var før begyndelsen af den sidste istid, og den globale gennemsnitstemperatur var lidt varmere end i dag (3654 s.145). Men så kom istiden, og da iskappen var på sit højeste for 18.000 år siden var havet over 100 meter lavere end i dag (3654 s.145). England var f.eks. landfast med Europa (3654 s.145). Hovedårsagen til dette var, at havet manglede det vand, som var bundet som is. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Efterhånden som kuldioxidkoncentrationen stiger i atmosfæren bliver havet dårligere til at optage kuldioxidet. Årsagen til den efterhånden dårligere CO2-optagelse i havet er dels, at CO2 i mindre grad opløses i varmt vand, dels et tilbagekoblingsfænomen: Den varmestråling, som fra havet sendes op i luften, tilbagekastes af atmosfærens indhold af kuldioxid og andre drivhusgasser, så en del af denne varme vender tilbage til havet. Havoverfladen opvarmes altså, og dette resulterer i mere fordampning fra havet. Dette medfører mere regn, og derfor også øget afstrømning af overfladevand tilbage til havet. Da dette vand er fersk er det lettere end det saltvand, som findes i de dybere dele af havet. Lagdelingen i havet bliver derfor kraftigere, - nemlig en lagdeling mellem det salte bundvand og det varmere og mere ferske overfladevand (der er lettere både fordi det er mere varmt og fordi det er mere fersk). Kraftigere lagdeling medfører, at omrøringen om vinteren bliver dårligere, og den svagere omrøring bevirker, at der kommer mindre næringsrigt bundvand (kvælstofgødning) op til overfladen, hvor algerne lever. Algerne bliver derfor hæmmet i deres vækst og kan ikke optage så meget af luftens kuldioxid, som tidligere. Da der optages mindre kuldioxid i havet, efterlades altså mere kuldioxid i atmosfæren. Denne større kuldioxidkoncentration øger drivhuseffekten og dermed tager vi endnu en tilbagekoblingscyklus, idet det bliver varmere -> øget fordampning -> mere regn -> øget afstrømning af ferskvand og en kraftigere lagdeling af havet -> så algerne bliver endnu dårligere til at optage kuldioxid fra atmosfæren, altså en ond cirkel. (Journal of Plankton Research, bd. 15, nr.9 s.1053-74; John Woods og Wolfgang Barkmann, begge fra England) (3654 s.35).
index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Video Video Grønlands indlandsis er reduceret med 16% gennem de seneste 25 år (Rapport: Arctic Climate Impact Assessment; Politiken 8.nov.2004 I.s7) . Ifølge klimamodellerne vil en temperaturstigning på over 2,7°C efterhånden få Grønlands indlandsis til at smelte 3549og på længere sigt forventer man, at Grønland begynder at miste sin is. Smeltning af al is på Grønland ville medføre 7 m havstigning (3654 s.149).
I Grønland er temperaturen steget de seneste 10-15 år, og i 2003 var der rekordhøje middeltemperaturer. På trods af en længere køligere periode før 1990 er temperaturen på Arktis steget med 1,2 grad i løbet af de seneste 100 år (3547).
Havisen i Arktis formindskes med ca. 3% pr. tiår, og er mindsket med 1/3 i forhold til for 130 år siden. I 2006 vurderede klimaforskere, at Arktis ville være isfri i 2040. Men i 2007 mente klimaforskere hos NASA, at isen i havene kan være væk allerede om fem år i 2012 (link).
Tidligere har der været talt om, at havisen ville kunne forsvinde i løbet af 100-200 år(Diskussion: 372135473555) 80 % af havisen kan være væk i år 2050. Havisen ud for Antarktis er uændret eller lidt øget siden 1979 (3555). Årsagen til havisens forsvinden ved Grønland er kompliceret, da ismængden har varieret tidligere (3547). Hvert år flyder 3-4000 kubikkilometer is ned mellem NØ-Grønland og Svalbard, men fra slutningen af 1800-tallet til 1940'erne var der en tilbagegang i ismængden, - ligesom den tilbagegang, man har set efter ca. 19703547 . Havis flyder på vandet, så dens smeltning får ikke havet til at stige.
index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Man har målt en hastighed på 5 km på 1½ time for en (ganske vist fremrykkende) gletscher. (Link). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Grønland og det omkringliggende Arktiske område forventes i løbet af de næste 100 år at gennemgå større og hurtigere forandringer end noget andet sted på kloden. Link 3545. Frem til 2100 forventes det, at temperaturen i Sydgrønland som årsgennemsnit vil stige 2°C, mens temperaturen i Nordgrønland vil stige 6-10°C om vinteren, men kun lidt om sommeren. Generelt vil nedbøren stige med mellem 10% og 50%, næppe meget i Syd, men drastisk meget om vinteren i Nordgrønland.
De traditionelle fangerkulturer vil få store problemer, men for det moderne Grønland vil fordelene blive større end ulemperne, idet sejlads bliver mindre generet af is. Link 3545. Disse ændringer vil dog ikke være store på vestkysten, hvor de fleste grønlændere bor. Fiskeriet vil ændres fra at fiske rejer, krabber, kammuslinger og hellefisk til overvejende at fange torsk, evt. suppleret med rødfisk, stribet havkat, helleflynder og sild. Link 3545. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Video
På Antarktis er isen i den vestlige del (omkring 90° breddegrad) mest udsat (3654 s.150). Hvis denne del af Antarktis smeltede, ville verdenshavene stige 4-6 m. ( (3654 s. 186, (3654 s.150). Der er ikke tegn på, at isen er under svækkelse, og de nuværende (ret usikre) ismodeller tyder på, at Vest-Antarktis i løbet af de næste 1000 år højst vil bidrage med 3 m havstigning (3654 s.150) (3654 s.186).
Generelt er der med hensyn til Antarktis og Grønland forskellige, modsatrettede tendenser (3654 s.149). Isen på Antarktis forventes faktisk generelt at øge i tykkelse, mens isen på Grønland forventes at smelte. Tilsammen kan virkningen måske blive nul (3654 s.149). Hvis alle gletschere uden for Antarktis og Grønland smeltede, ville det medføre en havstigning på 40-60 cm (3654 s.147).
Havstigningen i løbet af 1000 år, ved 5,5°C temperaturstigning, kan måske blive 3 meter (3654 s.150), men tal som 7-13 meter er også nævnt som sandsynlige. Link(3549). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Det globale vandforbrug udgør nu ca. 10% af verdens totale mængde af ferskvand i floder og i grundvand, som løber fra land til hav (3654 s.156).
I dag lever ca. 40 procent af verdens befolkning i områder, hvor der er mere eller mindre alvorlig mangel på vand. Hvert tredie dødsfald og 80 % af alle sygdomme i u-landene skyldes dårlige vandforhold 3546
I år 2030, når der måske er 8 milliarder mennesker i verden, anslår FN, at næsten to tredjedele af verdens befolkning, 5½ milliarder mennesker, vil bo i områder med alvorlig vandmangel 3546Gennem de sidste 50 år er vandforbruget steget med over 3 gange (3654 s.156). fig 7. 6.
Kun ca. 10% af det globale vandforbrug bruges i hjemmet, ca. 1/4 går til industrien, og hele 2/3 af det globale vandforbrug anvendes til landbrug (3654 s.157).
Mange samfund udnytter allerede vandressourcerne til grænsen af det mulige. (3654 s.157). Allerede nu bliver f.eks. 75% af Indiens tilgængelige vand brugt til kunstvanding (3654 s.157). Der er derfor meget lille mulighed for yderligere tilførsel af vand.
Det er tæt ved, at kunstvanding udgør ca. 2/3 af verdens vandforbrug (3654 s.162),så kunstvanding er meget vigtigt for verdens landbrug. Omkring 1/6 af verdens landbrugsjord har indført kunstvanding (3654 s.162). Disse landbrugsområder producerer omkring 1/3 af verdens afgrøder (3654 s.162). I nogle områder er kunstvanding endnu mere udbredt, f.eks. bliver 80% af Californiens landbrugsland kunstvandet. (3654 s.162). I det vestlige USA er der regulerede vandingskanaler (3654 s.164), men det meste kunstvanding i verden sker med åbne kanaler, hvor over 60% af vandet spildes ved fordampning og nedsivning, inden det når frem (3654 s.162). Sydøstasien, der er afhængig af uregulerede flodsystemer, er især udsat.
index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
I en undersøgelse af Asien ved forskellige mulige fremtidsudviklinger frem til år 2050 forudsiges det, at der i tørre og halvtørre områder vil være en drastisk reduktion af vandressourcerne, som vil påvirke mulighederne for kunstvanding (3654 s.159). Det drejer sig om nedsat årligt afløb i bassinerne for Tigris, Eufrat, Indus og Brahmaputra-floderne med henholdsvis 22%, 25%, 27% og 14%, hvorimod HuangHe- og Yangtze-floderne får henholdsvis 37% og 26% mere vand. Sibiriske floder bliver også mere vandrige (3654 s.159). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Grundvand udnyttes mange steder hurtigere end det dannes (3654 s.159). I stadigt stigende omfang aftapper man nu vand, som har været oplagret i undergrunden i hundreder eller tusinder af år (3654 s.157). I USA må man hvert år hente grundvand fra større dybder. 3654 s.160). I Kinas hovedstad Beijing falder grundvandsniveauet 2 meter om året, fordi grundvandet pumpes op (3654 s.160).
Udpining af grundvandsressourcerne kan ikke fortsætte i lang tid, og fremtidens befolkningsvækst vil forværre situationen. Oppumpning af grundvand i et land medfører, at landet synker. Derved bliver kystområder mere sårbare for stigende havniveau. Desuden medfører hurtigere udnyttelse af vandressourcerne mindre sedimentdannelse, som kræves for at opretholde landniveauet i forhold til havet.
Et land, som fjerner over 20% af dets fornyelige vandtilførsel, frembringer vandstress i området (3654 s.157). Ifølge denne definition lever 1/3 af verdens befolkning (3654 s.157), eller cirka 1,7 milliarder mennesker, i vand-stressede lande. Man vurderer, at dette tal kan stige til 5 milliarder i 20253654 s.157), og så har man end ikke medregnet klimaændringers virkninger på vandressourcerne.
Halvdelen af verdens landareal har vandbassiner, som deles af to eller flere lande. Det kan føre til konflikter mellem landene (3654 s.157).
Det er kun den vandmængde, som løber væk (efter at fordampningen og planterne har taget deres andel), som er tilgængelig til brug for mennesket. Selv små ændringer i nedbør eller i temperaturen (og dermed fordampningen) vil derfor gøre en stor forskel.
I Sacramento Basin i Californien opbevares sne i bjergene som vanddepot (3654 s.158). Derfor har man gode data på, hvad klimavariationer medfører dette sted. Med 4°C temperaturstigning i området og 20% mindre nedbør falder vandafløbet i sommermånederne til mellem 20% og 50% af det normale (3654 s.158). Selv ved 20% forøget nedbør og den samme stigning i temperaturen på 4°C i lokalområdet bliver afløbet om sommeren under det normale (3654 s.159).
Op til halvdelen af gletschernes ismasser og ismasserne på sneklædte bjerge vil måske smelte væk i løbet af de næste hundrede år (3654 s.159). Dette vil kunne ændre den sæsonmæssige fordeling af flodvandet og vandforsyningen til vandkraftværker og til landbrug (3654 s.159). Allerede nu medfører manglende snedannelse i Himalayabjergene mindre vandtilførsel til 5 store floder.
På den nordlige halvkugle har det snedækkede areal holdt sig under gennemsnittet siden 1987, og er blevet ca. 10% mindre siden 1966 (3555)Dette skyldes især mindre snefald i foråret og sommeren i Eurasien og det nordamerikanske kontinent siden midt i 1980'erne (3555) Udbredelsen af snedække på den nordlige halvkugle har derimod ikke ændret sig i samme tidsperiode om efteråret og vinteren (3555) index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Klimaforandringer truer med at ødelægge livsgrundlaget for tusindvis af mennesker i Himalaya, fordi der bliver flere og flere gletchersøer i Nepal og Bhutan og mindst 42 af dem vil i løbet af 5-10 år permanent gå over deres bredder. Link, Link, Link, Link
Vandet vil styrte ned i dalene og ødelægge landsbyer, turiststeder, trackingstier, veje, broer og vandkraftværker. Temperaturen på Verdens tag er de seneste 25 år steget med ca. én grad Celsius, hvilket er nok til at isen i gletcherne på de høje bjerge smelter langt hurtigere end normalt. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Forskellen mellem rige og fattige lande vil øges (3654 s.167). Flere vil risikere at sulte (3654 s.167). Faldende landbrugsproduktion i U-landene vil resultere i færre job (3654 s.167).
I de fleste tropiske og subtropiske områder vil udbyttet fra landbruget formindskes ved temperaturstigning. Produktionen af tropiske afgrøder vil især falde, hvis det regner væsentlig mere. Ændringer i havtemperatur vil mindske de næringsrige havstrømme og dermed påvirke fiskeriet.
Muligheden for at leve som før den industrielle revolution er kun til stede for relativt få, og ikke for hele verdens befolkning, som er 6 gange større end for 200 år siden (3654 s.199), Der er nu 3 gange flere mennesker på Jorden end for 50 år siden (3654 s.199). Intensiv fødevareproduktion og effektiv distribution samt bl.a. elektricitet er nu en nødvendighed. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Øget CO2-koncentration giver øget plantevækst (3654 s.10), især for de såkaldte C3-planter (som hvede, ris og sojabønner), mindre hos C4-planter (såsom majs, durra, sukkerrør, hirse og mange almindelige fodergræsser) (3654 s.166).). For C3-planter kan fordoblet CO2-koncentration give 30% øget udbytte under ideel vand- og næringstilførsel, - dog væsentlig mindre under realistiske betingelser, og kvaliteten af korn og blade forringes ved forhøjet CO2-koncentration og temperatur. (3654 s.166). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Landbrugsproduktionen i mange U-lande vil falde, selv om stor befolkningstilvækst øger behovet for fødevarer.
FN's klimamøder omfatter ikke befolkningstilvæksten. I Indonesien (som var vært for Bali-mødet i 2007) er befolkningstallet i 2007 nu 240 millioner. Det er præcis fire gange så mange som i 1945, og det vokser med fire millioner om året. De skal bruge landbrugsjord og vil have samme levestandard som vi.
Resultatet vil være manglende job, for i udviklingslande er landbruget den største leverandør af job. Mennesker må have job for at kunne købe fødevarer. Klimaændring, der medfører ændret landbrug, vil få folk til at flytte, og med stigende befolkninger vil dette blive vanskeligere. I kombination med andet pres på miljøet vil ressourceknapheden forværres i U-landene - med risiko for at frembringe miljøflygtninge og sociale konflikter, der spredes til andre lande (3654 s.167) (3654 s.186). I 2050 forventes det, at 150 mill.mennesker(3 mill. pr. år i gennemsnit) har måttet flytte, heraf 100 millioner på grund af havstigninger og oversvømmelser langs kyster, og 50 millioner på grund af flytning af landbrugsproduktionen, især på grund af tørke (3654 s.187), index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Afrika vil opleve markante nedgange i landbrugsproduktionen og 60 millioner mennesker eller endnu flere risikerer at sulte på grund af klimaændringerne (3654 s.168). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Overskuddet af fødevarer i I-landene vil øges. Nordeuropa, Canada og Sibirien vil kunne dyrke flere afgrøder og få længere vækstsæson (3654 s.143). På middelbreddegrader vil der kun være lille produktionsstigning af afgrøder ved temperaturstigninger på 2-3°C, og et fald ved højere temperatur. (3654 s.167). I-landene vil i fremtiden få brug for investeringer i udvikling af afgrøder og produktionsmetoder for at modvirke tørkeskader og håndtere vandressourcer. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Jordens overflade er 51,3 milliarder hektar. Heraf er 36,6 milliarder hektar hav og 14,7 milliarder hektar er land. 8,3 milliarder hektar af landoverfladen er biologisk produktiv, resten på 6,4 milliarder hektar er is, ørken eller gold jord.
Lidt over 10% af verdens landområder, 1,35 milliarder hektar, bruges som landbrug (3654 s.170, heriblandt næsten al den bedste landbrugsjord. 10 millioner hektar må opgives hvert år, fordi det bliver ødelagt. Med 6 milliarder mennesker på Jorden er der under 0,25 hektar landbrugsjord pr. person. Link Græsgange til bl.a. kvæg udgør 3,35 milliarder hektar, eller 0,6 hektar pr. person. Link Græsgange er meget mindre produktive jorde. Udvidelse af græsarealerne er hovedårsag til formindskelse af skov. Skove leverer tømmer, beskytter mod erosion, stabiliserer klimaet, beskytter vandets cirkulation og har betydning for biodiversiteten. Jorden har 3,44 milliarder hektar skov, dvs. 0,6 hektar pr. person. Link
De fleste skove findes nu på mindre produktive jorde. Høj landbrugsproduktion er ofte kun mulig med tab af grundvand eller tab af overfladejord samt brug af fossilt brændsel til produktion af gødning og landbrugskemikalier. Drivhuse er op til 10 gange mere effektive end landbrugsjord, men hvis deres energiforbrug medregnes er landbrugsjord 10-20 gange mere effektiv. Bebyggede landområder til veje og huse udgør ca. 0,03 hektar pr. person i verden. Link
De fleste bebyggelser ligger i verdens mest frugtbare områder, og ødelæggelsen af landbrugsland som følge af veje og bebyggelser er ofte irreversibel. Link index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Havet udgør lidt over 6 hektar pr. person, hvoraf 0,5 hektar leverer over 95% af havets produktion, og dette høstes allerede maximalt. Mennesket spiser kun fiskearter, som er øverst i fødekæden, - derfor er der en grænse for, hvad havet kan levere. De 0,5 hektar leverer 18 kg fisk pr. år, hvoraf 12 kg ender på spisebordet, og udgør 1,5% af menneskets kalorieindtag. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Forskellen mellem rige og fattige lande vil øges (3654 s.167). Flere vil risikere at sulte (3654 s.167). Faldende landbrugsproduktion i U-landene vil resultere i færre job (3654 s.167).
I de fleste tropiske og subtropiske områder vil udbyttet fra landbruget formindskes ved temperaturstigning. Produktionen af tropiske afgrøder vil især falde, hvis det regner væsentlig mere. Ændringer i havtemperatur vil mindske de næringsrige havstrømme og dermed påvirke fiskeriet.
Muligheden for at leve som før den industrielle revolution er kun til stede for relativt få, og ikke for hele verdens befolkning, som er 6 gange større end for 200 år siden (3654 s.199). Der er nu 3 gange flere mennesker på Jorden end for 50 år siden (3654 s.199). Intensiv fødevareproduktion og effektiv distribution samt bl.a. elektricitet er nu en nødvendighed. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Øget CO2-koncentration giver øget plantevækst (3654 s.10), især for de såkaldte C3-planter (som hvede, ris og sojabønner) , mindre hos C4-planter (såsom majs, durra, sukkerrør, hirse og mange almindelige fodergræsser) (3654 s.166).). For C3-planter kan fordoblet CO2-koncentration give 30% øget udbytte under ideel vand- og næringstilførsel, - dog væsentlig mindre under realistiske betingelser, og kvaliteten af korn og blade forringes ved forhøjet CO2-koncentration og temperatur. (3654 s.166). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Landbrugsproduktionen i mange U-lande vil falde, selv om stor befolkningstilvækst øger behovet for fødevarer.
Resultatet vil være manglende job, for i udviklingslande er landbruget den største leverandør af job. Mennesker må have job for at kunne købe fødevarer. Klimaændring, der medfører ændret landbrug, vil få folk til at flytte, og med stigende befolkninger vil dette blive vanskeligere. I kombination med andet pres på miljøet vil ressourceknapheden forværres i U-landene - med risiko for at frembringe miljøflygtninge og sociale konflikter, der spredes til andre lande (3654 s.167) (3654 s.186). I 2050 forventes det, at 150 mill.mennesker(3 mill. pr. år i gennemsnit) har måttet flytte, heraf 100 millioner på grund af havstigninger og oversvømmelser langs kyster, og 50 millioner på grund af flytning af landbrugsproduktionen, især på grund af tørke (3654 s.187),
Afrika vil opleve markante nedgange i landbrugsproduktionen og 60 millioner mennesker eller endnu flere risikerer at sulte på grund af klimaændringerne (3654 s.168). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Overskuddet af fødevarer i I-landene vil øges. Nordeuropa, Canada og Sibirien vil kunne dyrke flere afgrøder og få længere vækstsæson (3654 s.143). På middelbreddegrader vil der kun være lille produktionsstigning af afgrøder ved temperaturstigninger på 2-3°C, og et fald ved højere temperatur. (3654 s.167). I-landene vil i fremtiden få brug for investeringer i udvikling af afgrøder og produktionsmetoder for at modvirke tørkeskader og håndtere vandressourcer. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Jordens overflade er 51,3 milliarder hektar. Heraf er 36,6 milliarder hektar hav og 14,7 milliarder hektar er land. 8,3 milliarder hektar af landoverfladen er biologisk produktiv, resten på 6,4 milliarder hektar er is, ørken eller gold jord. Link
Lidt over 10% af verdens landområder, 1,35 milliarder hektar, bruges som landbrug (3654 s.170, heriblandt næsten al den bedste landbrugsjord. 10 millioner hektar må opgives hvert år, fordi det bliver ødelagt. Med 6 milliarder mennesker på Jorden er der under 0,25 hektar landbrugsjord pr. person.Link Græsgange til bl.a. kvæg udgør 3,35 milliarder hektar, eller 0,6 hektar pr. person. Link Græsgange er meget mindre produktive jorde. Udvidelse af græsarealerne er hovedårsag til formindskelse af skov. Skove leverer tømmer, beskytter mod erosion, stabiliserer klimaet, beskytter vandets cirkulation og har betydning for biodiversiteten. Jorden har 3,44 milliarder hektar skov, dvs. 0,6 hektar pr. person. Link
De fleste skove findes nu på mindre produktive jorde. Høj landbrugsproduktion er ofte kun mulig med tab af grundvand eller tab af overfladejord samt brug af fossilt brændsel til produktion af gødning og landbrugskemikalier. Drivhuse er op til 10 gange mere effektive end landbrugsjord, men hvis deres energiforbrug medregnes er landbrugsjord 10-20 gange mere effektiv. Bebyggede landområder til veje og huse udgør ca. 0,03 hektar pr. person i verden. Link
De fleste bebyggelser ligger i verdens mest frugtbare områder, og ødelæggelsen af landbrugsland som følge af veje og bebyggelser er ofte irreversibel. Link index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Havet fiskes tomt. Havet udgør lidt over 6 hektar pr. person, hvoraf 0,5 hektar leverer over 95% af havets produktion, og dette høstes allerede maximalt. Mennesket spiser kun fiskearter, som er øverst i fødekæden, - derfor er der en grænse for, hvad havet kan levere. De 0,5 hektar leverer 18 kg fisk pr. år, hvoraf 12 kg ender på spisebordet, og udgør 1,5% af menneskets kalorieindtag. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
For 2000 år siden blev mennesket for alvor klar over, at Jordens mineraler kunne udnyttes. Man begyndte at afbrænde kul, som er rester efter døde planter i Jordens oldtid. Det tog naturen 1 million år at producere det fossile brændsel, som vi nu afbrænder på bare 1 år. Olie og gas leverer nu dobbelt så meget energi som kul.
Svaret på spørgsmålet "Har mennesket opvarmet Jorden?", er ja ifølge de klimaforskere, som det internationale samfund har sat til at besvare spørgsmålet: index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
I 1988 etableredes FN's klimapanel (Intergovernmental Panel on Climate Change, IPCC). Dets første initiativ var at bede om en videnskabelig rapport om global opvarmning af Jorden. En sådan blev publiceret i maj 1990, ajourført i 1995 og igen i 2001 og i 2007. 2001-rapporten nåede frem til væsentlig større klimaændringer end i rapporten fra 1995. I 1990 deltog 170 forskere fra 25 lande og 200 forskere læste manuskripterne kritisk igennem. I den "Tredie hovedrapport" fra 2001 (over 3000 sider i 4 delrapporter) deltog 639 forskere og 420 forskere læste manuskripterne kritisk, hjulpet af 21 review-redaktører (3654 s.220).
index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
FNs klimapanel IPCC blev oprettet på initiativ af svenskeren Bert Bolin. Han var født i Nyköping i 1925 og blev uddannet meteorolog fra universitetet i Uppsala. Han tog sin doktorgrad i 1956 og advarede allerede i maj 1959 amerikanerne mod klimaforandringer, idet han forudsagde, at en forøgelse af CO2-udslippet på 25% ville være en kendsgerning omkring år 2000, og at dette ville få alvorlige konsekvenser for temperaturen på Jorden.
Bert Bolin var professor ved Stockholms universitet fra 1961 til 1990. I midten af 1980'erne lavede han en rapport på 500 sider, hvori han samlede de forskningsresultater, som pegede på risikoen for en temperaturstigning, som ville blive den største i menneskehedens historie. Som et direkte resultat af denne rapport blev FN's klimapanel oprettet, og Bert Bolin blev dens første formand. Han beholdt denne post indtil 1998. Bert Bolin havde foruden sine evner som forsker også politiske evner. Han nåede at opleve, at FN's klimapanel fik nobelprisen, men kunne ikke deltage i festlighederne, fordi han var for syg af mavekræft. Han døde i januar 2008 som 82-årig (5732).
index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
En familie med en 75- eller 100-årig bedstemor, og et nyfødt oldebarn (der også bliver 100 år) har et umiddelbart familie-tidsperspektiv på 150-200 år, altså to århundreder! Når oldebarnet er blevet 75 eller 100 år gammel vil han eller hun kunne se 75-100 år frem, hvis der lige er født et barn i familien. (5734 s.18). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
70% af de mennesker, der lever i dag (i 2006) vil også være i live i 2050. Klimaændringerne vil derfor påvirke næsten enhver familie på jorden. (5734 s.18). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
70% af de mennesker, der lever i dag (i 2006) vil også være i live i 2050. Klimaændringerne vil derfor påvirke næsten enhver familie på jorden. (5734 s.18).
En familie med en 75- eller 100-årig bedstemor, og et nyfødt oldebarn (der også bliver 100 år) har et umiddelbart familie-tidsperspektiv på 150-200 år, altså to århundreder! Når oldebarnet er blevet 75 eller 100 år gammel vil han eller hun kunne se 75-100 år frem, hvis der lige er født et barn i familien. (5734 s.18). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Hvis vi bliver syge går vi til lægen, som giver os noget medicin. Hvis vi blot venter på at se, om en lidelse udvikler sig livstruende, kan det ende med, at vi dør, inden vi får behandling. I stedet lader vi os behandle, selv om vi måske alligevel ville have overlevet. Hvis lidelsen er alvorlig nok, indtager vi endda gerne medicin, uden at vi er sikker på, at den overhovedet virker mod netop denne sygdom. (5734 s.19).
Vi handler i det hele taget ofte, selv om vi ikke har vished. Vi bekoster vores børns uddannelse uden garanti for, at de klarer uddannelsen. Vi køber aktier uden sikkerhed for gevinst. (5734 s.19).
index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Det er fastslået, at der er behov for, at vi reducerer udledningen af CO2 med 70% inden 2050. (5734 s.17). Hvis du har en firehjulstrækker og udskifter til en hybridbil, er denne reduktion opnået fra den ene dag til den anden. Hvis du går over til vedvarende energi opnår du et tilsvarende nedslag i CO2-udledningen. Solenergivogne findes. Vi har den nødvendige teknologi.
Ifølge professor i Meteorologi på Niels Bohr Instituttet, Eigil Kaas, udgør den direkte producerede varme fra menneskets aktiviteter cirka 0,03 Watt per kvadratmeter, mens strålingspåvirkningen fra den ophobede mængde CO2 udgør ca. 1,6 Watt per kvadratmeter. Men samtidig vokser CO2-indholdet i atmosfæren gradvis, da de processer, der fjerner CO2 fra atmosfæren, slet ikke kan følge med udslippene. Et stearinlys udgør en øjeblikkelig varmeafgivelse, men til gengæld fortsætter strålingseffekten fra CO2-molekylerne længe efter (omkring 100 år) at lyset er brændt ud. Det vil tage et par måneder, før CO2-påvirkningen har overhalet den direkte effekt fra stearinlyset.
(link) index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
FNs klimapanel vurderer i deres 4. rapport fra 2007, at Verden har otte år til at vende de hidtil stigende udslipskurver for de klimaskadelige drivhusgasser.
Hvis der skal være en rimelig chance for at holde temperaturstigningerne under faregrænsen på 2 grader Celsius, skal verdens udledning af drivhusgasser begynde at falde senest fra år 2015, og omkring 2050 skal udledningen være reduceret med 50-85 % i forhold til år 2000. Med fastlæggelsen af de næste 2-3 årtiers klimapolitik bliver nutidens politikere ansvarlige for, hvor varm en klode de næste generationer må acceptere. (link/link).
For 10 år siden udtalte forskerne sig meget forsigtigt. Nu er konklusionen: "I lyset af nyt bevismateriale og under iagttagelse af de stadig foreliggende usikkerheder kan det konkluderes, at det meste af den observerede opvarmning, der er sket gennem de sidste 35-50 år, sandsynligvis skyldes forøgelsen af koncentrationen af drivhusgasser" (3654 s.106 ). IPCC-2001 rapporten, sammendrag (John Houghton, Climate Change 2001). I sin bog "Global warming - a complete briefing", forkorter John Houghton konklusionen til: "Det meste af klimaændringerne over de sidste 50 år skyldes sandsynligvis forøgelsen af drivhusgasserne." Bogen "Global Warming - The Complete Briefing" 3. udg. , John Houghton, Cambridge Univ. Press 2004, 351 s. (tidl. udgaver 1994, 1997). Findes: Da. Veterinær- og Jordbrugsbibl. "B40Glob". John Houghton var formand (chairman) for The Science Assessment Working Group fra 1988 til 1992, og "co-chairman" fra 1992 til 2002. (3654 s.219). Se den videnskabelige del af rapporten fra FNs klimapanel, IPCC: Link(opsummering) eller
FNs klimakonference på Bali sluttede 24 timer senere end planlagt. Mødet havde aldrig til formål at forpligte USA eller andre lande til at reducere deres udslip af drivhusgasser. Det er nemlig spørgsmål, der skal forhandles på FNs 15. klimakonference, der finder sted i København i december 2009. Det blev dog betragtet som et vis nederlag, at EU-landene på konferencen måtte opgive at få USA til at acceptere, at et af konferencens slutdokumenter talte om nødvendigheden af at reducere udledningen af drivhusgasser på 25-40 procent inden 2020, men måtte nøjes med en fodnote, der henviser til et par sider i FNs Klimapanels rapporter, hvor tallet nævnes. Københavnmødet skal afløse Kyotoprotokollen, som kun løber til 2012.
Bali-2007 mødets slutdokument omtaler fire byggeklodser ved konstruktionen af den nye aftale. Ud over en reduktion af CO2-emissionerne er det teknologioverførsel til u-lande, såkaldt klimatilpasning samt finansiering af klimatilpasning i u-lande (eksempelvis diger).
Desuden blev der enighed om at inddrage afskovning og skovødelæggelse i forhandlingerne frem til København. Afskovningen i troperne står for 20% af den globale udledning af drivhusgasser og forringer desuden biodiversiteten.(link).
index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Den nye præsident i USA efter George W. Bush vil, hvad enten den nye præsident i 2007 bliver demokraterne Hillary Clinton eller Barack Obama eller republikaneren John Mc.Cain føre en energipolitik, som mindsker tilskyndelsen til at føre ressourcekrige rundt i verden, som f.eks. Irakkrigen (det er almindeligt anerkendt blandt amerikanere, at Irakkrigen handlede om olieforsyning). USA vil forsøge at opnå mindre sårbarhed og energiafhængighed ved i højere grad at satse på vedvarende energi, energibesparelser og (uheldigvis) formentlig også atomkraft. En bivirkning vil så imidlertid samtidig være, at USA vil indgå mindst muligt forpligtende samarbejde med andre lande. (Politiken 17/1-2008 II s.8 af lars.trier.mogensen@pol.dk).
Irakkrigen slog fejl, og det er olieprisernes himmelflugt, som blev resultatet af Irakkrigen, samt frygten for islamisk terrorisme, som vil fremkalde USA's omlægning af energifornyningen. Det var dikke de videnskabelige rapporter om forestående klimaændringer, som ændrede USA's holdning.
USA udgør 4% af verdens befolkning, men udleder en fjerdedel af klodens drivhusgasser.
Dette forhold har ingen betydning for USA, men det har det, at USA dagligt sender 6 milliarder dollar (årligt over 2000 milliarder kr) ud af landet til udenlandsk olie, primært til det ustabile Mellemøsten. Dels må USA låne penge i Kina hertil, dels flyder pengene måske videre til al-Qaeda via pengemænd i Saudi Arabien.
Heller ikke under en ny præsident vil USA ikke tilslutte sig Kyotoprotokollen eller dens afløser. Selv demokraterne, der tager forskernes advarsler alvorligt, vil kun gå med til et nationalt loft for CO2-udledningen, altså et lukket kvotemarked, som kun gælder for USA.
De sparede milliardudgifter til olie, samt det, som man derved vil spare på kostbare militæraktioner, kan sagtens finansiere en grønnere energiforsyning i USA. (Politiken 17/1-2008 II s.8 af lars.trier.mogensen@pol.dk). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Der har været en stigning på 0,6°C indtil nu: Siden 1860 er Jordens gennemsnitstemperatur steget ca. 0,6°C (mellem 0,4 og 0,8°C). Link.
Mellem halvdelen og en trediedel af temperaturstigningen er sket i løbet af de sidste 25 år. Temperaturen er steget mest over land (3654 s.62). Den seneste tids opvarmning har været størst over den nordlige halvkugles middelbreddegrader og højere breddegrader (3654 s.60). For næsten alle landområder i det 20. århundrede gælder, at andelen af varme dage er øget, og antallet af kolde dage er aftaget. Over den nordlige halvkugle er temperaturstigningen i det 20. århundrede større end under noget andet århundrede i 1000 år eller mere. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Få graders ændring af den globale gennemsnitstemperatur kan have meget store virkninger på klimaet, som fattige befolkninger vil have svært ved at tilpasse sig tilstrækkeligt hurtigt. EU har sat som mål, at den globale temperatur ikke må stige over 2°C. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Med mindre de forskellige lande enes om at nedbringe stigningen i kuldioxid, vil den globale gennemsnitstemperatur stige med cirka 1/3 af en grad Celsius for hver 10 år, dvs. 3°C i løbet af 100 år (3654 s.10). Det er formentlig et hurtigere klimaskift end det er sket på noget andet tidspunkt de sidste 10.000 år eller længere (3654 s.10).
En 3°C stigning i gennemsnitstemperatur kan sammenlignes med, at der kun var en forskel på 5-7°C i den globale gennemsnitstemperatur mellem den koldeste del af istiden og den varmeste periode i mellemistiden (3654 s.10).
Havene reagerer langsomt. Den globale temperaturstigning giver ikke mange oplysninger om lokale ændringer (3654 s.124). Havene reagerer langsomt, men landjorden reagerer meget hurtigere (3654 s.124). og bliver 40% varmere end havet (3654 s.125), - og endnu mere om vinteren ved høje breddegrader på nordlig halvkugle. Opvarmningen af land i forhold til havet vil derimod være mindre end 40% i Sydasien og Sydøstasien om sommeren og i det sydlige Sydamerika om vinteren (3654 s.125) Der forventes kun minimal opvarmning af havet omkring Antarktis i den nærmere fremtid. (3654 s.125), index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Klimaændringen vil medføre øget skymængde. Der har været tendens til øget skymængde over både land og hav siden tidligt i 1980'erne (3555),men tendensen synes at have vendt tidligt i 1990'erne (3555). I fremtiden forventes dog mere skydække end tidligere, og der er mange rapporter om, at der regionalt er øget skydække, måske især i form af tykke skyer med nedbør (3555). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Om dagen medfører skydækket mindre solstråling og varme til jordoverfladen. Kraftig skydække medfører mindre døgnvariation. Den laveste døgntemperatur (om natten) hæves 0,2°C pr. årti, medens den højeste døgntemperatur (om dagen) kun hæves 0,1°C pr. årti (3555)
(3654 s.61). Døgnudsvinget mindskes derfor 0,1°C pr. årti:Eksempel: Et 5°C-døgnudsving fra f.eks. 10°C om natten til 15°C om dagen vil ændres år for år sådan: 10,2°|15,1°; 10,4°|15,2°; 10,6°|15,3°; 10,8°|15,4°; 11°|15,5°. Efter 5 år er der altså kun et døgnudsving på 4,5°C i dette tilfælde. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Danmark er blevet lidt varmere. I Danmark har temperaturen været stigende siden ca. 1970. Næsten alle år siden 1988 har været varmere end normalt. 1990 var hidtil varmeste år. På Færøerne blev der sat temperaturrekord i 2003 med 26,3ºC og årsmiddeltemperaturen var rekordhøj. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
De tre nærmeste større planeter omkring solen er Venus, Jorden og Mars, i denne rækkefølge. Da de blev dannet, lignede de meget hinanden. Men de fik tre helt forskellige skæbner: En varmeovn, et hav og en kuldeørken. VenusPlaneten Venus, der ofte kan ses tæt på Solen på morgen- eller aftenhimmelen, har cirka samme størrelse som Jorden (3654 s.21). Men dens temperatur er så høj, at bly ville smelte, og trykket i dens atmosfære er som på 900 m havdybde på Jorden"Link. En lufttrykmåling på Venus ville vise ca. 100 gange større lufttryk end hos os. 3654 s.21).
Jorden er formentlig af samme opbygning som Venus, og den har samme størrelse, men den ligger længere væk fra solen. 3654 s.23). Der falder kun den halve mængde solenergi pr. kvadratmeter på Jorden, som på Venus. Den unge Jord startede med en koldere overflade. 3654 s.23). Dermed kunne der hele tiden indstille sig en ligevægt mellem Jordens overflade og en atmosfære, som var mættet med vanddamp. 3654 s.23). Jorden risikerer ikke en runaway-drivhusvirkning, som det skete på Venus. 3654 s.23). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Et lille rumskiblaboratorium "Venus Express" har på Venus påvist hurtigere syreskyer og en orkan af størrelse som hele Europa på Jorden. Kilde: Nature 29 November 2007.
Ifølge ny forskning var Jorden og Venus ret ens, da de blev dannet. 7 forsøg på rumskiblaboratoriet tyder på, at ligner Jorden mere, end man tidligere har troet.
Man har længe haft den teori, at vandet på Venus blev tabt ud til rummet. To af undersøgelserne, som blev udført af rumskibet Venus Express tyder på, at denne teori er korrekt. Den ene undersøgelse viste, at hydrogenet i atmosfæren er blevet tabt til rummet, og hydrogen er en bestanddel af vandmolekylet. Analyserne tyder på, at venus kan have tabt vand nok til, at der ville kunne have været et hav på 4 meter over hele planeten Venus. Et andet forsøg bekræftede, at hydrogen og oxygen (basaldelene i vand) stadig tabes til atmosfæren.
Venus har en meget kraftigere drivhusvirkning. Drivhusvirkningen på Venus skyldes især kuldioxid (CO2) i dens atmosfære. Der er over 200.000 gange mere CO2 på Venus end på Jorden. Temperaturen er også meget højere, nemlig 450 grader Celsius.
En tusindkilometer-stor orkan hvervler rundt ved sydpolen af Venus. Det ligner det, som med mindre virkning ses ved Jordens poler om vinteren. Atmosfæregasserne på venus bevæger sig rundt på en måde, som ligner det, man ser på Jorden. Der er også tegn på, at der forekommer lyn på Venus. Det ser ud til, at de samme processer sker på Venus og Jorden.
På Jorden ved man ikke så meget om, hvilken rolle skyerne har. Der er masser af skyer på Venus. Studier af skyerne på Venus kan måske fortælle os noget om, hvilke virkninger skyer har generelt. Vindene på Venus blæser skyerne hen over planetens overflade, som vi kender det fra Jorden.
Forskerne er blevet overrasket over rumskibets fund. Venus kaldes Jordens onde tvilling. Det er muligt, at Venus og Jorden faktisk følger en livshistorie, som ligner hinanden. Det er faktisk muligt, at Venus en gang var en planet med et behageligt Jord-lignende klima. Så det er ganske muligt, at Jorden vil ende med at have et klima som Venus. Dette vil dog først ske om f.eks. en milliard år
(link)
Atmosfæren på Venus består i meget stor udstrækning af kuldioxid. 3654 s.21). Men der er også skyer, som består af dråber af næsten ren svovlsyre. 3654 s.21). Disse skyer dækker hele Venus, og skyerne forhindrer det meste af solens stråler i at nå Venusoverfladen.3654 s.21).
Tætheden til solen medfører, at Venus modtager 1,9 gange mere solenergi end Jorden. Link. Men der er alligevel tusmørke nede på overfladen af Venus. Det kunne de russiske rumsonder, som landede der, rapportere hjem til Jorden (3654 s.21). Kun 1-2% af det sollys, som rammer venusatmosfæren, når ned til venusoverfladen. 3654 s.21). Netop fordi det meste sollys reflekteres på Venus, ser man ofte Venus som den mest lysende planet på himlen. Link. Man skulle så tro, at det var koldt på Venus. Men ifølge de russiske rumsonder er temperaturen ca. +525°C . 3654 s.22). Det er det dobbelte af, hvad en køkkenovn maximalt kan indstilles til).
Årsagen til den ekstreme varme er drivhuseffekten fra kuldioxidet, som ikke tillader ret meget af de nævnte 1-2% solindstråling at slippe ud i rummet igen. 3654 s.22). Det Det tykke kuldioxidtæppe omkring Venus svarer til ca. 500°C opvarmning. 3654 s.22). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Da den unge Venus endnu ikke havde dannet en atmosfære, var dens overfladetemperatur lige over 50°C. 3654 s.23). Den fra starten høje temperatur på Venus fik alt vand på planeten til at fordampe. Vandet på Venus nærmest kogte hele tiden. 3654 s.23). Da vanddamp er en kraftig drivhusgas forhindredes varmestrålingen ud til rummet. Der opstod derfor en runaway-situation3654 s.22).: Jo mere der dannedes af vanddamp, jo mere varme tilbageholdtes, og denne mere varme medførte, at endnu mere vand fordampede til vanddamp og så fremdeles. 3654 s.22). Dette fortsatte til alt vand på Venus var fordampet. (Processen ville være stoppet, hvis atmosfæren var blevet mættet med vanddamp, men på grund af den høje temperatur ville det være umuligt at mætte atmosfæren med vanddamp, fordi varmen fik vandmolekylerne til at gå i stykker, så brintdelen af vandmolekylet forsvandt ud i rummet). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Mars er mindre end Jorden, og har meget tyndere atmosfære. 3654 s.21). En lufttrykmåler ville vise et lufttryk på under 1% af det, vi kender fra Jorden. 3654 s.21). Atmosfæren på Mars består næsten udelukkende af kuldioxid, der giver en drivhuseffekt, men virkningen er lille, fordi lufttrykket er så lille. 3654 s.21).
Mars modtager 43% solindstråling i forhold til Jorden, hvilket er så lidt, at CO2 kondenserer og sammen med vand danner tøris ved polerne. "Link.Men Mars var for 3,8 milliarder år siden varm nok til at have flydende vand. "Link. Planetens lille størrelse medførte, at den manglede indre termisk varme i større udstrækning, og den har heller ikke forskydning af kontinentalplader, som vi kender det på Jorden."Link
For Jorden og Mars stoppede drivhuseffekten altså, da vand i dampform kom i ligevægt med vand i form af fast is eller flydende vand. 3654 s.22). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Video
Der har været teorier fremme om, at klimaændringen kan være solens skyld, men det afvises af FN's klimapanels forskere, at solen kan være årsag til de nuværende klimaændringer.
Man har fremsat den ide, at variationer i solens ultraviolette stråling vil påvirke ozonlaget og dermed klimaet. Denne idé er ikke sandsynliggjort ifølge de undersøgte data. 3654 s.139).
En ide om, at kosmiske stråler, ved at blive påvirket af et varierende magnetisk felt om solen, kunne påvirke skydannelse og dermed klimaet, har heller ikke kunnet sandsynliggøres (3654 s.139).
Solen var formentlig ca. 30% svagere i Jordens tidlige alder, men klimaet var dengang varmere på grund af ekstremt meget drivhusgas, især CO2.
Siden 1978 har man ved hjælp af satellitter, som befinder sig uden for Jordens atmosfære, kunnet studere solens kraft. 3654 s.138). Målingerne viser, at solen i perioden siden 1978 har været meget konstant, med kun ca. 0,1% udsving mellem minimum og maximum (3654 s.138). Ved omhyggelige studier har man vurderet, at solen siden 1850 højst kan have varieret med 0,5 Watt/m2 solindfald på Jorden, hvilket svarer til ændringen i solindfaldet som følge af 10 års forøgelse af drivhusgasserne med den hastighed, som drivhusgasserne nu øges i atmosfæren. 3654 s.138).
Ideen om, at klimaændringerne i nutiden kan skyldes variation i solens stråling, er derfor ubegrundet. 3654 s.138). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Hvis man fjernede alle skyer, vanddamp, drivhusgasser og støv fra atmosfæren, ville solen skinne med 1370 Watt på en kvadratmeter, som man holdt rettet direkte mod solen uden for Jordens atmosfære (3654 s.14). Det svarer til energiforbruget af en elektrisk varmeovn. Men da mange steder på Jorden ikke er rettet direkte mod solen, - og da solen ikke skinner på et sted om natten - er den gennemsnitlige solenergi, som falder på 1 kvadratmeter uden for atmosfæren, kun en fjerdedel, nemlig ca. 343 Watt (3654 s.21), [Arealet af Jordens overflade er ca. 4 gange arealet af Jordskiven, som den ville kunne ses fra solen] (3654 s.14). fig. 2. 1). Under solstrålingens gennemtrængning af atmosfæren bliver ca. 6% kastet tilbage af molekyler i atmosfæren (3654 s.15),og ca. 10% kastes tilbage fra jordoverfladen eller havoverfladen (3654 s.15), De tilbageværende 84% udgør 288 Watt/m2 i gennemsnit, svarende til 5-7 elektriske pærer (3654 s.15), Denne energi opvarmer først Jorden, og sendes derefter retur til rummet (3654 s.15), Hvis en overflade er tilstrækkelig varm, kan vi se tilbagestrålingen. F.eks. er solen 6000°C og ser derfor hvid ud om dagen, hvorimod en elektrisk ovn lyser rødt, fordi den kun er 800°C. 3654 s.15). Koldere emner kan ikke ses, fordi de udsender langbølget, infrarødt lys, som er usynligt for øjet. 3654 s.15). Men vi kan indirekte se virkningen af, at Jorden afgiver sin varme, når der på en kold vinternat dannes frost på jordoverfladen. 3654 s.15). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
I dag ved vi, at solen er en almindelig stjerne, der er ca. midtvejs i sin livscyklus på ca. 11 milliarder år. Den lyser, fordi der sker kernefusioner i dens indre, drevet af solens egen tyngdekraft, hvorved lette stoffer som f.eks. hydrogen bliver omdannet til tungere stoffer. Den frigjorte energi bliver udsendt som elektromagnetisk stråling med forskellig bølgelængde og frekvens, samt som bevægelsesenergi i form af en partikelstrøm (solvinden). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Vulkaner udsender enorme mængder af støv og gasser, bl.a. svovldioxid 10 km op til den øvre atmosfære. Fotokemiske reaktioner under påvirkning af sollyset omdanner svovldioxid til svovlsyre og sulfatpartikler. Partiklerne forbliver i flere år i stratosfæren, inden de falder ned og udvaskes med regn. 3654 s.7). Medens de er i stratosfæren fordeles de over hele Jorden, og køler den lavere atmosfære ved at afskærme for nogle af solens stråler. 3654 s.8).
Mount Pinatubo i Phillippinerne havde udbrud 12. juni 1991 og opsendte 20 mill. tons svovldioxid i stratosfæren, og enorme mængder støv. 3654 s.8). Det medførte 2% nedsat solindstråling til den nedre atmosfære. Den globale gennemsnitstemperatur faldt en kvart grad Celsius gennem to år. 3654 s.8). Støvet medførte usædvanligt kolde vintre i Mellemøsten og milde vintre i Vesteuropa. 3654 s.8). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Vulkanudbruddet på Mount Pinatubo medførte skønsmæssigt en 0,5 Watt/m2 nedgang i solindfaldet på Jorden, men kun i 2-3 år. Derefter havde meget af støvet i atmosfæren lagt sig. 3654 s.139). Den tilbageværende mængde støv i stratosfæren i de følgende år havde meget mindre virkning på solindfaldet. 3654 s.139). Vulkanudbrud kan derfor på grund af deres kortvarige virkninger næppe udløse klimaændringer inden for den nærmere fremtid. 3654 s.139). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
For ca. 600 millioner år siden var iltindholdet i atmosfæren steget så meget, at større dyr kunne trives, men disse tidlige arter levede i en periode med voldsomme klimaændringer, hvor fire store istider hærgede kloden - et udtryk for, at Jordens evne til at regulere temperaturen ikke var så effektiv dengang som nu. Men måske skyldtes dette de fortidige kontinenters opbrud, der resulterede i kløfter i verdenshavenes bund, hvor carbonholdige sedimenter oplagredes over tid, og derved trak CO2 ud af atmosfæren, så perioder med globale nedkølinger blev resultatet. To gange, for ca. 710 mill. år siden og igen for ca. 600 mill. år siden, var planeten dækket af is helt til Ækvator. (5734 s.27). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Klimaet kan skifte meget pludseligt. Tænk, hvis Danmark på få år fik et klima som i Nordnorge eller Frankrig. Så hurtige klimaskift er sket. Kun de seneste ca. 7000 år har været relativt stabile (3654 s.72). Man har foreslået, at det stabile klima i de seneste årtusinder har haft afgørende betydning for udvikling af civilisationerne! (3654 s.72). Nature bd. 399 s. 429-36, 1999. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
De forrige ca. 7000 år havde flere pludselige klimaskift. Hvis man går længere tilbage kommer man til 6-8 større 100.000-årige istider, med varme "mellemistider" på 10-30.000 år. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Vi lever i en usædvanlig rolig mellemistid. Forrige mellemistid, kaldet "Eem-tiden", havde pludselige, voldsomme klimaskift. I den mellemliggende istid, faldt havniveauet til 130 meter lavere end i dag! Istiden selv var ikke en jævn kold periode: Dens sidste trediedel, den koldeste del af istiden, havde mindst 25 voldsomme klimaudsvingsperioder. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Hen over afslutningen af istiden, fra 20.000 år til 10.000 år før nu, steg temperaturen 20-25°C ved Grønland. Det svarer til 0,2°C pr. 100 år. Undervejs var der voldsomme klimaudsving3654 s.1). - i flere omgange op til 16°C på et tiår, hvis man skal tro temperaturfortolkningen, som stadig forbedres. (Man kan sammenligne med, at der i dag er 10°C forskel i middeltemperatur mellem Danmark og Nuuk i Grønland). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
De seneste istid kan siges at slutte for ca. 14.800 år siden. href="3722.htm">3722, 3723Nemlig ved indledningen til den første varme periode efter istiden. Det varede 1800 år, omend denne første varme periode blev afbrudt af 1-2 kortere kuldeperioder. 3723Derefter kom en længere kuldeperiode, ca. 1200 år lang, istidens sidste3723Så var istiden definitiv slut og derefter blev det - dog stadig med periodiske kuldeindslag - efterhånden så varmt som i nutiden. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
De historiske klimasvingninger kræver en længere artikel, specielt da danske forskere er i front på dette område på grund af iskerneboringerne i Grønland. Da jeg ringede til Sune Olander Rasmussen fra Forskningsgruppen Is og Klima ved Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet, og spurgte om, hvornår den sidste kuldeperiode, "Yngre Dryas tid", sluttede (litteraturen nævner forskellige tal), svarede han: "Det er sjovt, du spørger, for det er netop det, som vi sidder og arbejder på lige nu".
Det må her være nok at påpege, at ret pludselige ændringer af havstrømmene i Atlanterhavet nok fremkaldte klimaændringerne. Man ved ikke, hvorfor havstrømmene ændredes. Der har været tilfælde, hvor enorme ismasser blev frigjort - måske var de årsag til havstrømændringer eller måske var de en følge af dem. 3722 index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Da istiden sluttede med den første varmeperiode (14.800-13.000 år før nu) var det kun 2°C koldere end i dag. 3722, 3723 index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Den sidste kuldeperiode sluttede så pludseligt for 11.800 år siden3722, 3723at temperaturen på Grønland steg 12°C på kun ca. 50 år (Man skønner, at temperaturen steg 7°C i Danmark). Faktisk skete klimaskiftet endnu hurtigere: Det kan man se af udborede iskerner, der indeholder støv fra Centralasien, sulfat (fra vulkaner og havalger) samt natrium fra havsalt. Det viser, at der skete en afgørende ændring på måske bare 1-3 år 3723 i forbindelse med afslutningen af denne sidste kuldeperiode, YngreDryas-tiden, og overgangen til vores nuværende varme Holocæn-periode. Der skete ændringer i den måde, hvorpå urenheder i atmosfæren blev frigjort eller blev transporteret til Grønland. Klimaet ændredes over få år fra koldt, tørt og blæsende til fugtigt klima med dobbelt så meget nedbør og mindre blæsende. Over nogle årtier blev det også varmere. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Da isen over Nordamerika smeltede, løb smeltevandet via Mississippi til den Mexicanske Golf. Men da isen trak sig tilbage kunne smeltevandet løbe via St. Lawrencefloden til det nordlige Atlanterhav. Ifølge teorien nedsatte dette saltholdigheden og stoppede dybhavspumpen og de dybe havstrømme. Da varmt vand ikke mere kunne strømme nordpå blev det koldere. Hvis så den atlantiske pumpe senere igen kom igang, kunne tilstanden hurtigt vende tilbage til det varmere klima. Måske skete dette for 8200 år siden og var årsag til den såkaldte "8,2 ka cold event". 3722 index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Den dramatiske betegnelse "den lille istid" bruges om perioden fra ca. 1450 og frem til 1850-1900. Det var ikke ekstremt meget koldere end nu, men Nordboerne på Grønland uddøde, islands befolkning minimeredes, og Themsen frøs til hver vinter. I begyndelsen af 1800-tallet skrev Charles Dickens om hvid jul i London. (I hans "Christmas Stories" findes ordet "snow" 61 gange). Link index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Det kan måske have betydning, at der fra 1675 til 1715 næsten ikke forekom solpletter. Perioden kaldes "Maunder Minimum". Det faldt sammen med den nok koldeste periode i "den lille istid". 1600-tallets sol var næppe mere end nogle få tiendedele Watt pr. m2 mindre kraftig end i dag (3654 s.66). Men det kan have været medvirkende til "den lille istid". Generelt har der ikke været sammenhæng mellem solaktivitet og kolde eller varme perioder på Jorden. Det er usandsynligt, at ændringer i solaktivitet kan forklare klimaændringerne i den sidste halvdel af det 20. århundrede (3654 s.66).
www.cicero.uio.no/background/temahefte/pdfer/chap03.pdf index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Ændringer i solaktivitet er cykliske. Drivhusgasser har vedvarende og akkumulerende virkning (3654 s.3550).Solen betragtedes historisk som noget guddommeligt, og derfor perfekt og uforanderlig. Hvilken ufattelig hæmning sådanne religiøst betingede opfattelser var for videnskaben ses af, at solpletter først blev opdaget i Europa 1700 år efter, at de (med det blotte øje) var blevet set i Kina! Da man fra begyndelsen af 1600-tallet blev i stand til at rette kikkerten mod solen (idet man benyttede filtre for at skærme for det skarpe sollys), opdagede man, at solen undertiden havde noget så uperfekt som pletter! Blandt andet Galilei i Italien observerede solpletter i 1610. Link
Linkindex Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Da en serbisk klimatolog, Milutin Milankovitch (1879-1958) blev krigsfange under 1. verdenskrig udnyttede han tiden til at beregne, hvordan ændringer i Jordens bane om solen har påvirket solindstrålingen. 3654 s.70 Link3654 s.70). Klimaændringerne er dog større end forventet, hvilket må skyldes positive feedbackmekanismer (3654 s.70). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
For tiden lever vi i en periode med relativt små variationer i solindstråling, og også for de næste 50.000 år vil der ikke være væsentlige ændringer af solstrålingen om sommeren i de polare områder som følge af variationer i Jordens stilling i forhold til solen (3654 s.139) (3654 s.107). Det betyder, at den næste istid nok først vil indtræde om 50.000 år (3654 s.70). Science bd. 297 s. 1287-88, 2002 (3654 s.139). Ideen om, at den nuværende forøgelse af koncentrationen af drivhusgasser kan udsætte den næste istid, anses derfor for ubegrundet og forkert. 3654 s.139). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Jordens stilling i forhold til solen har ikke indflydelse på, hvor meget energi Jorden modtager (3654 s.139), men alene på fordelingen heraf over Jordens overflade. Jordens variation i dens stilling i forhold til solen er ikke årsag til de nuværende klimaændringer, idet betydningen af Jordbanens stilling kun viser sig over lange tidsrum, - og disse forhold har faktisk tidligere medført istider, mener man. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Selv om de tre typer variationer i Jordens bane om solen altså ikke betyder særlig meget for, hvor meget sollys, der rammer Jorden, har det væsentlig betydning for, på hvilke breddegrader og årstider, denne solstråling rammer Jorden3654 s.70). Især gælder det for områder nær ved Jordens poler, hvor sommerens solindstråling kan variere 10% (3654 s.70fig.4.5b).
Jordens bane er ikke cirkelrund, men en lidt aflang ellipse med Solen i et af brændpunkterne. Ellipsen drejer sig langsomt rundt om Solen. Polisen smelter nemmest, når Jorden er nærmest ved Solen ved sommertid, og sommersolen står højt på himlen. Det kan blive enden på en istid. For øjeblikket går det lige modsat: Solen er nærmest Jorden den 4. januar (man kan se det på solskivens størrelse), og midsommersolen står mærkbart lavere på himlen for hvert århundrede, der går. 3633 index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Jordbanen om solen skifter for hver 100.000 år mellem mere elliptisk form og en mere cirkulær form (med en større indstråling) (3654 s.69). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Jordaksen hælder i forhold til Jordbanen rundt om solen; nemlig mellem 21,6° og 24,5° i perioder på 41-43.000 år (3654 s.69) (3550: 43000 år). For 9000 år siden var hældningen fx 24° (den er nu 23,5°) (3654 s.100). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Tidspunktet på året, hvor Jorden er allertættest på solen flytter sig gennem årets 12 måneder med en periode på 19000-23000 år. 3654 s.70). 3550). Lige nu er Jorden tættest på solen i januar måned. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Solstrålingen de seneste 10.000 år ved 60° breddegrad i juli måned er aftaget med 35 Watt/m2, hvilket er en betragtelig mængde. Derimod vil ændringen over de næste 100 år højst være nogle tiendedele Watt/m2 (3654 s.137), Det er ubetydeligt i forhold til, at f.eks. en fordobling af CO2-koncentrationen vil øge varmeenergien med 4 Watt/m2. (3654 s.137),
For 9000 år siden var Jorden tættest på solen i juli måned. 3654 s.100). Den solenergi, som tilførtes i juli måned på den nordlige halvkugle for 9000 år siden, var ca. 7% kraftigere, og tilsvarende 7% svagere i januar, end nu. 3654 s.100). De nordlige kontinenter havde for 9000 år siden varmere somre og koldere vintre end i nutiden - samt sommerlavtryk over Nordafrika og Sydasien på grund af den større temperaturforskel mellem hav og land, så monsunregnen forøgedes i disse områder. 3654 s.100), Man har fundet beviser for, at der for 9000 år siden fandtes søer i områder af Sahara, som nu ligger 1000 km nordligere end den linie, hvor planterne i dag må give op overfor ørkenen. (3654 s.100).
LinkLink. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Variationer i de astronomiske forhold mellem Jorden og solen "triggede" istiderne: Ved mindsket sol på høje, nordlige breddegrader kan vinterens sne ikke nå at smelte bort om sommeren: Snereflektion, ændrede havstrømme og drivhusgas fremdriver ved feedback en istid. 3555)Den seneste halve million års cykliske klimaændringers sammenhæng med Jordens bane viser, at solindfaldet er hovedansvarlig for klimaændringer (3654 s.107). Feedback-detaljerne er dog ukendte (3654 s.107). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Vejrforudsigelser er vanskelige, da vejret opfører sig "kaotisk". Men den forbavsende regelmæssighed over længere tidsperioder tyder på, at Jordens klimasystem på stort plan ikke er meget kaotisk, men forudsigeligt ud fra, hvor årstids-solstrålerne rammer Jorden (3654 s.107). På den baggrund kan man hævde, at drivhusgasvirkninger også vil være forudsigelige. Deres virkning er i deres natur ikke forskellig herfra, idet de ligeledes angår fordeling, opsugning eller afvisning af solens stråler (3654 s.107). I menneskeligt perspektiv er drivhuseffekten fra CO2 meget mere relevant end jordbanens stilling (3654 s.137). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Den første, som opstillede en beregningsmodel for vejret, var en engelsk matematiker, Lewis Fry Richardson (3654 s.77). I sin fritid, mens han var i en ambulancetjeneste i Frankrig under 1. verdenskrig, foretog han med sin logaritmestok beregninger igennem et halvt år, og fandt frem til en matematisk model, som (dog ret dårligt) passede med en 6 timers vejrforudsigelse. Han forestillede sig en kæmpehal fyldt med mennesker, som alle foretog en del af de nødvendige beregninger for at nå et resultat inden vejrændringen kom. 40 år senere brugte man princippet i de første computermodeller (3654 s.78).
En klimamodel er en matematisk beskrivelse af solenergiens indtrænger igennem atmosfæren eller reflektion, og hvordan energi udveksles mellem vanddamp i atmosfæren og Jordens overflade (3654 s.78). Vanddamp repræsenterer et varmelager, som afgiver varme, når dampen kondenserer til regndråber (3654 s.79), og danner skyer, som iøvrigt skærmer for sollyset (3654 s.79).
Når en luftart opvarmes, udvides den, dvs. at dens tæthed bliver mindre. Ændring i luftens tæthed frembringer vinde fra tæt-luft-områder til områder med mindre tæt luft (3654 s.79). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Det er vigtigt at skelne mellem vejr og klima. Vejret er det, vi oplever hver dag, hvorimod klimaet er summen af vejret over en vis periode, og for en region eller kloden som helhed.
index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Flerdagsvejrforudsigelser kræver data fra hele Jorden (3654 s.79). Vinde på den sydlige halvkugle vil nemlig få dage senere påvirke vejret på den nordlige halvkugle og omvendt (3654 s.79). Lufttryk, temperatur, luftfugtighed og vindhastighed skal måles i alle punkter rundt på Jorden, f.eks. med 300 km imellem (3654 s.107). Et mere finmasket net kræver mere computerkraft end man har i dag. Først inden for de sidste 10 år har man kunnet lave rimelige beregninger om energiudvekslingen mellem havet og atmosfæren (3654 s.109).
Man har planer om at udnytte tusinder af Internetkoblede computere verden rundt i den tid, de ikke er i brug. (3654 s.110). Se: www.climateprediction.net. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Den globale gennemsnitstemperatur er målt ved over 60 millioner målinger fra især handelsskibe gennem 130 år (3654 s.57). Målingerne fordeles på et netværk (grid), f.eks. 1° bredde og 1° længde (3654 s.57). For hvert felt beregnes gennemsnittet, og idet de forskellige arealer vægtes i forhold til hele Jordens overflade beregnes et globalt gennemsnit (3654 s.57). Målinger kræves også i højden, f.eks. hver 1 km op til 20 km højde eller mere (3654 s.79). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Computermodeller kan forudsige vejret 1 uge frem med en vis sikkerhed. På grund af vejrsystemernes "kaotiske" natur vil man næppe nogensinde kunne forudsige vejret mere end ca. 20 dage (3654 s.81). Man har imidlertid haft et vist held med at forudsige El Niño 1 år frem (3654 s.88),og generelle klimavirkninger i stor skala forventer man at kunne forudsige mange år frem ved hjælp af de klimamodeller, som anvendes i dag til at forudsige virkninger af stigende koncentrationer af CO2 i atmosfæren. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Man er nu begyndt at koble klimamodellerne sammen med socioøkonomiske data for at lave forudsigelser om virkninger på samfundsforhold, f.eks. fødevareusikkerhed, underernæring, nedsat aktivitetsniveau hos voksne og svækkelse af børns udvikling. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Der er på grundlag af klimamodellerne lavet 35 scenarier om fremtiden (3654 s.117). De bygger på 4 mulige hovedlinier: index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
A1-scenariet er med meget hurtig økonomisk vækst og befolkningsvækst, som topper år 2050, samt udjævning af indkomstforskellene (3654 s.117). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
A2-scenariet er med fortsat befolkningsvækst og fortsat forskellig indkomst (3654 s.117). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
B1-scenariet er som A1-scenariet, men et informationssamfund med hurtig indførsel af ressourceeffektive teknologier med bæredygtighed som mål (3654 s.117). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
B2-scenariet er med vægt på lokale muligheder for bæredygtighed og langsom fortsat befolkningsvækst (3654 s.117). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Målinger af iskernebolinger viser, at der har været en 30% forøgelse i CO2-koncentrationen siden den sidste istid. (5726). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
For år 2100 forudsiges den globale gennemsnitstemperatur at være omkring 2-6°C højere end i 1990; talspændet afspejler usikkerhed om udledning af drivhusgasser i fremtiden (3654 s.123). (Til sammenligning var gennemsnitstemperaturen under den sidste istid for 20.000 år siden ca. 5°C koldere end i dag, og temperaturen er siden gennemsnitligt steget 1°C hvert 4000 år. En stigning på 1°C vil nu kunne ske over de næste 50 år. Link 3558.
(FN's klimapanels skøn er, at der vil ske mellem 0,5°C og 1°C stigning over de næste 50 år, og mellem 1,4°C og 5,8°C stigning over 100 år)(3558), index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Klimamodellerne kan afprøves på forskellige måder. Man kan afprøve deres evne til at forudsige virkningerne af en El Niño opvarmning af det østlige Stillehav, forskelle mellem luftens og havets klima, eller forskellene mellem klimaet på nordlig halvkugle og sydlig halvkugle. Flere klimamodeller har været gode til at forudsige El Niño-virkninger på forskellige steder på Jorden, eller forudsige virkningerne af, at 95% af afbrændingen af fossile brændstoffer sker på den nordlige halvkugle. (3654 s.88). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Det er stadig svært at lave forudsigelser om ekstreme vejrforhold, forudsige mulighederne for at skaffe vand til kunstvanding og spå om teknologiske ændringers eventuelle indflydelse på landbrugsproduktiviteten, og det er svært at lave forudsigelser om lokale forhold. Klimamodellerne er bedst til virkninger over store kontinenter eller dele heraf (3654 s.168).Der er især en vis usikkerhed om mulige positive feedbackmekanismer, og man har indført en +30% usikkerhed ved år 2100 for at tage højde herfor (3654 s.135). Dette tilfører næsten endnu en grad Celsius til gennemsnitstemperaturen for år 2100 (3654 s.133). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Man bruger sofistikerede matematiske modeller og data fra 5 vejrsatellitter langs ækvator, samt satellitter omkring polerne og det europæiske rumagenturs satellit ENVISAT fra 2002 med udstyr til at måle temperatur og sammensætning af atmosfæren, temperaturen på havoverfladen, oceanstrømme i form af topografien af havoverfladen, plantevækst på land, havets biologiske data samt fordeling af sne og is (3654 s.223). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
USA, Canada og Frankrig har et satellitsamarbjede, som kaldes A-Train (Afternoon train). Det omfatter NASA-satellitterne Aqua og Aura, som er opsendt for at måle vand- og ozondannelse i atmosfæren., samt de tre andre satellitter Cloudsat, Calipso og Parasol.
Cloudsat er et samarbejde mellem NASA og Canada. Calipso er et samarbejde mellem Nasa og det franske rumargentur Cnes. Parasol er en rent fransk satellit.
Aqua blev opsendt i 2002, Aura og Parasol i 2004 og Cloudsat og Calipso i 2006.
De er placeret formation, hvor hver satellit er mellem 15 sekunder og 15 minutter efter den foregående. De passerer ækvator først på eftermiddagen, og formationen muliggør kombination af deres data.
Disse fem A-Train-satellitters baner er synkroniseret med få sekunders nøjagtighed. Flere A-Train-satellitter er på vej: I 2008 vil Nasa opsende en OCO-satellit (Orbiting Carbon Observatory), som primært skal måle CO2 i atmosfæren. Den vil blive efterfulgt af Glory i 2009 som skal måle aerosoler, kemiske data og solens strålingsstyrke.
De opsendte satellitters data kombineres med data fra andre satellitter, bl.a. Nasas Terra-satellit (opsendt i 1999, en amerikansk-fransk højdemålingssatellit Jason-1 og ESA's Metop-1 (en polær vejrsatellit fra 2006).
Men ikke alle lande koordinerer, hvilke satellitter de sender op, og derfor får forskerne ikke nødvendigvis optimale data og målinger fra satellitterne. Derfor efterlyser forskerne en samlet plan for verdens klimasatellitter.
(link). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
I et drivhus passerer lyset igennem glas. Varmestrålingen fra drivhusets jord og planter optages af glasset, som sender noget af varmestrålingen tilbage ind i drivhuset, så varmen ikke tabes (3654 s.17). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Atmosfæren indeholder drivhusgasser, som ligesom glas i et drivhus optager noget af varmestrålingen fra Jorden og sender en del tilbage til Jorden. I tillæg til den naturlige forekomst af drivgasser kommer en menneskeskabt drivhuseffekt fra fossile brændstoffer og industrielle drivhusgasser (samt nedhugning af CO2-opsugende skov) (3654 s.16). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Både i et drivhus og i atmosfæren er varmebalancen mere kompliceret: Det skyldes, at varm luft er lettere og derfor bevæger sig opad, mens kold luft er tættere og tungere og bevæger sig nedad. Dette fremkalder en "konvektionsstrøm". Konvektionsstrømme findes både i et drivhus og i atmosfæren, og er den vigtigste energitransport op til 10 km højde, dvs. i "troposfæren". (3654 s.18).
Når luften nær jordoverfladen opvarmes af den solopvarmede jord bliver luften lettere og stiger til vejrs. Derved afkøles den med omkring 6°C pr. km højde (3654 s.18). (Det modsvares af nedsynkende luft andre steder på Jorden, så der ikke tabes luft, "konvektionsligevægten") (3654 s.18). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Drivhuseffekt drives af kulde: Drivhusgasser, som i atmosfæren absorberer udstråling fra Jorden, udsender strålingen igen - men i varierende grad afhængig af temperaturen. Strålingen fra atmosfærens luftarter til universet sker fra toppen af atmosfæren, typisk i 5-10 km højde. Her er temperaturen (på grund af konvektionsprocesserne) meget kold, typisk mellem -30°C og -50°C. Drivhusgasserne afgiver meget mindre stråling, når de er så kolde. Drivhusgasserne opsuger altså varmestråling fra jordoverfladen, og afgiver en meget mindre del heraf til rummet. De virker som et tæppe om Jorden, hvor tæppets inderside er varmere end ydersiden. Drivhuseffekten fungerer kun, fordi det er koldere i den højere atmosfære. Uden temperaturforskel ville der ikke være en drivhuseffekt. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Man mente tidligere, at havet ville optage overskuddet af atmosfærens CO2. Men CO2 kan ikke let blandes i havet. Hvis der f.eks. sker en 10% ændring i koncentrationen af CO2 i atmosfæren, vil koncentrationen af opløst CO2 i vandet kun være 1/10 heraf, altså 1% i dette tilfælde (3654 s.34). Denne optagelse i havet sker ret hurtigt, men kun i de øverste hundrede meter af havet eller deromkring (3654 s.34). Optagelsen i dybere dele af havet tager flere hundrede år, og for dybhavet flere tusinde år. (Dette kaldes "opløselighedspumpen") (3654 s.34). På kortere sigt spiller kun havets allerøverste lag en rolle for CO2-optagelsen i havet (3654 s.34). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Det vurderes, at fra år 1957 til år 1994 tilførtes lidt over 0,5% af den totale energi, som Jorden modtog fra Solen i løbet af perioden, til havene (3654 s.106). Science bd. 287 s. 2225-9, 2000 og Science bd. 292 s. 267-70, 2001. Tallet stemmer godt overens med klimamodellernes forudsigelser. (3654 s.106). J. of Climate bd. 15 s. 3117-21, 2002. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Hele atmosfærens varmekapacitet svarer kun til varmekapaciteten i de øverste 3 m af havet. Derfor opvarmes havene meget langsommere end atmosfæren i en verden, der bliver varmere, og derfor er klimaet nær kyster ikke så ekstremt som langt inde over land. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
En fordobling af CO2-koncentrationen i forhold til før industrialiseringen kan forventes om 50-60 år. Hurtigt efter afslutningen af det 21. århundrede (som vi lever i) vil CO2-koncentrationen være yderligere fordoblet, hvis det ikke søges forhindret. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Fra 1990 til 2000 steg verdens udledning af CO2 fra fossilt brændsel med 10% (3654 s.244). I USA steg CO2-udledningen med 17% (3654 s.244). I resten af OECD-landene steg CO2-udledningen med 5% i gennemsnit (3654 s.244). I det tidligere Sovjetunionen faldt CO2-udledningen 40% (3654 s.244) på grund af sovjetøkonomiernes sammenbrud, samtidig med, at udledningen fra udviklingslandene steg 37%. (Kina steg kun ca. 19%, hvorimod Indien forøgede sit udslip med ca. 68%).
%). (3654 s.245) index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Når yderligere 800 Gigaton carbon i form af CO2 er blevet tilført til atmosfæren, vil CO2-koncentrationen være fordoblet i forhold til den førindustrielle situation (3654 s.233). Omkring halvdelen af den tilførte CO2 forbliver i atmosfæren (3654 s.233). De CO2-koncentrationer i atmosfæren, som vi har i nutiden, har næppe været så høje i de sidste 20 millioner år. Link index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Synligt lys og visse infrarøde bølgelængder går uhindret ud gennem atmosfæren. Andre bølgelængder absorberes stærkt af vanddamp og kuldioxid samt andre gasarter i atmosfæren.
Lidt under 4/5 af atmosfæren består af kvælstof (nitrogen), som hverken optager eller afgiver varmestråling (3654 s.16). Det samme gælder for ilt (oxygen). Derimod optager vanddamp, CO2, methan og CFC-stoffer (freon m.fl.) varmestråling fra Jorden. Atmosfæren indeholder ca. 78% nitrogen, ca. 21% oxygen, mellem 0% og 2% vand, 370 dele pr. million (ppm) CO2, 1,8 ppm methan, 0,3 ppm N2O, 0,001 ppm chlorflourcarboner samt mellem 0 og 1000 ppm ozon (3654 s.16).
De forskellige drivhusgasser absorberer energi ved forskellige bølgelængder. Vanddamp absorberer stråling ved ca. 7 mikrometer, methan og N2O absorberer ved ca. 8 mikrometer, og ozon (O3) absorberer ved ca. 10 mikrometer. Bortset fra ozonbåndet ved 10 mikrometer er atmosfæren stort set gennemsigtig for varmestråling mellem 8 og 14 mikrometer, hvis der ikke er skyer på himlen (3654 s.19). Dette kaldes "vinduet" (3654 s.19). Ved 14-17 mikrometer virker CO2 bremsende på udstrålingen. (Synligt lys har bølgelængder mellem 0,4 og 0,7 mikrometer). (3654 s.19). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Atmosfærens drivhusgasser er årsag til, at Jordens gennemsnitstemperatur er meget højere, end den ellers ville være. Fænomenet bag den naturlige drivhuseffekt er videnskabeligt godt forstået, og det er den samme mekanisme, der er bag den menneskeskabte drivhuseffekt. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Ødelæggelsen af atmosfærens ozonlag i 10-50 km højde kaldes "ozonhullet". Ozonhullet medfører større risiko for, at skadelige UV-stråler når ned gennem atmosfæren. Da man opdagede, at CFC-gasserne var årsag til ozonhullerne over polområderne, blev CFC-gasserne forbudt (i industrilandene fra 1996 og i u-landene fra 2006) (3654 s.46). CFC-gassernes afløser, hydrochlor-fluorcarbonerne HCFC, er ikke ozonødelæggende, men de er drivhusgasser ligesom CFC'erne, blot ikke så kraftige drivhusgasser. På et internationalt møde i København i 1992 blev det besluttet, at HCFC'er skal være udfaset år 2030 (3654 s.46). (3654 s.245). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
CFC-gasserne er ekstremt langtlevende, og forbliver i atmosfæren i mindst de næste 100 år. De har på trods af meget lille koncentration i atmosfæren, kun 0,001 ppm (3654 s.45),en stor virkning, idet de i troperne er ansvarlige for 20% af den totale virkning af alle drivhusgassernes samlede drivhuseffekt. (3654 s.46). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Atmosfæren er fra jordoverfladen opbygget af troposfæren, stratosfæren og endnu nogle lag til over 100 km højde. En virkning af klimaændringen de sidste par årtier er, at tropopausen, dvs. grænsen mellem den blæsende troposfære og den mere stabile stratosfære, er blevet hævet ca. 200 meter siden 1979. Science 25. juli 2003 Link index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Troposfæren er den nederste del af atmosfæren. (Betegnelsen betyder det lag, hvor luften "vender", og det er det område, hvor der sker en lodret blanding af luftmasserne). Troposfæren indeholder 75-80% af atmosfæren (og næsten alt atmosfærens vanddamp). Troposfæren går fra jordoverfladen og op til tropopausen, der ligger ca. 18 km over ækvator om sommeren og ca. 8 km over polerne om vinteren. I gennemsnit hen over Jordkloden rækker troposfæren 12 km op. Til sammenligning foregår flyvning ofte i 10 km højde, og Jordens højeste bjerg, Mount Everest, er under 9 km (8848 m) højt.
Den nederste trediedel af troposfæren indeholder halvdelen af den samlede mængde luftarter, og det er den eneste del af den samlede atmosfære, hvor vi kan trække vejret. (5734 s.33).
Troposfæren er varmest ved bunden (dvs. ved jordoverfladen), og temperaturen falder 6,5 grader Celsius for hver kilometer i højden. Varm luft er lettere og stiger op, derfor sker der opblanding i troposfæren. Luftmasserne fra den nordlige halvkugle blandes stort set ikke med luftmasserne på den sydlige halvkugle. Derfor er sigtbarheden bedre på den sydlige halvkugle, hvor der ikke er så meget forurening.
Stratosfæren strækker sig fra tropopausen og videre ca. 50 km ud mod rummet, og modsat i troposfæren, bliver det varmere, jo længere man kommer ud. Stratosfæren indeholder ozonlaget, og det er netop ozon'ets indfangning af energi fra sollysets ultraviolette lys, som medfører denne varmedannelse i stratosfæren jo nærmere man er solen. Stratosfæren påvirkes ikke af opstigende varme luftmasser. De voldsomme vinde i stratosfæren påvirker på grund af lagdelingen ikke det lavereliggende troposfærelag.
Omkring 50 km over jordoverfladen bliver mesosfæren. Den er minus 90 grader Celsius, dvs. den koldeste del af atmosfæren.
Over denne del ligger termosfæren, atmosfærens yderste lag. Den er på en måde varm, op til 1000 grader Celsius, men det ville ikke føles varmt, fordi der er så langt imellem molekylerne i termosfæren (5734 s.34).
index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Drivhusgasserne i troposfæren absorberer infrarød varmestråling fra jordoverfladen, og afgiver strålingen igen, dels tilbage til jordoverfladen (som bliver varmere), dels til rummet. Mens temperaturen falder hurtigt med højden igennem troposfæren, ned til ca. -50°C, stiger temperaturen i stratosfæren, fordi ozon i dette område effektivt absorberer kortbølget stråling fra solen. Det er således karakteristisk for stratosfæren, at dens temperatur generelt stiger med højden og generelt ikke er hjemsted for vejrfænomener som vinde. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Der er en ikke forstået sammenhæng mellem troposfærens temperatur og stratosfærens temperatur, således at når den ene opvarmes afkøles den anden. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Hvis man sammenligner temperaturen op gennem atmosfæren, som den i gennemsnit var omkring år 1970, med situationen omkring år 1990, finder man, at stratosfæren blev koldere i løbet af de 20 år, og at den lavere troposfære blev varmere i perioden. Man har observeret afkøling af den nedre del af stratosfæren med 0,25-0,4°C pr. tiår (3654 s.3550).
Afkølingen af stratosfæren skyldes delvis nedbrydningen af ozonlaget, og delvis stigningen i kuldioxid. Ozon absorberer sollys og vil normalt opvarme dette luftlag. Men en del af stratosfære-afkølingen skyldes altså stigningen i CO2-koncentration, som medfører, at atmosfærens dyne af kuldioxid bliver tykkere. Da mindre varmestråling fra jordoverfladen derfor kan nå igennem til den øverste del af CO2-laget i stratosfæren, bliver dette lag koldere. Eftersom CO2 er meget effektiv til at opsuge varmeenergien, kan stratosfæren ikke modtage varmestråler fra Jorden i det omfang, som varme afgives til rummet. Derfor sker der som sagt en afkøling af stratosfæren. Virkningen af afkølingen på grund af forøgelsen af CO2 er især stor i den øvre stratosfære (40-50 km højde). CO2 har større betydning for afkølingen af stratosfæren end ozonhullet har. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Ozonhullets dannelse kræver en kold stratosfære. De ozonødelæggende, aktive former af chlorholdige CFC-gasser dannes på overfladen af iskrystaller i skyer ved temperaturer under -78°C. Det er grunden til, at ozonhullet repareres i løbet af sommeren, fordi iskrystalskyerne smelter. Link Drivhusgasserne kan ved at frembringe kulde i stratosfæren indirekte komme til at øge ozonhullet. Eftersom CO2-ophobningen medfører afkøling af stratosfæren, vil menneskets CO2-frigivelse, ved at afkøle stratosfæren, kunne øge muligheden for ozonhuldannelse i stratosfæren.
Iøvrigt er ozonødelæggelsen formentlig selvforstærkende, idet nedbrydning af ozon sænker temperaturen, fordi der mistes det varmefremkaldende ozon, og på grund af kulden kan mere af de ozonædende CFC-gasformer dannes.
Ozonhullet, der blev opdaget 1985, er på grund af de internationale politiske beslutninger nu under udbedring (CFC-koncentrationen stiger ikke mere i atmosfæren). Ozonhullerne over Antarktis og nordpolområdet forventes at være væk om 100 år. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Ozon kan i forskellige situationer være en forurening, en drivhusgas eller et gavnligt ozonlag. Ozon findes også i troposfæren, hvor det er en forurening. Troposfærens ozon er hovedsagelig begrænset til den nordlige halvkugle. Det antages at give 0,3-0,5 Watt/m2 opvarmning, svarende til ca. 25% af det øgede CO2-niveau (3654 s.s.22+s24 3550).
Ozon i troposfæren dannes ved kemiske reaktioner med forureningsstoffer som nitrogenoxiderne NO og NO2, kulilte (CO) eller kulbrinter. Desuden kræves sollys - hvorimod det naturlige ozon i stratosfæren dannes ved UV-lys. Stratosfærens ozon køler Jorden (3550s33). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Næst efter vanddamp er CO2 den vigtigste drivhusgas. Den er skyld i ca. 70% af den menneskeskabte drivhuseffekt siden industrialiseringens begyndelse. Methan (CH4) er skyld i 24% og N2O er skyld i ca. 6%.
CO2-mængden i atmosfæren er steget ca. 30% siden den industrielle revolution (3654 s.23). Med uændret takt vil den inden de næste 100 år være fordoblet i forhold til før industrialiseringen (3654 s.23). fig. 6. 2).
CO2 vil i fremtiden tage føringen frem for andre drivhusgasser. I praksis omregner man alle drivhusgasser til CO2-ækvivalenter ud fra deres virkning over 100 år, nemlig stoffernes "globale opvarmningspotentiale" GWP: (3654 s.120). tabel 6. 1. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Kuldioxid har GWP=1. Methan har GWP=23. N2O har GWP=296. CFC-molekylerne inddeles i hydrofluorcarboner (HFC'er) med GWP fra 12 til 12.000; og perfluorcarboner (PFC'erne) med GWP fra 5000 til 12.000. Svovlhexafluorid, SF6, har et rekordstort GWP på hele 22.000 (3654 s.247)
Udstrålingen til rummet ved en fordoblet mængde CO2 i atmosfæren vil ske fra større højde og dermed koldere udgangspunkt end før. Derved vil mistes 3,7 Watt mindre energi pr. m2 til rummet. Jorden vil altså modtage 3,7 Watt/m2 mere energi end før. (3654 s.23). fig. 2. 3), En ny balance vil indstille sig ved at Jordens overflade og den nedre atmosfære bliver ca. 1,2°C varmere (3654 s.24), men dertil kommer feedback-virkningen fra skyer, vanddamp, is- og snedække, så ialt vil opvarmningen blive ca. 2,5°C (3654 s.24). Medregnet usikkerhederne forventes stigningen at blive 1,5 - 4°C over de næste 100 år Link
(eller 1,4 - 5,8°C fra 1990 til 2100). Link Landområder på nordlige, høje breddegrader vil opvarmes hurtigst, især med hensyn til vintrene. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Omkring 1/5 af atmosfærens CO2 udskiftes hvert år. Noget optages af planter og noget indgår i fysiske og kemiske processer på havoverfladen. I forhold til de store lagre, som landjord og hav udgør, er CO2-lageret i atmosfæren meget lille. Frigivelse af 2% af havets lager af carbon ville fordoble mængden af CO2 i atmosfæren.
CO2 nedbrydes ikke. De andre drivhusgasser ødelægges efterhånden i atmosfæren, men CO2 bliver ikke nedbrudt ved kemiske reaktioner i atmosfæren. Det er meget svært at sige noget om, hvor hurtigt en stigning i CO2-koncentrationen vil blive udjævnet ved at blive flyttet til andre carbonlagre. Det er blevet foreslået, at det tager 100 år inden en bestemt stigning i CO2-koncentrationen i atmosfæren er endt som f.eks. bundaflejringer i havene og søerne, men det er i høj grad kun gætværk. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Industrialiseringen begyndte omkring år 1700-1750. I flere tusinde år før dette tidspunkt var CO2-koncentrationen i atmosfæren stabil omkring 280 dele pr. million (ppm). CO2-koncentrationen er nu 370 ppm (3654 s.31). fig. 3. 2b) fordi mennesket siden industrialiseringen har udledt ca. 600 Gigaton carbon, (600 milliarder ton) til atmosfæren fra fossilt brændsel, især kul og olie (3654 s.31). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Hvis al menneskelig udledning af CO2 stoppede i morgen, vil der gå flere hundrede år, inden CO2-koncentrationen i atmosfæren er faldet til niveauet før industrialiseringen (3654 s.39).
Men udledningen vil ikke stoppe: I et scenarie har man forudsat, at der yderligere afbrændes 1500 Gigaton frem til år 2100, 3654 s.135). En hvilket vil medføre en global gennemsnitstemperatur, der måske er 10°C højere end i dag. CO2-koncentrationen kan stige til næsten 1000 ppm i år 2100. 3654 s.135). Der er tilstrækkeligt fossilt brændsel til, at afbrændingen kan fortsætte ud over år 2100. 3654 s.135). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
For år 2000 skønnedes det, at ca. halvdelen af den CO2, der tilføres til atmosfæren, forblev i atmosfæren i lang tid. Ved år 2050 vil 2/3 af den tilførte CO2 forblive i atmosfæren, og ved år 2100 vil praktisk talt al nytilført CO2 forblive i atmosfæren (3654 s.41). Havet og planterne bliver dårligere til at optage CO2. Efter 2075 vil planteverderen antagelig gå fra at være en samlet set nedsættende faktor for atmosfærens CO2-koncentration til at være en samlet set forøgende faktor (3654 s.41). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Præcise CO2-målinger af atmosfæren er udført siden 1959 på bjerget Mauna Loa i Hawaii (3654 s.31). CO2-koncentrationen stiger nu gennemsnitligt 1,5 ppm om året (3654 s.31). fig. 3. 2c). Fordobling af CO2-koncentrationen i forhold til før industrialiseringen vil indtræde mellem år 2040 og 2070. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
CO2-regnskab: Ifølge et skøn for 1980'erne var den årlige menneskeskabte carbontilførsel fra fossil brændsel, cementfremstilling og ændret landanvendelse i alt ca. 7,1 Gigaton (7,1 milliarder ton pr år) (3654 s.32), hvoraf de fossile brændstoffer bidrog med over 3/4 (3654 s.32).
3,3 Gigaton (45%) forblev i atmosfæren som CO2 (ifølge et skøn for 1980'erne, hvor den årlige menneskeskabte carbontilførsel fra fossil brændsel, cementfremstilling og ændret landanvendelse i alt var ca. 7,1 Gigaton (7,1 milliarder ton pr år) (3654 s.31) (3654 s.32).
Ca. 55% af CO2-tilførelsen opsugedes af planter på land og hav (ifølge et skøn for 1980'erne, hvor den årlige menneskeskabte carbontilførsel fra fossil brændsel, cementfremstilling og ændret landanvendelse i alt var ca. 7,1 Gigaton (7,1 milliarder ton pr år) (3654 s.32).
Et bidrag på ca. 20% 3550 s.21)) til stigningen i CO2-koncentrationen i atmosfæren (ifølge et skøn for 1980'erne, hvor den årlige menneskeskabte carbontilførsel fra fossil brændsel, cementfremstilling og ændret landanvendelse i alt var ca. 7,1 Gigaton (7,1 milliarder ton pr år) skyldtes ændringer i landjordens anvendelse, især afbrænding og nedhugning af skov, der ikke erstattedes (3654 s.31). Skovbrande bliver hyppigere i varmere klima, og er ifølge en computermodel den største udleder af CO2 fra den naturlige økosystem. (Link).
Cementfremstilling sker ved at brænde kalksten (calciumcarbonat) ved ca. 1450-1500°C med silicium-materiale: 5CaCO3 + 2SiO2 ?(3CaO,SiO2) + (2CaO,SiO2) + 5CO2
Man kan nedsætte denne CO2-udledning med 10-15% ved at tilsætte flyveaske til cementen, men yderligere nedsættelse af CO2-dannelsen kan ikke foretages. 3724
Cementfremstilling er ansvarlig for 7% af al drivhusgasudledning af CO2 og kan snart, på grund af udviklingen i Kina, Indien og det øvrige SØ-asien, blive årsag til 10%. " 3724
Med 5% årlig forøgelse i cementproduktionen vil verdens CO2-frigivelse fra cementfremstilling i år 2015 svare til de 3,5 Gigaton, som EU-landene nu udsender, eller 65% af USA's nuværende totale CO2-udledning. 3724 Der er derfor brug for ny teknologi, især når u-landene vil bygge i fremtiden. Dette er teknisk ikke umuligt. Såkaldt "geopolymer" cement bygger ikke på calcinering af kalk, og frigiver ikke bundet CO2. Dette cement kan produceres med kun 10-20% af den CO2-frigivelse, som sker ved Portlandcement-fremstillingen.3724 index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Enzymer kan nedbringe CO2-forureningen (3725. CO2-udledning fra landbrug og industri kan reduceres ved anvendelse af naturens egne enzymer. Danmark har verdens største virksomhed inden for produktion og salg af enzymer. Firmaet hedder Novozymes, og det har 44% af verdensmarkedet, mens det næststørste firma, Genencor, kun har 18% af markedet.
Ved at anvende enzymer kan man opnå store reduktioner af CO2-udledningen viser livscyklusundersøgelser, som Novozymes har udført. Ved livscyklusundersøgelser af en produktion medregnes alle led i produktionsprocessen og anvendelsen.
F.eks. kan raffinering af sojabønneolie gøres på traditionel måde med anvendelse af de skrappe kemikalier natriumhydroxid og phosphorsyre, eller man kan anvende Novozymes-phospholipase-enzymet LecitaseUltra, som omdanner phospholipiderne i planteolien til mere opløselige stoffer. Phospholipider er uønskede, fordi de nedsætter holdbarheden af olien og er en ulempe ved den videre forædling af olien. I en undersøgelse, hvor et sojaolieraffinaderi anvendte enzymmetoden, opnåede man på et år ved bearbejdning af 266.000 ton sojabønneolie at spare 12.000 ton CO2-ækvivalenter svarende til den årlige CO2-udledning, som 1600 gennemsnitlige verdensborgere er årsag til. Dertil kom andre fordele som mindre affaldsproblem, sparet landbrugsdyrkning (dvs. sparet gødning, pesticider og transport), sparet energi, mindre forsuring og mindre eutrofiering.
Hvis enzymmetoden anvendtes i al sojaoliefremstilling ville man spare 1,3 mill. ton CO2 svarende til CO2-belastningen fra 180.000 verdensborgere. (Besparelse 45 ton CO2 pr. 1000 ton olie). Hvis al olie fra sojabønner, raps og solsikker blev bearbejdet med enzymmetoden ville man spare 2,3 mill. ton CO2 svarende til CO2-belastningen fra 300.000 verdensborgere. (Sparet 45 ton CO2 pr. 1000 ton olie).
På lignende måde har Novozymes påvist CO2-besparelser ved 7 forskellige anvendelser af enzymer inden for bageriindustrien, tekstilindustrien og dyrefoderindustrien.
Da enzymer kan bruges til næsten alt muligt ville listen kunne udvides til mange andre områder. Typisk var der 10-100 gange større fordele end ulemper i form af miljøbelastningen ved at producere enzymerne. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
En anden måde at bruge enzymer på, ville være at bruge dem til at lave plantestivelse om til alkohol (bioethanol), som kan bruges i biler. Bioalkohol er bedre end benzin med hensyn til CO2-udledning, energiforbrug og smog-forurening. Besparelserne pr. kørt kilometer er fra 0,010 til 0,106 kg CO2 i forhold til benzin iblandet henholdsvis 10% og 85% ethanol (alle biler kan bruge 10%, og de store bilfabrikker producerer biler, som kan bruge en ethanol/benzin-blanding op til 85% ethanol). Besparelsen ved erstatning med 1 liter ethanol er 1,2 kg CO2.
Ulemperne ved bioethanol-produktion er, at det kræver brug af landbrugsareal og giver eutrofiering og forsuring i miljøet i forbindelse med majsdyrkning for at få stivelsen. Der kan altså som i dette tilfælde være ulemper, men generelt er enzymer en fordel, fordi de anvendes uden skrappe kemikalier, er fri for miljøskader, bruges ved lave temperaturer og i små mængder, danner fuldt nedbrydeligt affald med jordforbedringsværdi, kommer fra fornyelige energikilder og endelig er de specifikke i deres anvendelse, så man har et præcis værktøj at arbejde med. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Enzymer som udskilles:Novozymes største succes er, at det lykkedes at finde en metode til at påvise og producere enzymer, som cellerne udskiller, altså sender ud af cellen, og derfor er lettere at isolere og rense. Det er en sjælden egenskab ved et enzym, idet kun 4-8% af en celles proteiner bliver udskilt af cellen.
Man kan screene for såkaldte "økologiske DNA-biblioteker". F.eks. har Lene Langes forskergruppe undersøgt bakterierne, som lever i tarmen af termitlarver, og som kan nedbryde træmasse. Først lader man termitlarverne æde træmasse i et stykke tid. Derefter pilles tarmen ud af de dræbte termitlarver og nedfryses i flydende kvælstof, så det skrøbelige mRNA (der viser at et gen er aktivt) ikke nedbrydes. Man fandt, at over 200 forskellige cellulaseenzymer var blevet aktiveret i termitlarverne. I tilsvarende studier har man studeret enzymer, der dannes i vommen af køer, i tarmen af en dræbersnegl og i organismer, som angriber blade på planter.
Man kan endog isolere gener uden at have en hel organisme. Det viste man, da man i 300.000 - 400.000 år gamle permanent frosne jorde i Sibirien kunne PCR-opformere udvalgt DNA.
Som eksempel på, hvad man kan med enzymer, kan nævnes, at man leder efter enzymer, som kan omdanne stivelse til alkohol uden at bruge gær. Det kan man ganske vist i dag, men man ønsker bedre enzymer. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Feedback er tilbagekobling: En person kan få feedback på en udført opgave. I videnskaben virker "feedback" tilbage på en proces, enten hæmmende/selvbegrænsende (negativ feedback) eller fremmende/selvforstærkende ("positiv feedback"). Negativ feedback søger at omvende situationen, og virker derved stabiliserende. Positiv feedback er derimod destabiliserende. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Eksempel: En græsplæne, der om vinteren dækkes af sne, tilbagekaster 40-95% af sollyset. Hvis det bliver varmere, så sneen smelter, tilbagekaster græsset kun 16-26% af sollyset (man siger, at græssets "albedo" er 0,16-0,26), og jorden opsuger derfor mere af sollyset og bliver endnu varmere (positiv feedback). Omvendt kan man tænke sig, at øget opvarmning medfører mere fordampning, som falder som sne - så har man en stabiliserende, negativ feedback. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Klimaet styres især af feedback fra vanddamp, skyer (med modsatrettede komponenter), havstrømme samt is/sne-reflektion. Men også f.eks. biologisk liv påvirker klimaet. Over store tidsforløb har stabiliserende, negativ feedback sikret, at klimaet ikke udartede, trods kraftige udsving. Men over kort tid er der mange destabiliserende, positive feedback-mekanismer, som er foruroligende. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Destabiliserende positiv feedback:Vanddamp er en så kraftig drivhusgas, at alene dette vil fordoble virkningen af en øget global temperatur (3654 s.91).
index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Skyer er meget vigtige for klimaet (3654 s.93). Feedback-strålingen fra skyer er den største enkelt-usikkerhed i klima-modellerne (3654 s.222). For at være rigtig til nytte, skulle målinger af skyer foretages med ekstrem høj præcision - i størrelsesordenen 0,1% af den gennemsnitlige stråling (3654 s.222). Den gennemsnitlige globale overfladetemperatur på Jorden er nu +15°C (3654 s.93), men med 3% flere højtbeliggende skyer ville den være 15,3°C, og med 3% flere lavtliggende skyer ville den være 14°C (3654 s.93). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Reflektionen fra en sky bestemmes af, om den indeholder is, samt af dens partikeltæthed og af størrelsen af skypartiklerne. Disse forhold bestemmer altså skyernes kølende virkning. Det er velkendt, at både hvide og grå skyer ser hvide ud fra et fly, eller når man ser ned på dem fra en bjergtop. Skyerne returnerer omtrent halvdelen af det lokalt indkommende solskin, som altså tilbagesendes mod rummet i stedet for at i hvert fald en del af denne stråling kunne have opvarmet jordoverfladen, hvis skyerne ikke var i vejen. Det er derfor, at det bliver koldere, når vi slikker solskin og en sky kommer i vejen. (5721 s.80) index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Skyens varmetæppevirkning afhænger af, hvor kold skyen er for oven. Da skyerne er koldere for oven end jordoverfladen, udsender de mindre infrarød stråling til rummet, end jordoverfladen ville have gjort. Det er velkendt, at overskyede nætter ikke er så kølige som stjerneklare nætter uden skyer. Det skyldes altså denne drivhuseffekt hos skyerne, idet de opfanger noget af den varme, som udsendes fra jordoverfladen. (5721 s.81) index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
I 1984 og 1986 opsendtes tre amerikanske satellitter til besvarelse af dette komplicerede spørgsmål. De målte på verdensplan det indkommende sollys og den udgående infrarøde varmestråling, og rapporterede resultaterne i 1990 som NASA's Earth Radiation Budget Experiment. Set under ét er skyerne stærkt afkølende for planeten. De tynde, høje, fjerlette cirrusskyer virker dog varmende. Det skyldes, at de er meget kolde på oversiden (minus 40 grader Celsius), og derfor udsender de meget mindre varme ud i rummet end den, som de forhindrer i at undslippe fra Jorden. De holder altså på varmen. (5721 s.81)
De mest kølende skyer er de tykke, mellemhøjt-drivende skyer. Deres kølende virkning er dog begrænset af, at de er sjældne, og kun dækker ca. 7% af Jorden på et givet tidspunkt. (5721 s.81)
De lave skyer har den allerstørste virkning. Det skyldes, at de dækker et meget stort areal, næsten fire gange så stort areal som de kølende middelhøje skyer. Disse lave skyer tegner sig for 60% af den totale afkøling. Dels blokerer de for sollyset, dels er de relativt varme på oversiden, hvilket betyder, at de udsender relativt store mængder infrarød stråling til rummet. De vigtigste afkølere af de forskellige lave skytyper er de udstrakte, flade tæpper af stratocumulus-skyer. Disse skyer dækker 20% af Jorden på et givet tidspunkt. Det skyldes, at de især findes over verdenshavene. Når man flyver til USA er disse skyer årsagen til, at der ikke er meget at se på undervejs. (5721 s.81)
Den samlede virkning af skyerne er som sagt en stærk afkøling af kloden. Alt i alt fratager de det indkommende sollys en opvarmende virkning på 8%. (5721 s.82). Hvis skyerne ikke fandtes, ville klodens middeltemperatur være ca. 10 grader Celsius varmere. (5721 s.82)
Skyerne kan ses fra rummet. De gør planeten Jorden skinnende. Jordskinnet kaster også lys på Månens ubelyste del. Med flere skyer ville Jordkloden skinne mere på astronauterne, lyse månens ubelyste del mere op, og være koldere, fordi skyerne således afviser flere af solens varmende stråler. Siden 1966 har man kendt til satellitbilleder af skyerne, og de er velkendte fra TV's vejrudsigter. Siden 1983 er alle vejrdata fra hele verdens civile vejrsatellitter samlet hos International Satellite Cloud Climatology Project under ledelse af William Rossow fra NASA's Goddard Institute i New York. Disse oplysninger blev udgivet i form at månedlige kort over jordklodens gennemsnitlige skydække, opdelt i 250 x 250 kvadratkilometer kortenheder. Sydasiens monsuner ses som enorme vattæpper af skyer på disse måneds-skykort. El Nino begivenheder ses som store ændringer i skyfordelingen over det tropiske Stillehav og Sydamerika. Eigil Friis-Christensen, der var leder af en afdeling for sol-jord-fysik ved Danmarks Meteorologiske Institut, udgav i 1991 en artikel om, at der var sammenhæng mellem den nordlige halvkugles varmestigning i det 20. århundrede og en tempoforøgelse i solpletternes cyklus. (5721 s.83). 200 år tidligere havde astronomen William Herschel i England bemærket, at prisen på hvede var højere, når solpletterne var få, formentlig fordi de så havde været koldere.
Ved juletid 1995 havde Henrik Svensmark fra Danmarks Meteorologiske Institut på Lyngbyvejen i København travlt med at studere de månedlige skykort, som han netop havde opdaget på Internettet, - han havde travlt, fordi han stod for at skulle skifte afdeling på DMI til Eigil Friis-Christensens afdeling for sol-jord-fysik. Henrik Svensmark havde fået den idé, at skyerne måske frembragtes af kosmiske stråler, og at der ankommer flere kosmiske stråler fra rummet, når solen er mindst aktiv. Sky-månedskortene (fra måneds-skykort over havet) syntes fra år til år at følge variationerne i den kosmiske strålings intensitet (målt i form af månedsgennemsnit af neutrontællinger fra John Simpsons station i Climax, Colorado). (5721 s.84)
. Efter januar 1996 kunne Henrik Svensmark hellige sig dette emne, medens det tidligere havde været en ubetalt fritidsbeskæftigelse. Henrik Svensmarks undersøgelse af skykortene fra midt i 1983 til sidst i 1990 viste, at solen mellem 1984 og 1987 var gradvis mindre stormfuld, hvorved flere kosmiske stråler nåede frem til Jorden, og at dette faldt sammen med, at skydækket over verdenshavene voksede støt med næsten 3%. Fra 1987 til 1990 faldt de kosmiske stråler, og skymængden faldt med 4%. (5721 s.85)
Henrik Svensmark og Eigil Friis-Christensen sendte deres artikel om opdagelse til Science i Washington sidst i februar 1996. (5721 s.85). Science krævede først ændringer, som blev klaret med korte tilføjelser, hvorefter Science afviste artikler med begrundelsen, at den var blevet for lang til bladet. Artiklen kom senere i Journal of Atmospheric and Solar-Terrestrial Physics. Opdagelsen blev dog forinden publiceret som en kort pressemeddelelse fra Royal Astronomical Society's møde i Birmingham i sommeren 1996, hvor Eigil Friis-Christensen var foredragsholder. Pressemeddelelsens titel var "Det manglende led mellem sol og klima". Senere i 1997 udgav videnskabsskribenten Nigel Calder bogen "Den maniske sol" om emnet, men emnet blev ignoreret af forskerverdenen. I 1992 havde FN's Intergovernmental Panel on Climate Change afvist et forslag fra den danske delegation om at solens indflydelse på klimaet skulle føjes til listen over emner, som kunne fortjene yderligere diskussion. (5721 s.88)
Der var stor modstand mod Henrik Svensmarks og Eigil Friis-Christensens teori om solaktivitetens indirekte betydning for klimaet. IPCC-panelets leder, meteorologiprofessor Bert Bolin fra Stockholm, kaldte dem "videnskabeligt set yderst naive og uansvarlige" (interview i dagbladet Information i 19. juli 1996). Lederen af en Internationale Kommission for Skyer og Nedbør, Markku Kulmala fra Helsinki's universitet, bemærkede dog på et møde i 1996 i Helsingør, hvor Henrik Svensmark holdt foredrag om teorien, at den kunne være rigtig. (5721 s.88) index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Højtflyvende fly udsender CO2 ved brændstoffets afbrænding. Men da udstødningen er skydannende på grund af kulden er flyets drivhuseffekt 2-3 gange højere, end virkningen ville være fra CO2-udslippet alene. (3654 s.53).
Dansk forskning vender op og ned på klimadebatten.
Midt i den ophedede debat om den globale opvarmning har den danske forsker, Henrik Svensmark, og hans kolleger på Danmarks Rumcenter fundet forklaringen på klodens klimaforandringer. Og årsagen skal findes langt uden for menneskets rækkevidde. Det viser sig, at det er døende stjerner i vores galakse og Solens magnetfelt, der bestemmer mængden af skyer på Jorden - og ikke udledningen af CO2, som ellers er udråbt til den store synder. Gennem mere end 10 års indgående studier er det lykkedes forskerne at finde en hidtil ukendt form for kemiske reaktioner i atmosfæren, der er bestemmende for mængden af skyer på himlen. Eksploderende stjerner i Mælkevejen bombarderer konstant Jorden med kosmisk stråling, som danner de aerosoler, der er nødvendige for, at vanddampen i atmosfæren fortættes til dråber og danner skyer. Det er Jordens skiftende positioner i Mælkevejen og Solens varierende magnetfelt, som bestemmer mængden af kosmisk stråling - og altså mængden af skyer på Jorden. Henrik Svensmark kan med sikker hed sige, at skyerne styrer Jordens klima - og at effekten kan registreres på alle tidsskalaer i både fortid og nutid. Virkningen er så kraftig, at den fuldstændig overskygger CO2-udledningens betydning for den globale opvarmning (Citat fra TV2's omtale af udsendelsen "Klima-mysteriet", bragt 16.jan.2008 kl.23.05.)
Når is og sne smelter, bliver mindre sollys reflekteret tilbage ud i rummet. Øget varmeoptagelse på grund af smeltet is og sne vil give 20% ekstra varme i tillæg til den drivhusvirkning, som en fordoblet CO2-koncentration vil give.
index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Varme kan øge frigivelsen af methan. Methan er begyndt at blive frigivet fra sumpe og ved optøning af permanent frosne områder. Mens der er 370 dele pr. million (ppm) CO2 i atmosfæren, er der under 2 ppm methan i atmosfæren, men methanmolekylets drivhuseffekt er 8 gange større (3654 s.42) end kuldioxids, og på grund af længere levetid har det i løbet af 100 år 21-23 gange større drivhusvirkning. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
I havbunden findes et kolossalt lager af methanhydrat. Ved temperaturstigning kan det frigives, og det er sket før, se box. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Verdens største uddøen-katastrofe, hvor 95% af alt liv uddøde i Perm-tiden for 250 mill. år siden, menes at være startet med, at et enormt antal vulkaner udspyede kuldioxid i atmosfæren, men de tilgængelige data fra denne periode tyder kun på, at temperaturen steg 5°C. I et af FN-klimapanelets scenarier når man frem til, at temperaturen om 100 år kan være steget 6°C. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Før CO2-stigningen satte ind på grund af menneskets aktiviteter varierede CO2-koncentrationen mellem 180 og 300 ppm (3550s.41) Alle overgange fra kolde til varme epoker gennem istiderne de seneste 400.000 år har udvist en øgning af CO2-niveauet fra ca. 180 i den kolde periode til ca. 300 ppm i den varme periode og samtidig øgning af methan-koncentrationen i atmosfæren på ca. 0,35 til ca. 0,70 ppm (3550s.41). I dag er methankoncentrationen ca. 1,72 ppm (3550s.41). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
For omkring 540 mill. år siden begyndte levende organismer at udvikle skeletter af karbonat. Dette kunne de gøre ved at absorbere CO2 fra havvandet, som de levede i. Dette nedsatte mængden af CO2 i atmosfæren. Man kunne måske tro, at dette ville øge risikoen for istider, men det gjorde det modsatte, for lige siden har istider været sjældne. Kun 2 gange, for mellem 355 og 280 mill. år siden, og igen gennem de seneste 33 millioner år har istider været fremherskende (ref.5734s.28).
Der er fremsat en teori til forklaring af de manglende istider. Den er fremsat af Andy Ridgwell og medarbejdere ved University of Riverside i Californien i Science i 2003 (ref.5735).
Ifølge deres teori har udviklingen af mikroskopiske, skaldannende plankton for mere end 300 mill. år siden virket stabiliserende i Gaia's termostat. Før disse karbonatholdige organismer fandtes, ville et fald i Jordens temperatur medføre isdannelser, hvorved havniveauet ville falde, og fastlandssoklerne ville derved blive blotlagt. Dette ville påvirke kulstofkredsløbet således, at havene ville absorbere mere og mere CO2 fra atmosfæren, og dermed forstærke nedkølingen.
Men de kalkdannende planktonorganismer ændrede denne tilstand, fordi planktonorganismerne ikke er bundet til kystområder. Eftersom planktonorganismerne lever i det åbne hav, har kulstofkredsløbet sidenhen ikke i samme grad været påvirket af, om fastlandssoklerne blev blotlagt. Resultatet var, at havene nu ikke længere absorberede så meget CO2 fra atmosfæren. Derved var den selvforstærkende cyklus, som hidtil havde rådet på Jorden, blevet brudt. Der blev nu ikke længere udløst istider på grund af et mindre temperaturfald (ref.5734s.29).
index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
For omkring 55 mill. år siden skete der en udvikling og udbredelse af nyere koralrev. Det betød, at umådelige mængder af CO2 blev trukket ud af atmosfæren (ref.5734s.29). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
For omkring 6-8 mill. år siden skete der en udvikling og udbredelse af græsser. Det betød, at der kom mindre skov. Græsserne hæmmer ungskov, og græsdækket forårsager brande, som kan ødelægge skove (elefanterne var også skovødelæggere (ref.5734s.29). Hvad er så virkningen heraf? Græs reflekterer mere af lyset (dvs. højere albedovirkning: koldere vejr), men græs indeholder langt mindre kulstof end skov (mindre CO2-optagelse: varmere vejr), og græs producerer mindre vanddamp end skove (dvs. frembringer mindre skydannelse og altså mindre reflektion fra skyerne: varmere vejr). Under alle omstændigheder må græssernes udbredelse altså have påvirket klimaet (ref.5734s.29). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Gennem de seneste årtier har forskere holdt regnskab med, hvor det CO2, som udledes, når vi afbrænder fossile brændstoffer, bliver af. Man kan spore dette CO2, fordi den CO2, som stammer fra fossile brændstoffer, har en bestemt isotop-sammensætning, som kan spores, selv om den fordeler sig rundt om kloden 5734s.47). I runde tal absorberer havene 2 gigaton og livet på landjorden yderligere 1,5 gigaton (5737). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Ved slutningen af det 21. århundrede kan vi forvente, at CO2-koncentrationen vil være et sted mellem 490 og 1260 ppm, dvs. 75-350% over koncentrationen før industrialiseringen. Link index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Havet indeholder mikroskopiske organismer, planktonalger. I tempererede og arktiske have føres næringsrigt vand i løbet af vinteren fra dybet op til overfladelaget. Sammen med forårets sollys giver det eksplosiv vækst af plankton. Antagelig falder 1% til havbunden, når de dør. Derved fjernes carbon fra havet. Det sidste århundredes CO2-stigning har næppe påvirket denne biologiske carbonpumpe. Plankton kan på forskellig måde indgå i onde cirkler som følge af lagdeling af havvandet, der hæmmer næringstilførslen til algerne: index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Planktonfeedback (1): Havets overfladevand opvarmes og tilføres ferskvand med regn, afstrømning fra land og fra smeltende is -> Varmen og ferskvandet gør havet lagdelt -> Havet opblandes derfor dårligere -> Dette nedsætter næringsstof-opstrømningen til havoverfladens plankton -> Algerne hæmmes -> De optager derfor mindre CO2 fra luften ?Mere CO2 forbliver i atmosfæren (Varme medfører også, at CO2 dårligere opløses i havet). Variationer i havenes biologiske aktivitet har måske styret atmosfærens CO2-koncentration gennem den sidste million år; måske medførte stor aktivitet i planktonet under istiderne, at CO2 blev suget ud af atmosfæren: index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Planktonfeedback (2): Mindre CO2 i atmosfæren giver nedsat drivhuseffekt og derfor afkøling pga. øget varmestråling fra havoverfladen til rummet -> Afkølingen af havoverfladen starter konvektionsstrømme. (Ligesom konvektionsstrømmene, når man opvarmer vand i en gryde, hvor dybereliggende varmt vand stiger opad) -> Forøget afkøling af havoverfladen resulterer derfor i større dybde af det omblandede lag i havet -> Næringsstofferne i havdybet føres derfor op til havets øvre lag -> Plankton-opblomstringen om foråret øges derfor -> Planktonalgerne opsuger derfor mere CO2 -> Derfor falder CO2-koncentrationen yderligere i atmosfæren (dvs. at det er en destabiliserende "positiv feedback" i retning mod istid og kulde). Denne feedback virker dog formodentlig også modsat, i retning mod varme: således at forhøjet CO2-niveau medfører mindre opblanding i havet, og derfor mindre algevækst og endnu mere hævet CO2-niveau. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Hollandske forskere har undersøgt, hvordan mikroalger reagerer, når der er forhøjet CO2-niveau i havet. Ikke overraskende vokser de så mere, og de indeholder mere carbon, men overraskende var det, at de relativt indeholder mindre phosphor. Det skyldes, at der er andre mikroalger, der overtager pladsen, eller som bliver mere dominerende. Når algerne samlet set indeholder mindre phosphor er de mindre næringsrige for dyreplanktonet, og der bliver mindre føde for fiskene, kan man forvente. linkindex Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Isborekerner indeholder luftbobler af methylsulfonsyre-gas, der stammer fra havplankton under forrådnelse. Koncentrationen viser, hvor meget plankton der var engang (3654 s.35). Da istiden var på retur for omkring 20.000 år siden, og den globale temperatur begyndte at stige, var CO2-koncentrationen i atmosfæren også stigende - og methylsulfonsyre-koncentrationen faldende! (3654 s.35). fig. 4. 4. Atmosfærens CO2-koncentration og havets planktonproduktion er modsatrettede. Måske medførte mindre planktonproduktion ved istidens ophør til, at mere CO2 ophobedes i atmosfæren? I den nuværende situation vil stigende CO2-koncentration måske få planktonproduktionen til at formindskes.
Det er blevet foreslået, at man kunstigt kunne forøge planktonproduktionen i havene. Noget tyder nemlig på, den biologiske aktivitet i havet stimuleres af jernholdigt støv, som blæser fra landområder ud over havet. (3654 s.35). Man har foreslået at forøge den biologiske pumpe i havet (som fjerner CO2) ved at sprede jernstøv over egnede havområder. Undersøgelser har dog vist, at det selv i stor skala ville være uden praktisk betydning (3654 s.35). ) index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Ved højere temperatur vokser bakterier i jorden hurtigere og afgiver mere CO2 ved respiration (3654 s.40). En ændring på 5°C i gennemsnitstemperaturen fører til 40% ændring i global gennemsnitlig respirationshastighed. respirationshastighed (3654 s.40). note 7.Det er en kraftig virkning, men det er uvist om det vil fortsætte årtier frem. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Planter bruger CO2 under fotosyntesen. Mere CO2 vil virke som gødning på planten (3654 s.40),som vil vokse og den større plantemasse vil fjerne endnu mere CO2 fra atmosfæren (negativ feedback).
I fremtiden vil CO2-koncentrationen bliver så høj, at klimaet ændres så meget at planten bliver dårligt tilpasset til stedets klima. Så vokser planten dårligere og optager altså mindre CO2; dvs. at mere CO2 i atmosfæren medfører endnu mere CO2 i atmosfæren (positiv feedback). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Før år 1800 og flere tusinde år tilbage var methankoncentrationen i atmosfæren konstant på ca. 0,7 ppm (3654 s.42). Siden er koncentrationen mere end fordoblet (3654 s.42). Den årlige tilvækst er nu op imod 0,01 ppm (3654 s.42). methan pga. husdyrhold, risproduktion og afbrænding (af biomasse, affald og fossilt brændsel). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
I havet findes ekstremt store metanlagre i form af gashydrater. De kan frigives ved kraftig temperaturstigning (3654 s.40). Denne methan er bundet krystallinsk med vand i havbunden. Man regner ikke med, at gashydraterne frigøres de første hundrede år, men derefter vil fortsat opvarmning kunne frigive disse lagre med meget kraftig feedbackvirkning og accelereret klimaopvarmning. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
For 55 millioner år siden skete et methanhydrat-udslip. Man har anslået omfanget til 1200-2000 Gigaton carbon på mindre end 10.000 år, heraf mindst 600 Gigaton carbon på under 1000 år. (Det lyder af meget, og det er det, for det er den samme mængde carbon, som mennesket siden industrialiseringen har udledt til atmosfæren ved afbrænding af fossilt brændsel!). Fra methanudslippet begyndte, til forholdene igen var som før, gik der 140.000 år. I forbindelse med udslippet var der en hurtig temperaturstigning (5-7°C på de højere breddegrader) (3654 s.3550). Perioden fra 53 til 59 millioner år havde iøvrigt også generelt et højt CO2-niveau, ca. 8-10 gange højere end i dag. (3654 s.3550 s.40; New Scientist 22/4-2000 s.28). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Det vurderes, at der i nutiden er næsten dobbelt så meget energi i den methanhydrat, som holdes bundet på krystallinsk form under kulde og tryk, som al den energi, der er i verdens kendte lagre af ikke-afbrændt kul, olie og gas. (3654 s.BioNyt nr.128). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Der findes også andre drivhusgasser, bl.a. nitrogenoxid, N2O (kendt som bedøvelsesmidlet "lattergas"). Dets koncentration i atmosfæren er 0,3 ppm, 16% højere3654 s.44), end før industrialderen, og med 0,25% stigning pr. år (3654 s.44). pga. jordbrug og i mindre grad industri. Dets levetid i atmosfæren anslås til ca. 115-120 år (3654 s.44). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Når klimaet bliver varmere fordamper vand og der dannes skyer. Højtbeliggende (kolde) skyer virker ligesom drivhusgasser, altså som et varmetæppe (3654 s.93). Lavtliggende skyer kølner derimod ved at reflektere sollyset (3654 s.91). Virkningen fra lave skyer er generelt den største, så den samlede virkning fra skyer er at de kølner lidt. Det fordampede vand forbliver dog ofte som vanddamp, en kraftig drivhusgas! (Positiv feedback). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Selv om klimaforskerne nu er overbeviste om de menneskeskabte klimaændringer, er de ikke sikre på, hvor store klimaændringerne bliver i fremtiden, hvor hurtigt de indtræder og hvordan de enkelte lande vil blive påvirket.
index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Der er derimod enighed om, at de menneskeskabte klimaændringer omkring år 2050-2060 vil blive omfattende. Det er ikke længere ud i fremtiden, end at nutidens småbørn kan forvente at være voksne og selv have børn og eventuelt børnebørn til den tid. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Tidsafstanden mellem virkelig ekstreme vejrsituationer vil i fremtiden falde med en faktor 5. Hvad der tidligere skete hver 50. år vil ske hver 10. år (3654 s.130).
Den højere temperatur i havets overfladelag har tendens til at fremkalde flere storme. Det skyldes, at temperaturkontrasten fra hav til land vil medføre stejlere temperaturgradienter (3654 s.133). De tropiske storme får deres enorme energi fra den varme, vanddampholdige (og derfor energiholdige) luft over havene. Stormene dannes ved at der frigives energi, når vanddamp kondenserer til regndråber i skyerne. Ifølge klimamodellerne vil en fordobling af koncentrationen af drivhusgasser øge topvindhastighederne med 5-10% i fremtiden 3654 s.133). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Globalt set er der siden 1970'erne formentlig ("likely", dvs. med over 66% sandsynlighed) blevet et øget areal af Jorden, som lider af tørke. (Kilde: IPCC-AS4/Topic-1, s.2).
Områder, der i nutiden har relativt lidt regn, vil i fremtiden få endnu mindre regn. I Sydeuropa vil der sandsynligvis falde 20% mindre regn end nu ved fordoblet CO2-koncentration (3654 s.130). Dette vil ikke fordele sig som 20% mindre regn pr. nuværende regndag, men som længere perioder, hvor det slet ikke regner. (3654 s.130). Risikoen for tørkesituationer vil stige langt mere end faldet i regnmængden umiddelbart tyder på, bl.a. fordi den mere varme jord vil forøge tørkevirkningen af perioder uden regn (3654 s.130).
De områder, der vil være særlig udsat for tørke i 2050, er de samme områder, som allerede nu er truet periodevis af tørke (3654 s.161). Men også områder, der i dag ikke oplever tørke, vil opleve tørke i fremtiden. (3654 s.161). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Skovrydning kan medføre store ændringer i regnmønsteret, og ødelæggelse af plantevæksten i halvtørre områder kan medføre ørkendannelse. Ca. 40% af verdens landoverflade er "drylands" (3654 s.163; 3727). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Ørkendannelse påvirker i dag ca. 3,6 milliarder hektar på Jorden, hvilket er ca. 70 procent af det totale areal af verdens tørområder, eller næsten en fjerdedel af det globale landareal.3726 (3654 s.162) index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
I områder med ringe nedbør falder regnen typisk under korte storme af stor intensitet. Alligevel brødføder sådanne landområder 20-40% af verdens befolkning (3654 s.1633727). Disse tørre områder er fordelt således på kontinenterne: Afrika 32%, Asien 32%, Nordamerika 12%, Australien 11%, Sydamerika 8%, Europa 5%. (3654 s.163). Det totale areal af "dryland" er 60 millioner kvadratkilometer (3654 s.163). Heraf er 10 millioner kvadratkilometer hypertørre ørkener. (3654 s.163). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Ændringerne i nedbør er vigtigere end ændringerne i temperaturen (3654 s.125). I områder, hvor der falder mindre regn end hidtil, vil et varmere klima fremkalde større fordampning og væsentlig nedgang i mængden af tilgængeligt vand (3654 s.158). Mindre vandindhold i jorden giver dårligere plantevækst. Det mindre plantedække vil betyde større overfladeafløb af regnvand, hvilket kan blive kritisk i områder med marginal nedbør (3654 s.158). Fjernelse af skov medfører, at overfladejorden bortskylles. Skovmangel giver et tørrere klima. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Områder, som nu får relativt megen regn, vil i fremtiden få endnu mere regn . (3654 s.130). Ifølge klimamodellerne vil den maximale nedbørsintensitet øge 20-30% (3654 s.133).
Det skyldes, at atmosfærens evne til at indeholde vand stiger med 6,5% pr. grad (°C) (3654 s.125_note 12., og en del af dette vand ender som nedbør. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Der vil være store regionale variationer: F.eks. vil der være øget nedbør om vinteren ved høje breddegrader på den nordlige halvkugle og om sommeren over det sydlige Asien. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Klimamodeller forudser, at der vil komme 3% mere nedbør pr. grad Celsius (3654 s.125). Nature bd. 419 s. 224-32, 2002. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Vandets cyklus vil derved blive mere intens (3654 s.125) og kunne give oversvømmelser. Oversvømmelser forværres af, at stadig flere mennesker er flyttet til flodbredderne, har bygget diger, og har udelukket vandet fra at skylle hen over landbrugsområder i tilfælde af høj vandstand. Sådanne sikkerhedszoner planlægges nu i Europa.
Det folkerige Bangladesh er særlig udsat for kombinationen af ekstreme vinde og høj vandstand, som kan presse vandet langt ind i landet. I nov. 1970 druknede over 250.000 mennesker i Bangladesh i en sådan situation (3654 s.4), hvilket (indtil flodbølgekatastrofen efter et jordskælv ud for Sumatra i dec. 2004) var den største katastrofe i nyere tid. Man regner med, at ca. 40 millioner mennesker hvert år bliver påvirket af oversvømmelser på grund af storme (3654 s.154). Med 40 cm havstigning i 2080'erne forventes det, at dette tal firdobles (3654 s.154).
Det regnmønster, som medfører oversvømmelser eller tørke omkring de tropiske områder, påvirkes stærkt af overfladetemperaturen af havene - især havtemperaturen i Stillehavet ud for Sydamerikas kyst (3654 s.5). Især havtemperaturen i Stillehavet ud for Sydamerikas kyst (3654 s.5). Hver 3. -5. år opstår et større område med varmt vand, ofte ved juletid, - deraf navnet El Niño ("drengebarnet") (3654 s.6).
El Niño fænomenet: Det varme havvand ødelægger fiskeindustrien, fordi det varme overfladevand forhindrer, at næringsstoffer fra det dybereliggende, koldere havvand når op til overfladen, hvor fiskene og deres byttedyr lever (3654 s.6). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Mange klimamodeller forudsiger, at El Niño-fænomenet styrkes af den generelt varmere havoverflade, så troperne i fremtiden vil blive mere El Niño-lignende. Det østlige tropiske Stillehav vil blive opvarmet mere end det vestlige tropiske Stillehav. Der vil ske en østforskydning af nedbøren (3654 s.128). Sommermonsunen i Asien forventes at blive kraftigere, og dens regnmønster vil blive mere variabelt. (3654 s.128). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Ud af 54 vejrbetingede ødelæggelser med over 1 millard dollar skader i USA gennem 23 år, skete 45 i 15-årsperioden 1988-2002, med samlede skader på ca. 200 milliarder dollars Link. Vejrbetingede tab er steget med ca. 10 gange gennem de sidste 40 år, når der er taget højde for prisudviklingen. En del skyldes klima, og en del skyldes socioøkonomiske forhold . (3654 s.63). Disse tab vurderes til i 1990'erne at have været 3-6% af bruttonationalbudgettet i Kina, ca. 0,3% af bruttonationalproduktet i Nordamerika og ca. 0,1% i Afrika (hvor tabene ikke opgøres i samme omfang). Lokale virkninger kan være meget større. Orkanen Mitch medførte i 1998 tab i Nicaragua og Honduras på henhv. 45% og 70% af disse landes årlige BNP. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Sandstorme af denne type kan nå de vestindiske øer i det Caribiske hav, hvor man må udstede luftforureningsalarm. Fænomenet er blevet stadig hyppigere og mere intens. Fænomenet er blevet sat i forbindelse med nedgang i koralrevene i området. Det er også sat i forbindelse med forekomst af mere hyppige og intense orkaner, der udvikles over det østlige atlanterhav. En sandstorm blæses ud fra Sahara, og dækker som en tæt sandsky et område af Atlanterhavet svarende til Spaniens størrelse. Fænomenet blev set første gang af en satellit 26. feb. 2000 (Link [om koralrev]; (Link/ [om orkaner]; index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Jo længere tid man venter med løsninger, jo større bliver klimaproblemerne, og jo sværere at løse (3654 s.201). Skaderne ved at gå fra fordoblet CO2-koncentration til firedobbelt CO2-koncentration forstørres ikke nødvendigvis blot 2 gange, men ifølge nogle beregninger måske op til 4 gange (3654 s.232). Ved store klimaændringer vil muligheden øges for effektfremkaldende tærskeloverskridelser, irreversible ændringer og uventede overraskelser. Ozonhullet var en sådan overraskelse (3654 s.233). Ændrede havstrømme eller isdække ved polerne kan også overraske. Hvis mennesket valgte at afbrænde alt fossilt brændsel, ville overraskelser undervejs være en stor risiko (3654 s.140). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
I 1988 etableredes FN's klimapanel (Intergovernmental Panel on Climate Change, IPCC). Dets første initiativ var at bede om en videnskabelig rapport om global opvarmning af Jorden. En sådan kom i maj 1990, og fik stor betydning for miljøkonferencen, som FN afholdt i 1992 i Rio de Janeiro, med over 25.000 deltagere, en rekord dengang. 160 lande skrev under på, at klimaændringerne skulle håndteres. FN's klimapanel lavede en ajourført rapport i 1995, med flere detaljer men uændrede hovedkonklusioner. Endnu en rapport kom i 2001, med de samme, men nu mere styrkede konklusioner om forventede klimavirkninger. De ændringer, som 2001-rapporten når frem til, er dog væsentlig større end dem, man imødeså i rapporten fra 1995 (3654 s.123). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Ifølge klimaforudsigelserne for det 21. århundrede vil temperaturen stige mellem 0,15°C og 0,6°C pr. tiår (3654 s.123). Tallene kan synes små, men det er meget større temperaturændringer, end der er sket de sidste 10.000 år (3654 s.123). Menneskers og økosystemers evne til at tilpasse sig sådanne ændringer afhænger i høj grad af, hvor hurtigt ændringen sker (3654 s.123) (3654 s.10). Danmarks Meteorologiske Instituts regionale model angiver: Temperaturstigning 3-5 grader frem mod år 2100. Mere nedbør om vinteren, mindre om sommeren. Kraftig nedbør bliver hyppigere. Længere perioder med tørke. Storme og stormfloder mere hyppige. Link 3543 index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Verdens klimakonvention, FN's Kyoto-protokol, kræver, at 35 industrialiserede lande reducerer udledningen af kuldioxid og 5 andre drivhusgasser til gennemsnitligt 5,2% under 1990-niveauet, beregnet som et gennemsnit for perioden 2008-2012, som er første "commitment"-periode. Hvert land kan selv vælge, hvilke af gasserne, det vil reducere. EU satser på 8% nedskæring, men således at f.eks. Danmark og Tyskland har forpligtet sig til 21% nedskæring, og England 12,5%, hvorimod Grækenland tillades 25% øget drivhusgasudligning, og Spanien tillades 15% øget udledning. På visse områder går det den forkerte vej i Danmark, bl.a. er der kommet flere biler, ikke færre. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Kyoto-protokollen trådte i kraft, da industrilande, der samlet repræsenterede 55% af 1990-totaltallet for drivhusgasser, havde ratificeret den. USA og Australien nægtede af økonomiske grunde, men Rusland reddede Kyoto-protokollen. Den trådte i kraft 16. februar 2005. Kyoto-protokollens 5,2% reduktion er uden større virkning på klimaet, men det er politisk et afgørende første skridt, som verdens største energifrådser, USA, har forsøgt at spænde ben for (siden George W. Bush præsidentskab og især republikanske politikeres indflydelse). Benzin koster i USA 1/4 af, hvad det koster i Danmark. I Australien er prisen det halve af prisen i Danmark. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Med 194 parter (194 lande) er De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (United Nations Framework Convention on Climate Change, UNFCCC) næsten verdensomspændende (universel) og FN-klimakonventionen er basis for Kyoto-protokollen fra 1997. Kyoto-protokollen er blevet ratificeret af 190 af UNFCCC-parterne.
I henhold til Kyoto-protokollen har 37 stater, bestående af de højt-industrialiserede lande og lande, der er ved at overgå til markedsøkonomi, juridisk bindende emissionsbegrænsninger og reduktionsforpligtelser.
Endemålet for både FN-klimakonventionen og Kyoto-protokollen er at stabilisere koncentrationerne af drivhusgasser i atmosfæren på et niveau, der forhindrer farlig menneskelig påvirkning af klimasystemet. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Drivhusgasser har lang levetid. Klimasystemet har lang hukommelse. Økosystemer er længe om at indstille sig på nye forhold. Mennesker bruger lang tid til at indstille sig på - og blive enige om - ændringer. Hvis man ikke når at ændre udviklingen kan det vise sig, at nogle virkninger er blevet irreversible (3654 s.190). Det betyder, at man ikke kan vende tilbage til en situation, som det var før. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Der er mange måder, hvorpå virkningerne af klimaændringer kan imødegås. Ud over at nedsætte udledningen af drivhusgasser og plante mere skov kan man lave risikospredning ved hjælp af forsikringsordninger, indføre sundhedsmæssige og hygiejnemæssige forholdsregler, undgå at bygge i kystområder, beskytte kyster, indføre varslingsystemer, beskytte vådområder, gøre fiskeri og landbrug mere fleksibelt, forhindre jorderosion, bruge mere tørketålende afgrøder, indføre genvækst af høstet skov, lette spredning af planter og dyr, beskytte vandressourcer osv. Problemet er, at der vil gå lang tid før virkningerne af sådanne forholdsregler bliver synlige. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Nyplantning af skov nedsætter CO2-indholdet i atmosfæren. Derimod har gamle skove ingen betydning, fordi de er i balance, dvs. at der ved henfald af døde plantedele frigives lige så meget CO2, som der bindes. (HVis de fældes frigiver de deres CO2, men som levende opsuger de ikke mere, end de udsender).
I 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet fældede og afbrændte nybyggerne i Amerika skovene i den østlige del af landet, og afbrændte eller afgræssede de store vestlige prærier. Senere er disse områder enten blevet opdyrket eller er igen blevet til skov. De fleste skove i Amerika er derfor mindre end 60 år gamle. Da disse skove stadig er i vital vækst, binder de årligt ca. en halv million ton af atmosfærens CO2. Nyplantet skov i Kina og Europa binder muligvis en tilsvarende mængde CO2.
På længere sigt betyder skovene derimod ikke noget, kun havet betyder noget for CO2-opsugningen fra atmosfæren (5734 s.48). Havet har absorberet 48% af alt det kulstof, som mennesket har udledt fra 1800 til 1994, og i denne 195-årige periode har landjordens liv derimod bidraget til at forøge atmosfærens kulstofindhold (5734 s.48)/ (5738). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Figuren viser en af flere mulige ændringer i klimaet om vinteren i fremtiden. Man har skønnet den gennemsnitlige globale temperatur i 2071-2100 (30 år) og har fratrukket gennemsnitstemperaturen i 1961-1990 (30 år). (Climate Change Research. Danish contributions 2001. fig.4 s.141. B2-scenariet. dec.-feb )
Afrika bliver taber. Der er meget lav tilpasningsevne pga. en stærk afhængighed af naturresourcer, et svagt sundhedssystem, manglende penge og teknologi. Dets landbrug er afhængig af regn. Det vil være udsat for tørkekatastrofer og oversvømmelser. Sundhedsrisikoen er høj. Kystområder er truet af havstigning.
Asien bliver taber. For mange af landene i Asien minder situationen om Afrika. Der er afhængighed af vand, skov, græsning og fiskeri, som vil blive belastet af klimaændringer. Tropiske cykloner kan frembringe vandstandstigninger, som driver millioner af mennesker væk.
Små østater bliver tabere. Det skyldes stigende vandstand i havene, som belaster vandforsyningen og økosystemerne. Hvis koralrevene svækkes, går det ud over fiskeriet. Turismen kan gå tilbage, når strandene forringes.
Australien og New Zealand bliver måske ikke vindere, men de menneskeskabte systemers tilpasningsevne er god. Den oprindelige befolkning i Australien kan nogle steder være sårbar. Nogle isolerede økosystemer er truede. Kraftig nedbør, oversvømmelser og tropestorme kan give problemer.
Europa bliver vinder i nogle landområder, taber i andre. Tilpasningsevnen er dog generelt god. Vegetationsgrænserne vil forskydes mod nord, og op ad bjergene. Gletschere vil smelte hurtigere. I det allernordligste af Europa vil permafrostjorde smelte. Nordeuropas landbrug vil være en vinder. Landbrugsvirkningen vil være negativ i Sydeuropa. Turistindustrien vil forskydes mod nord, sne bliver der mindre af, og det kan blive for varmt sydpå.
Latinamerika bliver en taber. Landbruget vil gå tilbage. Der vil komme flere ødelæggende cykloner. Insektbårne sygdomme vil spredes.
Nordamerika bliver en vinder i nogle landområder, en taber i andre områder. Landbruget forøges samlet set, men således at det vil gå tilbage i USA's prærieområder, men frem i Canada. Enkelte sjældne og følsomme økosystemer vil blive truet og evt. forsvinde.
Polarområderne vil generelt være vindere hvad angår sejlads og turisme, mens det er usikkert med hensyn til fiskeri. De naturlige økosystemer er dog yderst sårbare for klimaændringerne, som netop bliver størst i disse områder. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
For første gang har man beregnet den økologiske udgift ved en stor fodboldkamp. Det blev udregnet i hektar, som til lejligheden svarer nogenlunde til et fodboldstadium som Millennium Stadium i Cardiff. Forskerne forsøgte så at udregne, hvor mange "fodboldstadion'er" der skulle bruges for at gennemføre en sådan fodboldbegivenhed på en økologisk måde.
Andrea Collins og Andrew Flynn fra Centre for Business Relationships, Accountability, Sustainability and Society (BRASS), Cardiff universitet, har set fodbold med økologiske briller, nemlig slutkampen i FA Cup, Storbritanniens mest prestigerige fodboldturnering, i 2004 på Cardiff's Millennium Stadium. De omregnede den forbrugte energi og andre ressourcer i forbindelse med kampen til det landareal, som ville kræves, hvis dette ressourceforbrug skulle være økologisk bæredygtigt.
F.eks. blev energiforbruget omregnet til det skovareal, som ville kræves for at opsuge CO2-udledningen fra det forbrugte fossile brændsel. Man udregnede også det landbrugsareal, som ville kræves for at dyrke den mængde fødevarer, som publikum indtog i kampen mellem Manchester United og Millwall. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Således udregnet er fodboldkampens økologiske fodaftryk på 3051 fodboldbaner(3051 hektar), heraf over halvdelen skyldtes transporten af de 72.500 deltagere, som dette stadion kan rumme, og som sammenlagt rejste næsten 42 millioner kilometer for at nå frem til fodboldkampen. Under halvdelen kørte i bil, men bilkørsel frembragte alligevel 68% af det økologiske fodaftryk, som skyldtes transport. Hvis bilisterne i stedet havde brugt en bus ville arealet have været 399 fodboldbaner mindre, en reduktion på 24% på transportområdet. Der ville have været 6500 færre biler og 209 flere busser.
Fødevarer var den næststørste økoudgift. Den udgjorde 1381 fodboldbaner for de 165.000 liter øl, 38.000 "pasties"-minitærter, 27.000 sandwich, 24.000 portioner chips og 13.000 bøf burgere, som blev fortæret. Hvis man havde erstattet alt bøfkødet med kylling ville det havde sparet 428 fodboldbaner.
Betydningen af bortskaffelse af de 59 ton affald var overraskende lavt, kun 146 fodboldbaner. Genbrug af emballagen kunne havde sparet 14% heraf.
Selve fodboldstadion'et med dets 40.000 ton stål og 18.500 beton bidrager ikke meget til det økologiske fodaftryk, fordi det har så lang levetid, så en enkelt dags brug ikke løber op i store tal.
Sådanne undersøgelser over økologiske fodaftryk kan tænkes anvendt til at få organisationer til at overveje, om man kan begrænse ressourceforbruget, mener Andrea Collins, som er uddannet fra Environmental Health Institute ved Wales universitet. Hendes PhD havde i oversættelse titlen: "Gennemførelse af bæredygtig udvikling med deltagelse fra lokalsamfundet". index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Begrebet "fodaftryk" - i forbindelse med bæredygtig udvikling - blev anvendt i en rapport "Footprints of Nations" fra 1997, hvori man forsøgte at sammenligne 52 store lande med tilsammen 80% af verdens befolkning. I rapporten fra 1997 udregnede man det økologiske råderum for hvert land og det økologiske forbrug, hvorefter man placerede landene på en liste efter, hvor meget landet manglede i økologisk råderum pr. indbygger. CO2-absorptionen i landets natur var én af parametrene. Nogle lande må importere deres manglende økologiske kapacitet - eller udplydre deres tilbageværende økologiske råderum. Andre lande har overskydende økologisk kapacitet, men i stedet for at holde dette som en økologisk reserve producerer de eksportvarer. Det biologisk produktive areal er for hele verden 1,7 hektar pr. indbygger ifølge rapporten. Kun i 9 lande bruges mindre end dette (3630, 3631). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Golfstrømmen er ganske robust, og vil næppe stoppe helt. At Golfstrømmen kan stoppe helt er altså en "Low risk - high impact" risiko.
Temperaturen ville blive 10 grader koldere uden den.
Golfstrømmen kan dog blive svækket noget af klimaændringerne.
En norsk forsker, Helga Kleiven fra Bergens universitet har i Science i nov. 2007 (link5754/link5755
/link5756
) publiceret sin forskning i havbundsaflejringer syd for Grønland. Hun har påvist, at Golfstrømmen stoppede, da Lake Agassiz og Lake Ojibway (der samlet indeholdt mere vand end alle nutidens Great Lakes tilsammen) ophørte med at eksistere, og som med en vandmængde som 15 Amazonasfloder løb ud i Atlanterhavet og stoppede Golfstrømmen - og at det tog omkring 100 år, inden Golfstrømmen begyndte igen, og 200-400 år inden det igen blev varmere i Europa. Det er ny viden, at klimasystemer kan reagere så hurtigt på ændringer i saltkoncentrationen i havet. Iskerneboringer i Grønland viser, at temperaturen pludselig styrtdykkede med op til 8 grader Celsius.
Helga Kleivens undersøgelser af sedimenterne på bunden af Labrador-havet viste tydelige tegn på de forventede ændringer Der sås et lag af fint sediment, oprindelig medbragt af floder fra det omgivende landområde, samtidig med et skarpt fald i mængden af partikler af magnetit, som normalt føres til denne område af dybe havstrømme. Ændringerne var hurtige, og må være sket i løbet af ca. et årti eller lignende.
Udtømningen af søen i Atlanterhavet skete ifølge radioaktiv-kulstofmåling for 8380 år siden. Man antager, at søen fra Canada udtømte ca. 100.000 kubikkilometer vand. Udtømningen skete via Hudson-strædet til Labrador-havet (simulering af begivenheden).
Grønland har 10 gange mere ferskvand end Lake Agassiz, men det vil antageligt tage mindst 1000 år, inden Grønlands indlandsis smelter. Derfor vil smeltning af Grønlands indlandsis have en meget svagere virkning på Golfstrømmen, end da Lake Agassiz tømtes ud i Atlanterhavet.
Den Transatlantiske Havstrøm er en del af Den Termohaline Cirkulation (termohalin = varme-salt, da den drives af varme og salt).
Golfstrømmen drives nemlig af salt og varme. Varmen får vandet til at fordampe, medens Golfstrømmen flyder mod Norge. Vandet bliver derved saltere og altså tungere, hvorved det ud for Nordgrønland synker ned, og derved nærer en kold undervandsstrøm, som driver Den Termohaline Cirkulation", havenes store transportbånd.
Da Lake Agassis tømtes ud i Atlanterhavet, blev Golfstrømmen afbrudt, fordi det tungere saltvand i havoverfladen fortyndedes med søens ferske (og dermed lettere) vand.
Der forventes en 20-30% svækkelse af Golfstrømmen over de næste 100 år. Dette vil modvirke den generelle tendens til et varmere klima i Nordeuropa. Vandføringen i de store floder i Sibirien er steget 30% over 50-60 år, og dette vand løber ud i det arktiske ocean. Dette har medført en 5-10% svækkelse af Golfstrømmen, men det er så lidt, at det ikke vil kunne mærkes.
Golfstrømmen har tidligere varieret noget. Der var i 1930-1940'erne en opvarmning af det arktiske område. Man mener, at dette skyldtes, at Golfstrømmen af ukendt årsag var kraftigere. Der var omvendt en svækkelse af Golfstrømmen i 15-1600 tallet.
Især nordmændene er blevet bekymrede for Golfstrømmen, for Norges klima er helt afhængig af Golfstrømmen. De to politiske blokke i norsk politik indgik i januar 2008 et politisk forlig om, at Norge i år 2030 skal være CO2-neutralt, og at 2/3 af dette mindre CO2-udslip skal ske i selve norge. Det vil bl.a. betyde dyrere bompenge i myldretiderne. Politikerne har også vedtaget et tilskud til forskning i vedvarende energi på 1 milliard norske kroner over de næste 3 år.
Man har i Norge set mange eksempler på det varmere klima. Den 2. jan. 2008 var det 6 grader varmt på Svalbard. Det var plus 20 grader højere end normalt på denne dato. Der har været store oversvømmelser og andre klimaekstremer i Norge.
Den store norske avis Aftenposten har en fast rubrik "Hed Klode".
Vi tager klimaet som en selvfølge. Men forskellen på Danmark og Canada er den varme Golfstrøm. Klimahistorisk har den undertiden ændret sig hurtigt. En afbrydelse af Golfstrømmen og resten af den nordatlantiske cirkulation ville medføre alvorlige virkninger for havets økosystemer og for fiskeriet (3654 s.186).
Omkring det sted, hvor Golfstrømmen slutter højt mod nord i Atlanterhavet, ville en opvarmning af overfladevandet og tilførsel af ferskvand kunne bremse havstrømmen af afkølet saltholdigt vand, der (tung som den er på grund af saltindholdet) dykker ned i havdybet. Dette ville kunne stoppe Golfstrømmen og betyde meget mindre varmetilførsel til Nordeuropa. Golfstrømmen og andre havstrømme, som har forbindelse med nedsynkende koldt saltvand og dermed danner "oceanpumpen", vil blive svækket af tilførsel af ferskvand i form af øget nedbør eller smeltet is.
Stop om 200-300 år
Klimamodeller når frem til 20% reduktion af pumpen ved år 2100 (3654 s.136). Ifølge nogle klimamodeller vil havstrømmene stoppe, hvis man lader klimamodellerne fremskrive klimaet 200-300 år (3654 s.136). Noget sådant ville medføre alvorlig kulde i nordvest-Europa og nordatlanten, f.eks. en generel 5 graders temperatursænkning (3654 s.137).
En afbrydelse af Golfstrømmen og resten af den "nordatlantiske termohaline cirkulation" samt tilhørende stop for dannelsen af bundvand ved Antarktis, ville ikke fremkalde en istid ifølge en kilde (3560). Ifølge en anden kilde, har en computersimulation baseret på en global opvarmning på bare 3°C vist, at en sådan klimaændring (ifølge computerens klimamodel) ville reducere temperaturen i Europa og Nordamerika drastisk, fordi det ville stoppe Golfstrømmen fra at føre varmt vand mod nord og øst (3614 s.93). Ifølge denne computersimulation ville Nordeuropa blive isdækket og isbjerge ville flyde helt ned til de Canariske øer (3614 s.93). Sneen ville tilbagekaste det meste af sollyset, og ville kunne starte en ny istid. Overgangen til et sådant koldt klima kan ske på få årtier. Et stop for havets varmepumpe ville også betyde, at CO2 i atmosfæren ikke mere vil blive midlertidigt oplagret i dybet af havene, men forblive i atmosfæren og yderligere accelerere Jordens opvarmning (3614 s.93).
Den norske by Narvik har isfrit hav hele året. Den canadiske by Inuvik, som ligger på sammenlignelig breddegrad, har i januar minus 30°C. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Selv små ændringer i den regionale fordeling af havenes varmetransport kan have stor virkning på klimaet (3654 s.95). fig. 5. 16. I det nordlige Atlanterhav transporterer vandet over 1000 Terawatt (TWatt, million million Watt, 1012 Watt). Til sammenligning producerer et stort kraftværk 1000 millioner Watt, så det nordlige Atlanterhav svarer altså til ikke mindre end 1 million kraftværker (3654 s.95). Den samlede mængde af kommerciel energi, som mennesket producerer globalt, er til sammenligning cirka 12 Terawatt. (3654 s.95).
I en situation, hvor luften i det arktiske område er 20°C koldere end Golfstrømmens overflade, vil et areal af havet på 10 kvadratkilometer afgive lige så meget energi, som der produceres i alle Tysklands 19 atomkraftværker (3614 s. 93). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Man har beregnet det til 1000 år (3614 s.93). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her! index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
17 millioner kubikmeter vand synker i det nordlige Atlanterhav hvert sekund (3614 s.93). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Der er blandt forskere stigende enighed om, at havets volumen er forøget siden midt i 1800-tallet med en hastighed, som svarer til et stigende havniveau på næsten 2 millimeter pr. år (3618 s.xiii). Det er væsentlig hurtigere (formodentlig 10 gange hurtigere) end gennemsnittet for de sidste 1000 år (3618 s.xiii). Det er dog usikkert, hvor meget hurtigere det er. Tallet for havniveaustigningen bygger på målinger af tidevandsmålinger siden sidst i 1800-tallet, historiske oplysninger om landområder og geologiske beviser. Det forhold, at havniveauet steg før mennesket begyndte for alvor at udlede drivhusgasser i atmosfæren tyder på, at andre forhold har betydning her (3618 s.xiv). Havniveauet synes at udvise naturlige variationer (3618 s.xvii). Men det er meget vanskeligt at måle en ændring i havniveau. Der kræves mindst 50 års målinger for at se en tendens, fordi der er svingninger fra år til år (hvoraf nogle forstås, og andre ikke forstås) (3618 s.xiv, s.61). Man må tage hensyn til, om landet hæver eller sænker sig. I dele af Skandinavien hæver landet sig op til flere millimeter pr. år (3618 s.xiv). Det er eftervirkninger efter at iskappen over stedet forsvandt for flere tusinde år siden, og som trykkede landområdet ned. På østkysten af USA synker landet 1,4 mm/år (3618 s.xiv). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Næsten halvdelen af de ca. 18 cm havstigning i løbet af 1900-tallet menes at skyldes opvarmning af de øverste lag i havet og smeltning af gletscherne i forbindelse med højere gennemsnitstemperatur af atmosfæren (3618 s.97). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Overbevisende undersøgelser viser, at stigningen af havniveauet i det 20. århundrede var 1,8 - 1,9 millimeter pr. år (3618 s.xix, s.3, s.97). Det vil altså sige 18-19 mm i løbet af 100 år eller knapt 2 cm. Nogle forskere har angivet et meget mindre tal, men de nye tal tager hensyn til ismængder ("glacial isostatic adjustment") og præcise computerbaserede estimater. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Hastigheden for havstigningen vil i løbet af de næste 100 år kunne forøges 2-5 gange (3618 s.97). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Man kan ikke med sikkerhed sige, hvorfor havniveauet stiger. Det kan være fordi isen ved polerne smelter - man kender ikke den præcise mængde af denne is. Det kan også være, at overfladevandet fylder mere, fordi luften over havet er blevet varmere. I så fald er det ikke mængden af vand som øges, men vandets volumen som øges. En forøgelse af den gennemsnitlige havtemperatur (fra top til bund) på blot nogle få hundrededele af en grad pr. år vil bevirke, at havet stiger nogle millimeter pr. år. Men vi har ikke tilstrækkelig med historiske oplysninger om havets temperatur til at bevise eller modbevise om dette er sket (3618 s.xiv) index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Menneskets udledning af drivhusgasser gør atmosfæren varmere, og dermed vil vandet udvide sig - men mennesket har også bygget mange dæmninger, som har den modsatte virkning - altså sænkning af havniveauet: Dæmninger tilbageholder en del af det vand, som ellers straks ville løbe ud i havet. Fra bunden af disse dæmningssøer siver en del af vandet ned i grundvandet, og det er det største vandtab fra dæmningssøer (3618 s.xv). Dette vand fordamper ikke og falder derfor ikke senere som regn. Og det forbigår havet. Måske svarer det vand, som således ikke ledes til havet, til en manglende havstigning på næsten 1 mm pr. år gennem de sidste 50 år (3618 s.3; s.39). En undersøgelse vurderede denne manglende havstigning til 0,9 mm +/- 0,5 mm pr. år (3618 s.39). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Man skønner, at det årlige gennemsnitlige bortsivning fra verdens opdæmmede søer er ca. 5% af vandvolumenet (3618 s.1010). For dæmninger bygget frem til 1990 udgør det i så fald 203-293 km3 pr. år (3618 s.110). Det svarer til en manglende havniveaustigning på 0,56 - 0,81 mm pr. år (3618 s.110). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Opdæmmede søer vurderes at have fordampet ca. 6,5 km3 pr. år i 1950, ca. 164 km3/år i 1990 og ca. 188 km3/år i 1995 (3618 s.107). Det er usikkert hvor meget af denne vanddamp, som forbliver i atmosfæren, men en sandsynlig øvre grænse menes at være 1-2%. Denne øgede fugtighed i atmosfæren betyder så en reduktion af havniveauet på 0,005-0,010 mm pr år (3618 s.107). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Kunstvanding medfører at vand, som ellers ville løbe til havet, i stedet fordamper eller siver ned til grundvandet. Man har vurderet, at dette medfører en udeblevet havniveaustigning på 0,40-0,49 millimeter pr. år (3618 s.112). [Se forrige spørgsmål/svar.] index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Ja, på Marshall-øerne er indsivende saltvand til grundvandet et stigende problem (3618 s.203). Dette gør grundvandet ubrugeligt for afgrøderne og truer drikkevandsforsyningen. På nogle små atoll-øer er linsen af ferskvand, som ligger over saltvandet, nu kun få centimeter tyk (3618 s.203). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Kun i få områder som mindre øer, bl.a. Langeland og Samsø, og nær ved lavtliggende kyster som Køge Bugt spiller indtrængende saltvand nogen rolle i Danmark (3626 s.101). Med stigende havniveau vil denne saltvandindtrængen dog blive forstærket og det kan enkelte andre steder begrænse mulighederne for vandindvinding (3626 s.101). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Når havvandet stiger bliver sandkysterne smallere og færre. Det betyder at turistindustrien vil falde. I mange lande i Caribien (Vestindien) udgør turistindustrien 15-18%, og den udgør 18% på Maldiverne(3618 s.204). Indsivning af saltvand på koraløer er et yderligere problem for turistindustrien. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Maldiverne består af 1190 små øer(3618 s.203). De har i gennemsnit en højde på 1-1½ meter over det nuværende havniveau (3618 s.203). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Ifølge en vurdering fra de amerikanske ingeniørtropper koster det mellem 1200 dollar og 3000 dollar pr. meter at sikre en kyst afhængig af, hvor aktive bølgerne er (3618 s.218). Det betyder at f.eks. en kystsikring af Chesapeake Bay vil koste mere end de økonomiske skader fra Andrew-orkanen, som var den kostbareste atlantiske orkan i det 20. århundrede, og som kostede ca. 25 milliarder dollars (3618 s.219). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
I forhold til havniveauet ved istidens maximum for 21000 år siden er havniveauet steget 125 meter på grund af isens smeltning, men lokalt har havstigningen været meget forskellig, fordi landet har hævet sig eller er vippet (3618 s.8). Havstigningen siden istiden er 600 gange større end havstigningen igennem de sidste 100 år. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Det vurderes at ca. 100 mill. mennesker bor højst 1 meter over havets niveau (3618 s.xv) index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Det blev for år 1994 vurderet, at 2,1 milliarder mennesker, dvs. 37% af verdens befolkning, boede nærmere end 100 km fra et hav (3618 s.1). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Omkring 97% af Jordens vand findes i havene (3618 s.xiii) . Det meste af resten findes som gletschere og iskapper på Grønland og Antarktis. For 20.000 år siden, på toppen af den sidste istid, var meget mere af vandet bundet som is. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
3/4 af Jordens overflade er dækket af hav. 419.000 km3 vand fordamper fra havene om året (3619 s.1). Heraf falder 106.000 km3 som regn eller sne over landområder (3619 s.1) index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Det gennemsnitlige årlige forbrug af vand til kunstvanding i verden varierer fra 12000 - 15000 m3/hektar i Nordafrika til under 400 m3/hektar i nogle mere vandeffektive vesteuropæiske lande (3618 s.111). I verden som helhed udgør kunstvanding 69% af det samlede ferskvandsforbrug (3618 s.111). I USA udgør vand til kunstvanding 39% af det samlede ferskvandsforbrug (3618 s.111). Totalt vurderes vandmængden, der bruges til kunstvanding, til at være 3229 km3 vand (3618 s.111). Dette tal bygger på, at der i gennemsnit kunstvandes med 9450 m2/hektar (3618 s.111). , hvilket for det samlede kunstvandede areal på Jorden giver 2484 km3 vandforbrug (3618 s.111). Dette tal forhøjes med en faktor 1,3 for at tage hensyn til spild ved at der bruges åbne kunstvandingskanaler (3618 s.111). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Meningen med kunstvanding er naturligvis, at vandet skal optages i planterne, som derefter afgiver vandet som fordampning. Det skønnes, at 61% af kunstvandet i Nordamerika og 82% af kunstvandet i Asien udnyttes (3618 s.111). Det globale gennemsnit sættes til 78% (72-84%) (3618 s.111). Det svarer til 2519 km3/år vandforbrug (3618 s.111). Heri er dog også medtaget vand, som bare fordamper uden at være optaget af afgrøden, eller som er optaget af ukrudt. Det resterende vand, 22% (16-28%) siver ned i jorden (3618 s.111). Det svarer til 516-904 km3 vand pr år. Hvis 5% +/- 0,5% af dette vand antages at nå grundvandet er dette 23-50 km3 vand pr. år. Hvis 98% af det vand, som fordampede, ender med at falde som regn, og hvis igen 5% af denne regn siver ned til grundvandet, fjernes yderligere 103-146 km3 vand pr. år. Samlet vil 143-175 km3 vand pr. år i så fald nå grundvandet, svarende til en udeblevet havniveaustigning på 0,40-0,49 millimeter pr. år (3618 s.112). [Se næste spørgsmål/svar.] index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
I 1996 blev ca. 263 million hektar i verden kunstvandet (3618 s.111). Heraf var 70% i Asien, 9,5% i Europa, 5% i Afrika og 15% i Nord-, Central- og Sydamerika (3618 s.111). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Europas kystlinie er 37.000 km lang (3614 s.125). Europa er verdens mest opdelte kontinent. Dets øer og halvøer udgør over 1/3 af dets areal (3614 s.125). Gennemsnitsafstanden til en kyst er 340 km (3614 s.125). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Europa er verdens lavest liggende kontinent(3614 s.125). Gennemsnitshøjden af Europa er 300 m.
(3614 s.125). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
I løbet af 30 år har Aralsøen mistet over halvdelen af sit areal, fra 69.500 kvadratkilometer i 1960 til 33.600 km2 i 1992 (3614 s.121). 2/3 af søens volumen er væk. Vandets overflade er sunket 16,5 meter. Siden 1960 er kystlinien trukket 36 km tilbage. Det skyldes alt sammen, at 9/10 af vandtilførslen til søen er væk, fordi det bruges som kunstvanding til bomuldsmarker, frugtplantager, vinmarker og tobaksdyrkning (3614 s.121). Tre gange mere vand fordamper fra søen end den mængde vand, som med floder løber til søen (3614 s.121). Grundvandstanden er faldet og jorden er blevet stadig mere salt. Begge dele har sænket landbrugsproduktionen. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Saudi Arabiens tørre klima modtager meget lidt regn, så vand må hentes op fra grundvandet eller ved at afsalte havvand. Ved hjælp af kunstvandingssystemer er Saudi Arabien blevet verdens sjette største eksportør af hvede (3614 s.115). Der bruges grundvand til denne kunstvanding. Det er "fossilt vand", som faldt som regn for ca. 20.000 år siden under en mere fugtig klimaperiode (3614 s.115). Der bruges 2000 liter til at producere 1 kg hvede i Saudi Arabien (3614 s.115). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Ifølge en undersøgelse fra 1998 kan man ikke konstatere, at isen bliver højere på Grønland (3618 s.38). Dette er dog stadig usikkert. Den i 2005 udkomne ACIA rapport konkluderer også, at vi fortsat ikke ved om Grønlands iskappe vokser eller formindskes. Hvis Grønlands iskappe vokser som følge af øget nedbør i det arktiske område kan dette modvirke havniveaustigningen, som ellers er en følge af varmere globalt klima. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Satellitdata siden 1978 har vist, at den årlige udstrækning af havis over Nordpolen og det øvrige arktiske område er skrumpet 2,7% pr. tiår [2,1-3,3%]. Tilbagegangen for isen har været større, når man sammenligner sommersæsonerne, nemlig 7,4% skrumpning pr. tiår [5,0-9,8]. (Kilde: IPCC-AS4/Topic-1, s.1).
index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Verdens havområder absorberer ca. 2,0 gigaton carbon pr år fra CO2, som er udledt ved forbrug af fossil brændsel samt ved nedhugning af skov (3618 s.106). Optagelsen af CO2 i havvandet danner hydrogen-ioner og carbonat-ioner, som forbruger 3,0 km3 H2O pr år, svarende til en havniveausænkning på 0,008 mm pr. år (3618 s.106). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Hvis man åbner en varm coladåse bruser kuldioxiden hurtigt ud, og det er en fad fornemmelse at drikke colaen bagefter. Hvis coladåsen er kold bevares kuldioxid-bruset længere tid. Princippet gælder også for havene. Kolde have kan indeholde mere kulstof. Når havene opvarmes vil deres evne til at optage CO2 blive formindsket (5734 s.48-49). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Forskere har påvist, at havenes optagelse af CO2 er blevet formindsket. I 1980'erne optog havene omkring 1,8 gigaton kulstof årligt, men i 1990'erne optog havene mindre end 1,6 gigaton årligt (5734 s.50)/(5739 s.50). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Opvarmning af atmosfæren vil medføre mere fordampning af vand. Dette vand skal falde ned igen som regn. For at det kan ske må det regne, og det kan det kun fra skyer. Derfor vil der blive dannet flere skyer (Skydannelse kræver, at der er partikler at kondensere på, f.eks. støvpartikler, aerosolvæskepartikler, salt fra havet, støv fra ørkener, aerosoler fra træer og industriproduktioner, sod fra brande osv. (3733 comment 36). (3733 comment 35). Vanddamp i atmosfæren udveksles dog også med havet lige over havoverfladen, især fordi havoverfladen er urolig og på grund af saltsprøjt, som kan virke som kondensationskerner. Høje skyer virker som drivhusgas (de har "netto positiv forcing", varmende virkning altså). Virkningen af skyer afhænger også af, hvor tykke de er, og hvor længe de eksisterer. Lave skyer virker ved at bortkaste stråling, dvs. reflektere lyset (kølende virkning, altså). Hvilken samlet nettovirkning skyerne vil have er uvist. Nogle klimamodeller viser, at der er en svag kølende virkning. Men andre klimamodeller angiver en lille varmende virkning, og i ingen af tilfældende er virkningerne dominerende over mere vigtige feedback-mekanismer som vanddamp og reflektion fra isoverflader mv. (3733 comment 35). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Det har en mand ved navn Luke Howard, som boede i London. Det var i december 1802, at han indførte de stadig anvendte navne for skyer. Historien om ham er fortalt af R.Hamblyn i bogen The Invention of Clouds (New York, Farrar, Straus and Giroux 2001). På trods af at der findes utallige ord i det engelske sprog, manglede ord for de forskellige skytyper. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Cirrus skyer er karakteriseret ved at have en ret bred skypartikel-størrelse. De indeholder mange små og mange store iskrystaller. Aerosol fra vulkaner har stor betydning for, hvilke partikelstørrelser, der er i cirrus-skyer (3616 s.118). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
En helt overskyet himmel med cumulonimbus-skyer tilbagekaster 90% af sollyset. (Betegnelsen "nimbo" bruges om lave skyer af stor tykkelse, som ser mørkgrå ud og hvorfra regn falder hele tiden). En fuldstændig overskyet himmel af cirrostatus-skyer tilbagekaster 44-50% af sollyset (ref. 3620 s.26). For stratocumulus-skyer er tallet 60%. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Skyer inddeles efter hvor højt de er placeret i atmosfæren, og efter deres form. Betegnelsen "alto-" betyder høj, men bruges om skyer i middelhøjde (altocumulus og altostratus). Skyer med forbetegnelsen "cirrus" er skyer i stor højde (cirrocumulos, cirrus, cirrostratus). Forbetegnelsen "nimbus" bruges om tætte skyer der giver regn. Lave skyer er nimbostratus, stratus, cumulus og cumulonimbus (ref. 3620 s.85). Cumulonimbusskyer strækker sig fra lav højde til stor højde. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Man kan udsprede sølviodid eller tøris (frossen CO2) fra et fly, eller sende sølviodid op fra jordoverfladen. Dette fremmer væksten af iskrystaller og øger regnen (ref. 3620 s.89). Man opnår formentlig undertiden 10-15% mere regn fra skyer, som allerede er begyndt at regne (ref. 3620 s.89). Nogle skyer er ikke modtagelige, f.eks. hvis de indeholder naturlige iskrystaller eller har en temperatur over frysepunktet gennem hele skyen (ref. 3620 s.89). For tidlig regnfremkaldelse kan undertiden få skyer til at spredes ud, så de faktisk afgiver mindre regn (ref. 3620 s.89). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Jo mindre dråberne er, jo mere vil de reflektere sollyset (3625 s.78 ). Man har fra satellitter kunnet konstatere, at skyer over skibsruter er mere reflekterende overfor sollyset (3625 s.78 ) Det skyldes, at afbrændingsprodukterne indeholder partikler. Partikler, der kan virke som kondensationskerner, omfatter foruden havsalt også sulfater, mineralstøv og aerosoler fra biomasseforbrænding (3625 s.78 ) index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Kondensstriber efter fly dannes ved, at vanddampen kondenserer til iskrystaller. Det sker kun, når temperaturen er mellem -50 og -70 °C (3614 s.149). Fly slipper vanddamp og kuldioxid samt partikler ud i atmosfæren, hvor de kan ændre koncentrationen af ozon og methan og øge mængden af skyer højt oppe (3626 s.40-41). Flyenes kondensskyer virker opvarmende på Jorden ligesom høje tynde skyer. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
De skystriber, som kan dannes efter fly, har næppe betydning for solindstrålingen (3614 s.149.). Men de reducerer varmeudstrålingen fra jorden i at nå ud i rummet (3614 s.149.). Ifølge en NASA computersimulation vil blot 2% forøgelse i is-skyerne hæve Jordens gennemsnitstemperatur 1°C (3614 s.149). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Flyvning er den mest energiforbrugende transportform. Næsten 3 millioner ton flybrændsel forbruges hvert år over blot det tyske luftrum (3614 s.149). Dette udleder 8,7 millioner ton CO2, igen blot over Tyskland (3614 s.149) samt 3,4 mill. ton vanddamp, 48.000 ton kulilte, 29.000 ton nitrogenoxid, 9000 ton carbonhydrider og 2700 svovldioxid (3614 s.149). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Man kunne begrænse de korte flyvninger, som let kan foretages på anden måde. Man kunne sætte grænser for, hvor meget forurening fly må udsende. Man kunne forbyde flyvninger over 10 km højde (3614 s.). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Det lodrette temperaturfald er ca. 6,5°C pr. km (ref. 3620 s.38). Dette er et gennemsnitstal, og det faktiske temperaturfald varierer afhængig af højden, sæsonen og stedet (ref. 3620 s.38). En beregning for det globale gennemsnit for juli måned viste f.eks. at temperaturen faldt 5°C i de nederste 2 km, 6°C mellem 4 km og 5 km, og 7°C mellem 6 og 8 km (ref. 3620 s.38). Værdierne for vinteren er generelt mindre, og værdien over store kontinenter kan endog være negative. Det vil sige at temperaturen faktisk stiger med højden i de nedre lag (ref. 3620 s.38). Det skyldes kraftig udstråling fra snedækkede overflader. Det samme gælder, når tæt, kold luft ophobes ved foden af bjerge på klare, stille nætter. Så kan temperaturen oppe i bjergene være mange grader højere end i bunden af dalen (ref. 3620 s.38). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
48% af solstrålingen uden for jorden når ned til jordoverfladen (ref. 3620 s.50). Solstråling tabes ved tilbagekastning, især fra skyer, og ved absorption, især af vanddamp. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Træer opfanger CO2 og nedbringer derved koncentrationen af denne drivhusgas i atmosfæren. På den anden side vil skov absorbere mere sollys end landbrugsjord, især på høje breddegrader, hvor jorden ellers ville være snedækket om vinteren og dermed ville reflektere det meste af sollyset (3626 s.46). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Den russiske taiga omfatter ca. halvdelen af Jordens nåleskove (3614 s.109). Omkring 1/3 af skovarealet udnyttes nu af træindustrien. Spildmængden fra træhøsten udgør 20-40% (3614 s.109), fordi fældede træer enten rådner på stedet eller synker under transport på floder. Jorden på den russiske taiga er sådan, at der ikke kan gro træer på den i lang tid, efter at træerne er fældet. Ofte undlader tømmerfirmaerne at plante skov igen, fordi det nedsætter det økonomiske udbytte på kort sigt (3614 s.109). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Isen på Antarktis udgør 80% af verdens ferskvandsmængde(3614 s.99). Isen er op til 4 km tyk (3614 s.99). Antarktis er sammen med ishylden omkring Antarktis på 14 mill. kvadratkilometer (3614 s.99). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Vækst af planktonalger som følge af sommervarme og næringstilførsel kan medføre så store algemængder, at havet farves eller bliver giftigt, og rådnende alger kan opbruge ilten i vandet, så fisk, krebsdyr og bløddyr dør. Algeplage i 1980'erne og 1990'erne medførte over 40% nedgang i turismen langs den sandede kyst mellem Venedig og sydpå til Ancona på Italiens nordlige østkyst (3614 s.89). Den italienske regering forsøger at begrænse forureningen fra landbruget, som tilfører gødningsmidler til floden Po, der udmunder et sted syd for Venedig (3614 s.89). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Planktonalgerne synker til tider langt ned i havet, og hæves til andre tider mod havoverfladen. Derfor udgøres planktonalgernes habitat af det øverste af havet ned til 160 meters dybde, forudsat at der findes lys (3614 s.84). Koncentrationen af planktonalger er sæsonbestemt, og når forårets sollys kommer, begynder en eksplosiv vækst (3614 s.84). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Hovedårsagen til El Niño fænomenet er to lufttryk-systemer, det australsk-asiatiske lavtryksystem og det sydlige Stillehavs højtrykssystem (3614 s.81). Disse to systemer opfører sig altid modsat af hinanden. Når lufttrykket i det sydlige Stillehav er særligt højt, er der lavtryk i den australsk-asiatiske region, og omvendt. Denne fordeling af lufttryk er, sammen med to cirkulationsceller, ansvarlig for El Niño fænomenet (3614 s.81).
Den ene cirkulationscelle er påvirket af varm luft, som stiger op i atmosfæren i området omkring ækvator. Denne luft bevæger sig mod polerne, og synker ned igen omkring 30° på nordlig og sydlig halvkugle. Derefter vender luften tilbage til ækvator som almindelige overfladevinde.
Den anden cirkulationscelle er sammensat af luftmasser, som bevæger sig fra øst mod vest i lave højder nær ækvator, for så senere at returnere mod øst i højere luftlag. Den del af denne cirkulationscelle, som findes i lav højde, presser varmt overfladevand foran sig mod vest med tilstrækkelig energi til at hæve havniveauet i det australsk-asiatiske område med 25 cm (3614 s.81). Denne mod-vest-rettede flytning af vand kompenseres af Humboldtstrømmen, som er kold, meget iltrig og som bringer meget næringsstof med sig. Denne strøm stiger op ud for Sydamerikas kyst. Derfor er der særlig mange fisk og fiskeædende fugle og dyr her.
Imidlertid kan ændringer i forskellen på atmosfæretrykket mellem et australsk-asiatisk lavtryk og et højtryk over det sydlige Stillehav svække hele systemet af luftmasse-udveksling: Der sker det, at varmt vand sendes tilbage østpå, hvor det opvarmer luftmasserne. Den opstigende arm af den store luftcirkulation bevæger sig mod øst i retning mod Sydamerikas vestkyst, hvor den forårsager kraftig nedbør og karakteristiske skyformationer, når den opstigende varme luft kondenserer til vanddråber og skydannelser ud for Peru og Equadors kyst. Den opstigende næringsrige Humboldtstrøm svækkes og fiskebestanden og dyrelivet i havet går tilbage. I denne situation får Australien og Asien alvorlig tørke (3614 s.81). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Tykkelsen af isdækket over Alperne under istiden var op til 2200 meter (3614 s.71). Gletscherne trak sig efter istiden tilbage. I det noget koldere klima mellem 1500-tallet og midt i 1800-tallet avancerede fronten af gletscherne igen. Da det senere blev varmere trak de sig igen tilbage. Den største gletscher i de østlige Alper er Pasterze, der er 8 km lang (3614 s.71). Den har mistet over 1/3 af sit areal siden 1850 (3614 s.71). I dag er den stadig ved at trække sig tilbage (3614 s.71). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
CO2-stigningen har (sammen med stigningen af andre drivhusgasser) fået havniveauet til at stige 10-15 cm (3614 s.69). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
CO2, carbondioxid eller kultveilte, udgør 0,03 procent i volumen, (og 0,04 procent i vægt) af atmosfæren (3614 s.69). Mængden af CO2 i atmosfæren var 280 ppm (dele pr. million) i år 1750 (3614 s.69), men er steget meget siden, og er i 2005 på 380 ppm. [380 ppm betyder 380 dele pr. million, dvs. 380/1.000.000 eller 0,000380 eller 0,0380 %]. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
CO2, carbondioxid eller kultveilte, dannes ved dyrs og planters ånding (respiration). Det dannes også ved forgæring og ved forbrænding af kulholdige brændstoffer, bl.a. fossile brændstoffer. (Planter optager CO2 ved fotosyntesen, hvilket normalt overtrumfer deres CO2-udledning ved ånding). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Mauna Loa er en 4170 m høj vulkan på Hawaii. Vulkanen rejser sig fra bunden af havet, og er derfor over 9000 m høj. Havbunden ligger altså 5000 m under havoverfladen. Vulkanen er den eneste på Hawaii, som stadig er aktiv (3614 s.33 index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Stratosfærens ozon dannes ved at lys spalter oxygen (ilt). Ved udsættelse for ultraviolet lys (UV-lys) med en bølgelængde, der er kortere end 242 nanometer, spaltes oxygenmolekylet, der består af to oxygenatomer. (1 nanometer er 1 milliardedel meter, 10(-9) meter ). Under medvirken af en ledsagende partner (ofte oxygen eller nitrogen) vil hver af de to oxygenatomer kombineres med et yderligere oxygenatom og derved danne ozon, som består af tre oxygenatomer (3614 s.62). Da sollyset er mest intens over ækvator dannes mest ozon her, men transport i atmosfæren fører efterhånden denne ozon mod polerne.
Sollyset nedbryder også ozon (ud over at danne det). Ved bølgelængder under 1200 nanometer spaltes ozonmolekylet, der består af 3 oxygenatomer. Det spaltes til et oxygenatom og et oxygenmolekyle (bestående af de to resterende oxygenatomer). Undertiden vil to således frigjorte oxygenatomer kombineres under deltagelse af en partner, som accepterer den energi, som frigives i reaktionen, og der dannes derved et nyt oxygenmolekyle (ilt, O2). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Over 30 forskellige stoffer, der indgår i næsten 200 forskellige kemiske reaktioner, bidrager til at nedbryde ozonlaget i stratosfæren (3614 s.63). Blandt andet er CFC-molekyler (kendt som freonmidler i køleskabe) i stand til at nedbryde ozon. Når de chlorholdige CFC-molekyler når op i stratosfæren, nedbrydes de af ultraviolet lys og frigiver deres chloratomer. Chloratomet accelererer den katalytiske nedbrydning af ozon. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Kulde har betydning, idet ekstremt kolde skyer (-78°C) medfører, at chlor-hydrogen molekyler og chlor-nitrat molekyler ophobes på disse ekstremt kolde skyer. De kolde skyer synker og bringer deres aggressive chlorforbindelser med sig.
I løbet af vinteren på Antarktis ophobes skyer der indeholder forstadier til stoffer, som, når solen kommer om foråret, pludselig kan frigive en stor mængde af aggressive chlorforbindelser, som der ikke findes nok af andre molekyler til at binde kemisk, og som derfor kan føre til alvorlig katalytisk nedbrydning af ozonlaget. Nedsynkningen af de kolde skyer og luftmasser medfører, at der dannes en vind, som cirkler omkring sydpolen og Antarktis. Denne cirkelstrøm (vortex) forhindrer ozonrig luft i at nå frem til Antarktis-luftrummet. Når sommeren kommer, opvarmes stratosfæreskyerne og forsvinder. Derved kan ozonholdig luft igen nå frem. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Desuden neutraliseres chloratomerne for en tid af luftformige nitrogensyrer og nitrogendioxid, som kan binde chlor, så det ophører med at katalysere ozonnedbrydningen, - indtil en ny vinter kommer. Som nævnt indledningsvis er de faktiske kemiske forhold mere komplicerede end her nævnt.
I de sidste 10 år er koncentrationen af chlorbærende molekyler i stratosfæren forøget med en faktor seks (3614 s.63). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Ozonkoncentrationen i centeret af ozonhullet ved Antarktis er faldet fra 240 Dobson-enheder i 1975 til under 120 Dobson-enheder i dag (3614 s.63). De mest dramatiske reduktioner i ozonkoncentration er blevet målt i højder på 15-20 km over havniveau (3614 s.63). Her er ozon-faldet på ca. 95%! (3614 s.63). I begyndelsen var kun september og oktober måned påvirket, men nu er flere måneder involveret. Det arktiske område, dvs. polarområdet på den nordlige halvkugle, er varmere på grund af havområderne, og derfor er ozonhullet væsentlig mindre udtalt på den nordlige halvkugle. Desuden er de cirkulære vinde mindre stabile i arktis. Det betyder, at ozon kan tilføres fra lavere breddegrader. Det er ikke muligt ved Antarktis. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
En 1% nedgang i ozonlaget vil resultere i en 2% forøgelse af den ultraviolette stråling ved Jordens overflade og en 3% forøgelse af hudkræft (3614 s.61). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
CFC-gasser blev, indtil de blev forbudt, brugt som drivmiddel i sprøjtedåser og kølemiddel i køleskabe. Der blev udledt 700.000 ton årligt, især fra industrilandene på den nordlige halvkugle. Virkningen på ozonlaget var derimod kraftigst på den sydlige halvkugle (3614 s.59). [Se hvorfor under spørgsmålet: Hvordan nedbrydes ozonlaget?] index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Koncentrationen af det ozon, som på grund af forurening findes i den nedre del af atmosfæren, er øget gennemsnitligt 1,2% pr. år siden 1970 (3614 s.62). I samme tidsrum er ozonlaget i stratosfæren nedsat med 0,6% pr. år (3614 s.62). Koncentrationen i stratosfæren fortsætter med at sænkes med 0,2% pr. år. Uheldigvis kompenserer den øgede mængde af ozon, der findes lavt i atmosfæren, ikke for tabet af ozon højt i atmosfæren. Det skyldes, at mængden af ozon nederst i atmosfæren er af ubetydelig mængde, hvis man sammenligner med den mængde, som findes i stratosfæren. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Bangladesh er et fugtigt land, med helt fladt lavland, samt et stort delta dannet af floderne Ganges og Brahmaputra. Ganges er 10 km bred, hvor det mødes med den 5 km brede Meghna-flod. Oversvømmelser sker, når storm og tidevand forhindrer afstrømningsvand fra monsunregnen og smeltevand fra Himalaya i at løbe bort. Under sådanne situationer kan vandstanden stige 7 m (3614 s.57). Befolkningstætheden er 500 mennesker pr. km2, en af verdens største befolkningstætheder. Ris kan høstes flere gange om året. Der findes rissorter, som tåler høj vandstand, og rissorter, som kan overleve når vandstanden er lav. Den vigtigste handelsvare i Bangladesh er jute (3614 s.57). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Under Golfkrigen, der efter Iraq's diktator Saddam Husseins invasion i Kuwait startedes af USA 17. jan. 1991, blev 727 oliekilder i Kuwait antændt af Iraq (3614 s.49). De brændte indtil november 1991, indtil de alle var slukket af 27 brandmandshold fra 11 lande (3614 s.49). Ca. 11.000 tons sod blev udsendt dagligt fra brandene (3614 s.49). Vinde forhindrede, at atmosfæren over 2 km højde blev forurenet, ellers kunne resultatet have været nedsat solindstråling (3614 s.49). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Det afhænger af, hvor lang tidshorisonten er. En pludselig miljøændring vil være dyrere end en klimaændring, som fordeles over mange år. Hvis risikoen for hurtige ændringer over 1-2 årtier medtages i overvejelserne, vil det betyde en meget større omkostning. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Video
De tykke skyer på Venus tilbagekaster 75% af sollyset, og lader kun 25% komme igennem (3623 s.34) [eller kun 1-2% ?]. Til sammenligning optager Jorden 70% af sollyset. På trods af at Venus er tæt ved solen optager den mindre solenergi end Jorden (3623 s.34). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Solen har gennem de sidste 4 milliarder år, som Jorden har eksisteret, øget sin solenergi 30% (3623 s.161). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Det er 4000-5000 år siden, at den sidste rest af istidens is forsvandt, således at der kun var den is tilbage, som vi stadig har (3618 s.xviii, s.37). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Omkring 1% af Jordens totale landareal er byer (3618 s.103). På trods af det relativt lille landareal betyder byernes overflade, som er delvis ugennemtrængelig for vand, at fordampningen fra disse landområder reduceres kraftigt. Også nedsivningen af vand til grundvandet nedsættes kraftigt. Dette medfører faldende grundvandniveau og øget afstrømning fra området (3618 s.104) index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Sænkning af grundvandet er kraftig i Mexico City, Tucson, Houston, Bangkok, Venedig, Shanghai, Tokyo og Calcutta. Det betyder at landet synker, (relativ havniveaustigning) og at saltvand nogle steder siver ind. I modsætning hertil er grundvandniveauet i nogle byer steget på grund af nedsættelse af vandoppumpningen og på grund af lækage fra vandledninger og kloakker. Det ses i byer som London, Cairo, Ryhadh, byer i den Persiske Golf, Saudi Arabiens byer og Barcelona (3618 s.104). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Planter optager CO2 i forbindelse med fotosyntesen, og indbygger carbonet i organiske stoffer. Øget CO2 koncentration i atmosfæren bevirker øget fotosyntese, når det kombineres med øget forbrug af nitrogengødning. Nitrogen kommer fra tilsat gødning og fra afbrænding af fossilt brændsel (3618 s.106). Optagelsen af 1,3 gigaton carbon svarer til 1,95 km3 tør plantebiomasse (3618 s.106). Som en sidegevinst ved planternes udnyttelse af højere CO2-koncentration holdes spalteåbningerne i bladene sig åbne i kortere tid, fordi der er mere CO2, og dermed mistes mindre vand (3626 s.96). Derfor har planterne i denne situation mindre vandbehov (3626 s.96). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Af de tre dominerende typer af fossil brændsel, som udsender CO2, er olie (og andet flydende brændsel som f.eks. benzin) og kul (og lignende fast fossil brændsel) næsten lige dominerende: 43% af CO2-udledningen kommer fra flydende fossilt brændsel, 41% fra fast fossil brændsel og 16% fra naturgas (3618 s.105). Disse tre kilder bidrager med henholdsvis 2,28 gigaton, 2,14 gigaton og 0,81 gigaton carbon pr år (3618 s.105). (1 Gigaton = 10(15) gram). Omregnet til CO2-masse bidrager naturgas til 2,97 gigaton CO2/år. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Tropisk skov er reduceret fra ca. 1,80 milliarder hektar i 1990 til 1,73 milliarder hektar i 1995 (3618 s.106). Det er en reduktion på 0,07 milliarder hektar over 5 år. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Jordens skove antages at rumme halvdelen af alle biologiske arter (3654 s.198). Men halvdelen af de modne tropiske skove, som fandtes for nogle få hundrede år siden, er nu væk (Atlas of the Environment 1990 G. Lean m.fl. Arrow Books, London. Med den nuværende hastighed vil praktisk talt al tropisk skov være forsvundet ved slutningen af det 21. århundrede (3654 s.198).
Vurderinger af det samlede globale areal af vådområder (wetland) skønnes af forskellige forskere til at være mellem 5,26 millioner km2 og til 8,56 million km2 (3618 s.107). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Før man (omkring år 1795) i større stil begyndte på skovfældning, for at bruge jorden til landbrug, ophobede tempererede vådlandsområder carbon med en hastighed på 56,9 - 82,6 million ton carbon pr. år (3618 s.107). Ud fra dette tal har man skønnet, at nutidens dræning af vådområder og omdannelse til landbrugsjord svarer til udledning af CO2 på mellem 22 og 101 million ton carbon pr. år (3618 s.107). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Dansk landbrug og dets tilknyttede aktiviteter lægger beslag på 2/3 af landets areal (3626 s.103). Landbruget udgør kun ca. 2% af økonomien, hvad angår den primære landbrugsproduktion (3626 s.103). , men den udgør 18% af eksporten (3626 s.103). Ved den klimaændring, man forventer i Danmark, vil denne eksport kunne øges (3626 s.105). Det vil dog i så fald kræve mere kvælstofgødning. (3626 s.105). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Landbruget i Danmark dyrker 62% af Danmarks areal og står for 20% af Danmarks udslip af drivhusgasser (3627 s.22). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Værdien af bygningerne i Danmark er vurderet til godt 2200 milliarder kr.(3627 s.28). Næsten halvdelen er bygget i perioden 1960-1989. De bygninger, som opføres de næste 20 år, må forventes stadig at være i brug i år 2100 (3627 s.28). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Afløbssystemet til regnvand og spildevand består i Danmark af over 73000 km rør (3627 s.29). Der er 10.000 pumpestationer og 4300 overløbsbassiner (3627 s.29). Den samlede værdi af alt dette er 245-300 milliarder kr (3627 s.29). Den typiske levetid er 50-100 år (3627 s.29). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
I hælene på en El Niño kommer ofte en La Niña. Under La Niña afkøles områder i det sydlige Stillehav, medens det tropiske Atlanterhav opvarmes. Det skaber betingelser for udvikling af hyppige og stærke tropiske orkaner og cycloner (3619 s.xi) index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
El Niño år er unormalt varme år på tropiske breddegrader (3619 s.5). El Niño er et vejrsystem, som er kendt for dets katastrofale vejrforhold. Med meget voldsomme skybrud, floder der går over deres bredder og landskred som ødelægger bygninger og medfører omkomne. Og som i andre områder af verden medfører tørkekatastrofer og skovbrande. Varme havtemperaturer ødelægger store populationer af fisk, dræber koraller og medfører at mange dyr i havet vandrer langt væk. Dertil kommer rasende orkaner, eroderede strande og ødelagte bygninger langs kysterne. I tidligere tider skulle dertil lægges talrige skibsforlis (3619 s.xi). Nogle måneder efter, at man i Peru og Equador har oplevet katastrofal regn og oversvømmede floder, optræder vinterstorme ved Stillehavskysten i Nordamerika og tørke i Indonesien, Kina, Australien og Indien (3619 s.16). Under en El Niño forskubbes nedbørsforholdene i troperne, så Indonesien og Australien får tørke. Tørke får de også i det østlige Brasilien og i det sydlige Afrika. Derimod regner det alt for kraftigt i Ecuador, Peru og Chile (3626 s. 30). El Niño medfører, at der kommer flere tropiske storme i Stillehavet, men derimod færre end normalt i Caribien (3626 s. 30). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
El Niño fænomenet blev ikke studeret i væsentlig grad før en særlig kraftig El Niño forekom i 1957, hvilket tilfældigvis faldt sammen med, at året var det Internationale Geofysiske År (3619 s.4). El Niño fænomenet blev dog først almindelig kendt i den industrialiserede verden i 1972-73 (3619 s.18). Der havde i en halv snes år foregået en "tunkrig" mellem USA og Peru. Kanonbåde fra Peru forsvarede fiskeriterritoriet mod fremmede tunfiskertrawlere. I 1968 konfiskerede general Juan Valasco-Alvarado, der havde taget magten i Peru ved et militærkup, de amerikanske olieboringer ved landets nordkyst. Peru søgte og fik politisk støtte fra Sovjetunionen. I de år var Peru verdens største fiskernation. De fangede især ansjos [eng.:anchovies], Engraulis ringens. Det er en koldvandsfisk, som lever i den planktonrige Perustrøm. I 1970 høstede Peru næsten 10 millioner ton af denne fisk. Biologer advarede om, at hvis et så stort fiskeri faldt sammen med en El Niño, ville det bringe artens overlevelse i fare (3619 s.18). Der blev ikke lyttet til denne advarsel. I 1971 var ansjos-fangsten på 12 millioner ton ansjoser. Men så ramtes Peru af El Niño i 1972-73. Denne El Niño var ikke århundredets værste, men netop Peru blev hårdt ramt (3619 s.18). Populationen af ansjoser var svækket af overfiskningen, og på grund af El Niño ikke i stand til at gyde i normalt omfang i det varme vand. Fiskerbådene begyndte at vende tomhændede hjem, og fuglefjeldene skrantede. Fiskeforarbejdningsfabrikkerne var lammede og på strandene lå døde fugle og sæler (3619 s.18). Af de ca. 27,5 millioner havfugle i 1970 overlevede kun 1,8 million krisen (3619 s.18). I 1982 var dette tal steget til 8 millioner fugle (3619 s.18). Selv i 1990'erne nåede fuglebestanden aldrig over 10 millioner fugle (3619 s.18). Blandt disse fugle er skarver (guanay) særlig bemærkelsesværdige, idet deres ekskrementer, som ophobedes ved skarvkolonier på små klippeøer ud for kysten, er en naturlig gødning, som kendes som guano. Det var en af Perus hovedeksportkilder midt i 1800-tallet. I dag udnyttes det stort set ikke (3619 s.18).
Sammenbruddet af fiskebestanden ud for Peru var første gang, hvor en stor fiskebestand blev ødelagt for øjnene af verdens fiskerimyndigheder. Det var ganske vist sket tidligere i form af Stillehavssardiner ved Californien i 1940'erne og Sakhalin-sardinerne i 1920'erne, men det var længe siden (3619 s.18). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Præcise studier af hyppigheden af El Niño og den "sydlige oscillation" (ENSO) har vist, at der er en regelmæssighed, idet de grundliggende forekommer med 3½ års mellemrum. Kraftigere El Niño kommer hver 6. år (3619 s.9). Årsagen til denne underliggende regelmæssighed er ukendt. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Alfred Russel Wallace, der sammen med Darwin udviklede evolutionsteorien, fandt på betegnelsen "Det store lufthav" til at beskrive atmosfæren. Det er et bedre navn, fordi det fremkaler billeder af luftstrømme, hvirvler og lag. Hvert voksent menneske har brug for at indtage 13,5 kg luft hver dag i sit liv for at få den ilt, som nærer den indre ild, som gør os i stand til at være levende.(5734 s.23).
index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Atmosfærens nederste lag kaldes Troposfæren. Den slutter ved "tropopausen" i ca. 10 km højde. Denne højde varierer, bl.a. er højden 16 km ved ækvator, hvor der er stor opvarmning og lodrette konvektionsstrømme, medens højden ved polerne kun er 8 km (ref. 3620 s.16). Over troposfæren kommer vi til stratosfæren. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Medens troposfæren bliver jævnt koldere med stigende højde, bliver stratosfæren varmere med højden. I begyndelsen ikke så meget, men over f.eks. 30 km højde bliver temperaturen i stigende grad varmere med højden. Når stratosfæren bliver varmere med højden skyldes det, at luftarterne absorberer stråling. Ozonlaget findes i hele stratosfærens højdemæssige udstrækning, mest tæt i ca. 22 km højde (ref. 3620 s.17). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Stratosfæren stopper ved "stratopausen", idet vi så kommer til mesosfæren. Temperaturen falder med stigende højde igennem mesosfæren, ned til et minimum omkring -133°C (ref. 3620 s.18). Mesosfæren er fra ca. 50 km højde, hvor trykket er 1 millibar, til ca. 80 km højde, hvor trykket kun er 0,01 millibar (ref. 3620 s.18). Den slutter med "mesopausen", hvorefter vi kommer til thermosfæren. Temperaturen stiger med stigende højde gennem thermosfæren. Den slutter ca. ved 110 km højde. Atmosfæren påfører stadig et tryk på rumskibe i 250 km højde (ref. 3620 s.168. Over 100 km højde bliver atmosfæren i stigende grad påvirket af kosmisk stråling, solens røntgenstråler og ultraviolet stråling, som fremkalder ionisering eller elektriske ladninger ved at adskille negativt ladede elektroner fra neutrale oxygenatomer og nitrogenmolekyler, og efterlade atomet eller molekylet med en positiv ladning (en ion). Derved kan dannes Nordlys.
Betegnelsen ionosfæren bruges ofte om atmosfæren over 80 km højde (ref. 3620 s.18).
Basis af exosfæren er mellem 500 km og 750 km. Her danner atomer af oxygen, hydrogen og helium, hvoraf 1% er ioniserede, en slags atmosfære, hvor gaslovene ikke mere kan bruges. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Nordlys (Aurora borealis) og Sydlys (Aurora australis) dannes ved at ioniserende partikler trænger igennem atmosfæren fra ca. 300 km til 80 km højde, navnlig i områder af Jorden, der ligger mellem 10° og 20° breddegrad i forhold til Jordens magnetiske poler. Undertiden kan nordlys og sydlys ses i højder op til 1000 km, hvilket viser den store udstrækning af atmosfæren. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Atmosfæren har en konstant sammensætning af gasarter op til 80 km højde eller mere (ref. 3620 s.19). Ozon er en undtagelse, idet det kun forekommer i et område, som stort set er lig med stratosfæren, især den nedre stratosfære.
Halvdelen af atmosfærens masse findes i de nederste 5 km (ref. 3620 s.19). Lufttrykket er ved den gennemsnitlige havoverflade 1013 millibar (ref. 3620 s.19). Med højden aftager trykket logaritmisk (ref. 3620 . Atmosfæren har tre relativt varme lag, troposfæren, stratopausen og den øvre thermosfære - adskilt af kolde lag over tropopausen (i den nedre stratosfære) og mesopausen (ref. 3620 s.19). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Solens udstråling til rummet, ved en temperatur på 5760 °Kelvin, er 3,84 x 10(26) Watt (ref. 3620 s.20). Solen er 150 mill km væk. Energien er omvendt proportional med kvadratet på afstanden (ref. 3620 s.20). Med den store afstand til solen modtager Jorden derfor kun en lille del af solenergien. Den energi, som det øverste af atmosfæren modtager fra solen, kaldes solkonstanten (på en flade vinkelret mod solen, og i gennemsnitsafstanden til solen). Solkonstanten er 1368 Watt/m2 (ref. 3620 s.20). 8% er ultraviolet lys, 39% er synligt lys (0,4 - 0,7 mikrometer) og 53% er infrarødt, dvs. over 0,7 mikrometer (ref. 3620 s.20). Den gennemsnitlige temperatur på Jordens overflade er 288 Kelvin (15°C) (ref. 3620 s.20). Den gennemsnitlige temperatur af atmosfæren er 250 Kelvin (-23°C) (ref. 3620 s.20). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Jorden modtager i gennemsnit for hele Jorden 342 Watt pr. m2 solenergi (3626 s. 33). Halvdelen absorberes i havet og kontinenternes landområder (3626 s. 33). 20% absorberes af atmosfæren (3626 s. 33). Ca. 30% tilbagekastes fra skyerne, luften og jordens overflade (3626 s. 33). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Solpletter er mørke, dvs. koldere, områder på solen, som er synlige fra Jorden (ref. 3620 s.21). Deres antal og position varierer regelmæssigt. Det kaldes solpletcyklussen (ref. 3620 s.21). Disse cyklusser har længder på 11 år (varierende mellem 8 år og 13 år) (ref. 3620 s.21) og med 0,1°C udsving mellem maximum og minimum (3626 s. 34). , Der er også en 22-årig magnetisk cyklus (ref. 3620 s.21). Desuden er der en meget mindre vigtig 37,2 årig cyklus (ref. 3620 s.21) og måske en 80-90 årig cyklus (ref. 3620 s.21).
Mellem 1200-tallet og 1700-tallet var solpletaktiviteten generelt lav, med undtagelse af perioderne 1350-1400 og 1600-1645 (ref. 3620 s.21). Perioden 1645-1705 kaldes Maunder Minimum (ref. 3620 s.22). , hvor der stort set ikke var solpletter. Der var solpletmaximum 1895-1940 og efter 1970 (ref. 3620 s.22). Satellitmålinger har under solcyklussen i 1980'erne vist, at der er en lille nedgang i solenergien, når antallet af solpletter nærmer sig dets minimale antal (ref. 3620 s.22). Selv om solpletterne selv er kolde områder, er de omgivet af lysende områder, faculae, som har højere temperatur. Den samlede virkning for soludstrålingen varierer med antallet af solpletter. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Solstrålingen falder med ca. 1,5 Watt/m2 fra solpletmaksimum til solpletminimum. På Jorden ville en lang kontinuerlig forskel på 2% af solkonstanten kunne ændre den effektive gennemsnitstemperatur på jordoverfladen med 1,2°C (ref. 3620 s.22). Derimod kan de observerede variationer på ca. 0,1% kun ændre den gennemsnitlige globale temperatur med højst 0,06°C (ref. 3620 s.22). Danske undersøgelser har vist, at der tilsyneladende er en sammenhæng mellem variationer i solens aktivitet og temperaturvariationerne siden 1500-tallet (3626 s.49). En amerikansk undersøgelse har antydet en sammenhæng imellem solaktivitet og temperatur 12000 år tilbage i tiden (3626 s.49). Endnu en undersøgelse har vist, at en kortvarig nedgang i solens aktivitet for 10300 år siden medførte en kuldeperiode (3626 s.49). Sådanne sammenfaldende forhold er dog ikke egentlige beviser. Solaktiviteten kan ikke forklare temperaturændringerne efter 1980, idet temperaturkurven er steget mere end solaktivitetskurven i computermodellen (3626 s.53). Formentlig er der en kompleks og ikke forstået sammenhæng mellem solaktivitet og temperaturen på Jorden. Kurverne følges ad i første del af 1900-tallet. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Jorden cirkler om solen med en bane, som er lidt elliptisk. Denne eccentricitet betyder, at solen f.eks. stråler med 7% mere den 3. januar (hvor jordbanen er i perihelion, dvs. tættest på) end den 4. juli (hvor jordbanen er i aphelion, dvs. længst væk) (ref. 3620 s.22). I teorien skulle dette tilføre Jorden 4°C mere energi i januar end i juli (ref. 3620 s.22). Det skulle også gøre nordlige vintre varmere, og sydlige somre varmere. I praksis betyder vinde og kontinenternes placering, at der vendes helt rundt på dette. For 10000 år siden var situationen omvendt, dvs. perihelion var ved den nordlige halvkugles sommer (ref. 3620 s.23). Dette mønster ændrer sig med intervaller. på omkring 10.000 år (ref. 3620 s.23). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Ordet "albedo" er latin og betyder "hvidhed". En trediedel af den solindstråling, der når frem til Jorden, reflekteres og sendes tilbage til himmelrummet fra hvide overflader (ref.5734 s.28 ). Når en vis del af Jordens overflade består af is og sne, vil tilstrækkelig meget indstråling gå tabt til, at der sker en nedkøling af hele planeten. Denne situation opstår, når iskapperne når frem til 30. breddegrad under istiderne (ref.5734 s.28 ). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Nysne tilbagekaster 80-90%. Smeltende sne 40-60%. Sand 30-35%. Græs og kornmarker 18-25%. Løvskov 15-18%. Nåleskov 9-15%. Tropisk regnskov 7-15%. Vandoverflade 6-10% (ref. 3620 s.27). Den gennemsnitlige sollystilbagekastning for hele planeten Jorden er 31% (ref. 3620 s.27). Den samlede skymængde tilbagekaster 23% (ref. 3620 s.27 ). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Havenes gennemsnitsdybde er 3,8 km (ref. 3620 s.51). Havene dækker 71% af Jorden. De indeholder 97% af planetens vand, dvs. 1,31 x 10(18) m3 (ref. 3620 s.51). Cirka 75% af Jordens ferskvand er bundet i is og sne.
(ref. 3620 s.51). Næsten alt resten af ferskvandet er grundvand (ref. 3620 s.51). Floder og søer indeholder på et givent tidspunkt kun 0,33% af alt ferskvand. Atmosfæren indeholder på et givent tidspunkt kun 0,035% af alt ferskvand på planeten Jorden (ref. 3620 s.51). Atmosfæren indeholder 12 x 10(12) m3 vand (ref. 3620 s.51). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
I løbet af 24 timer i marts 1952 faldt der 187 cm regn (næsten 2 meter!) på øen Island of Reunion ud for Madagascar (ref. 3620 s.51). Der er eksempler på endnu kraftigere regn, men over kortere tidsrum (ref. 3620 s.51). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
I gennemsnit indeholder skyerne kun 4% af vandindholdet i atmosfæren (ref. 3620 s.51). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Relativ fugtighed udtrykker det faktiske vanddampindhold i en luftprøve som procent af det, som findes i det samme volumen vanddampmættet luft ved samme temperatur (ref. 3620 s.52). Den relative fugtighed er 100% når lufttemperaturen og dugpunktet er ens. Dugpunkt-temperaturen er den temperatur ved hvilken mætning sker hvis luften afkøles ved konstant tryk og uden at tilsætte eller fjerne vanddamp (ref. 3620 s.53). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Regn er vanddråber som falder. De har en diameter på mindst 0,5 mm. Typisk er de 2 mm (ref. 3620 s.62). Hagl er isklumper, der mindst er 5mm store. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
I mange store regioner af Jorden har der i perioden fra 1900 til 2005 været tendenser i nedbørsmængden. F.eks. er nedbørsmængden øget statistisk signifikant i de østlige dele af Nordamerika og Sydamerika, samt i Nordeuropa, det nordlige Asien og det centrale Asien. (Kilde: IPCC-AS4/Topic-1, s.2).
Derimod er nedbørsmængden faldet statistisk signifikant i Afrika's Sahel-område, i det sydlige Afrika, i middelhavsområdet, og i dele af det sydlige Asien. (Kilde: IPCC-AS4/Topic-1, s.2).
Brug af atomvåben vil medføre dannelse af enorme mængder af post-nuklear NO2, som fører til en forøgelse af solstråle-absorptionen i atmosfæren og dermed en global klimaafkøling, som måske vil kunne nå et omfang på 10°C i tilfælde af en atomkrig (3621 s.25). Teoretiske vurderinger tyder dog på, at der lokalt ved eksplosionsstederne vil kunne opstå drivhuseffekter, som trækker i modsat retning (3621 s.25). Det synes imidlertid sikkert, at en atomkrig vil udløse en global klimamæssig katastrofe (3621 s.25) med stærk ustabilt klima i rum og tid. index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Hvis CO2-koncentrationen fordobles til 550 ppm vil den globale gennemsnitlige havstigning være mellem 0,5 og 2 meter alene på grund af vandets varmeudvidelse (3626 s.114). Ved stabilisering på niveauer over 560 ppm kan Grønlands indlandsis muligvis smelte fuldstændigt (3626 s.114). Det vil i så fald ske i løbet af 2-3000 år, men vil over denne tid bidrage med op til 7 meter havstigning (3626 s.114). Isen over Antarktis vil formentlig ikke begynde at smelte i det 21. århundrede, men vil, hvis opvarmningen fortsætter over de næste 1000 år, ved smeltning bidrage med adskillige meter til den globale havstigning (3626 s.114).
Generelt arbejder man ud fra, at havene er steget 10-20 cm igennem de sidste 100 år, og vil stige 15 cm de næste 50 år og yderligere 35 cm i de følgende 50 år (3627 s.34). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
En global havstigning frem til år 2100 på 0,5 meter (50 cm) vil føre til stigninger på ca. 0,4 meter omkring Danmark (3626 s.114). (FN's klimapanels såkaldte B2-scenarie har en gennemsnitlig havstigning på 0,35 meter, altså 35 cm (3626 s.114).
I det nordlige Jylland har landhævningen hidtil kunnet følge med havstigningen, men det vil ikke være tilfældet fremover (3627 s.34).
En stigning i havniveauet på 50 cm vil i Danmark betyde, at højvandet i de indre danske farvande årligt vil nå op på et niveau, der i dag i gennemsnit kun nås med 50 års mellemrum (3627 s.34).
80% af den danske befolkning bor i byområder, der har forbindelse til kysten (3626 s.114). En vandstandsstigning på 0,5 m over 100 år i Danmark vil kunne medføre, at 25-150 m af kysten mistes mange steder (3626 s.116). Det kan blive nødvendigt at pumpe sand ind på stranden (noget som kaldes "kystfodring") (3626 s.116). Ved Jyllands vestkyst pumpes i stigende omfang sand ind på kyster (3626 s.117). Kystdirektoratet i Danmark har vurderet, at det vil koste ca. 300.000 kr pr. km at kystfodre Jyllands vestkyst med sand. som følge af 50 cm havstigning over de næste 100 år (3626 s.117). Det svarer til 50% øget udgift til kystfodning i forhold til i dag (3626 s.117).
En havstigning på 50 cm vil på nordkysten af Nordsjælland rykke kysten 25 meter tilbage (3627 s.36). Mellem Skallingen og Thyborøn vil vestkysten rykke 60-70 meter tilbage (3627 s.36).
I Vadehavsområdet er der på dansk side 107 km diger, der beskytter mod stormflod (3627 s.36). Det bliver gradvis nødvendigt at forhøje digerne. 932 km af de indre kyster i Danmark er i dag beskyttet af diger (svarende til 16%) (3627 s.38). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Det er anslået, at EU har ca. 33000 km udsat kystlinie (3626 s.117). En stigning i havniveauet på 0,5 m vil betyde tab af ca. 2000 km2 fastland og ca. 1600 km2 vådområder, hvis der ikke sættes ind med modforholdsregler (3626 s.117). index Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
FN's klimapanel IPCC anslog i 1990, at omkring 20 lande med ialt 335 mill. mennesker har kroniske vandproblemer (3626 s.99). Dette kan i år 2025 være steget til 31 lande med ialt 900 mill. mennesker (3626 s.99). FN's klimapanel har siden ajourført sin vurdering, og vurderede i 2001, at den samlede situation klart forværres af de fremskrevne klimaændringer (3626 s.99). ind